Sygeplejerske og virksomhedsejer:
”JEG SATTE MIT HUS PÅ SPIL, DA JEG STARTEDE MIN VIRKSOMHED"

LEDELSESMAGASIN FORKANT - Interview
Tekst: Journalist Trine Wiese, forkant@dsr.dk

Virksomheden har udviklet sig med stormskridt, og 15 år efter opstarten er antallet af medarbejdere mangedoblet. Sygeplejersken sprang ud som iværksætter og har succes som virksomhedsejer.

Ledelsesmagasinet FORKANT stiller Camilla Bach Sørensen 10 spørgsmål om iværksætterrejsen og om gode råd til sygeplejersker med iværksætterdrømme.

Spørgsmål nr. 1: Hvordan blev du iværksætter?

”Jeg har altid vidst, at jeg gerne vil arbejde med børn, og det kom jeg relativt hurtigt til. Det var i 2001, at jeg som sygeplejerske landede på en børneafdeling første gang.”

”Det var ikke min plan at blive selvstændig, men jeg oplevede, at der var et behov for et tilbud til de børn, som var indlagt i lange perioder og til deres familier. Jeg startede op med af tilbyde målrettet støtte, behandling og pleje i hjemmet af for tidligt fødte børn, børn med sygdom og syndromer. Jeg ønskede at tilbyde noget andet og mere end det, vi kunne på sygehusafdelingen. Jeg fandt de eksisterende tilbud utilstrækkelige, og jeg opsøgte den afdeling, hvor jeg selv havde været ansat, og fortalte, at nu ville jeg prøve at lave et alternativ til det, der fandtes.”

”Så var det egentlig bare at sætte mit hus i spil og finde nogle sygeplejersker, som troede på samme idé, og som turde tro på mig.”

Spørgsmål nr. 2: Du risikerede din privatøkonomi, da du startede op?

”Ja, der skulle meget lavpraktisk nogle midler til at starte virksomheden op. Der skulle for eksempel ansættes sygeplejersker, og de skulle have en overenskomstmæssig løn.”

”Jeg var i banken og fik først afslag på at få en kassekredit. Men så var jeg til møde med endnu en bank, og den troede på, at det her kunne jeg godt løfte. Det hjalp meget på deres velvilje, at jeg satte mit hus på spil og sagde ”går det galt, må jeg hæfte personligt med det, jeg ejer.”

Spørgsmål nr. 3: Hvordan var det at starte op?

”Der har været lynende travlhed lige fra begyndelsen. Jeg startede op, var min datter otte år, og jeg havde en fornemmelse af, at da jeg kiggede på hende igen, var hun blevet 16.”

”Jeg troede, at jeg ville få en blød start, og at jeg måske skulle arbejde lidt ved siden af for at få det til at løbe rundt. Men det tog hurtig fart. Det gik bare derud ad over stok og sten, og jeg var nødt til tidsmæssigt at lave nogle hårde prioriteringer i mit private liv. Der var rigtig meget, jeg måtte sige nej til. Der var mange relationer, jeg i en årrække ikke kunne prioritere i tilstrækkelig grad.”

”De første 10 år var alt over fire timers nattesøvn en luksus. Men jeg har lige fra starten følt mig forpligtet, fordi jeg har med mennesker at gøre. Jeg har været nødt til at stå til rådighed. Og det har i en årrække været 24 timer i døgnet og også juleaften og nytårsaften.”

”Men indsatsen har været det hele værd, og jeg synes fortsat, jeg laver noget af det mest meningsfulde, jeg kan komme i tanke om.”

”Jeg er ret stolt af, at vi den dag i dag er dygtige, når det gælder målrettet støtte, behandling og pleje i hjemmet af for tidligt fødte børn, børn med sygdom og syndromer. Samt unge med psykisk sygdom eller/og diagnoser.”

Spørgsmål nr. 4: Hvordan har virksomheden forandret sig over tid?

”Vi har udviklet os og er vækstet i takt med den overordnede udvikling i sundhedsvæsenet, hvor patienter er gået fra at være færdigbehandlede, når de har forladt sygehuset, til mere færdigudredte.”

”Øvelsen har været at fastholde vores kvalitet og integritet, mens vi samtidig har vovet at udvikle os og gå i nye retninger. Jeg har for det meste haft held med at satse på de rigtige tidspunkter.”

”Jeg har tidligt investeret i at opbygge virksomhedens fundament, selv om der på kort sigt ikke har været nogen at fakturere en sådan investering til. En stærk administration er imidlertid ganske afgørende for at have den nødvendige kapacitet og fleksibilitet.”

”Jeg har også taget nye fagligheder ind og har ansat teamledere. Jeg har været meget bevidst om, at virksomheden ikke har skullet være begrænset af min person, faglighed og profil. Som direktør skal man ikke kunne det hele selv. Man er nødt til at købe sig til noget hjælp og nogle kompetencer for at blive ved med at fastholde den kvalitet i opgaverne og den udvikling, man ønsker.”

Spørgsmål nr. 5: Hvordan beslutter du for, hvilken retning virksomheden skal gå?

”Jeg har selvfølgelig en stor sygeplejefaglig viden, og jeg kender indgående det massive pres, familier kan stå i, når de har syge børn. Hver familie har en unik historie, men alligevel er der nogle fællestræk. Og det er på baggrund af min viden, og også den erfaring, medarbejderne og lederne har, at jeg tør gå med min mavefornemmelse.”

"Det er ikke altid, at man på forhånd kan sige, at nu er det rigtigt at gøre dette, på det her tidspunkt. Nogle gange brænder man sig, og det har da indimellem kostet mig dyrt. Men når jeg har brændt mig, har jeg været god til at tænke ”Det her var dyrt, men jeg er kommet igennem det, og nu må jeg sige, at det har jeg lært af, og så skal jeg arbejde videre.”

Spørgsmål nr. 6: Hvordan har I udvidet jeres pallette af tilbud?

”Vi startede med kun at hjælpe syge børn i familiens hjem. Men nu dækker vi også de børn, som lovgivningsmæssigt er voksne, men som stadigvæk har brug for det samme setup, det vil sige de samme relationer og de samme kontakter, som de har haft før. Dermed undgår de fra den ene dag til den anden at få et stort skifte.”

”Det sundhedsfaglige er fortsat det bærende, men sygdomme har nu alle mulige nuancer, og vi dækker for eksempel det socialfaglige område. Kommunen eller regionen er imidlertid fortsat i alle tilfælde den visiterende og betalende myndighed.”

”Vi har desuden vundet en række udbud. Vi har blandt andet tidligere vundet et udbud på det respiratoriske område, og vi er inde på asylområdet, hvor vi har nogle familieopgaver.”

”På alle områder, og når det gælder alle tilbud, er det vigtigt for os at kunne stå inde for vilkårene. Som leverandør kan man indimellem synes, at der fokuseres for snævert på pris, og det dur altså ikke, når man har med mennesker at gøre.”

Spørgsmål nr. 7: Hvordan kombinerer du din sygeplejefaglighed og det forretningsmæssige?

 ”Man skal være drevet af mere end at drive en forretning. Man skal ønske at gøre en god indsats og have is i maven og integritet, ellers kan det hele være lige meget. Man skal med andre ord huske, hvorfor man i sin tid startede sit tilbud op.”

”Igen kan der fra systemets side være for meget fokus på at opnå den billigste løsning, og så skal man afholde sig fra at sige ja til en opgave eller et udbud, men det kræver da noget rygrad. Nogle gange må man bære, at man bliver valgt fra, fordi man i systemets øjne er for dyr. ”

”I den forbindelse kunne jeg også godt tænke mig, at der blev stillet krav til leverandører om, at de har overenskomst og gode arbejdsforhold for medarbejderne.”

Spørgsmål nr. 8: Hvordan er dit syn på personaleledelse?

”Vi har i omegnen af 130 medarbejdere, hvoraf halvdelen er på fuld tid, mens resten er i vikariater. Dette er naturligvis en massiv koordineringsøvelse, når vi også dækker så store dele af Danmark.”
”Jeg prioriterer, at vi har ordentlige ansættelsesforhold, og jeg bilder mig da ind, at det er en grund til, at jeg for eksempel har et par medarbejdere, der netop har 15års jubilæum sammen med virksomheden.”

”Lige fra starten tegnede jeg overenskomster for at give medarbejderne noget ro. De har dermed en fast månedsløn og er ikke ansat fra vagt til vagt. De kan se, hvordan lønnen udvikler sig, og de kan se de tillæg, de får.”

”Når der er ro på arbejdsforholdene, kan vi bruge vores kræfter på at tale om sygeplejen i stedet for om de praktiske detaljer.”

Spørgsmål nr. 9: Hvad er en succesfuld iværksætter set med dine øjne?

”Det, tror jeg faktisk, er, at man tør at stå ved det, som man tror på. Altså at man tør stå ved de værdier, man har. Og dermed skal man turde at sige nej til opgaver, man ikke synes, at man kan løfte på en ordentlig måde. Men det kan da være svært at sige nej i de perioder, hvor der er lidt længere imellem opgaverne.”

Spørgsmål nr. 10: Har du et godt råd til sygeplejersken med iværksætterdrømme?

”Vær indstillet på et højt arbejdspres og en stejl læringskurve.”

”Det jeg selv blev mest overrasket over, var, hvor meget iværksætteri egentlig kræver. Det er 365 dage om året, og det er i alle døgnets timer, at man kan blive ringet op. Så har man en medarbejder, der skal møde på en dagvagt og er syg. Og så ringer en medarbejder om natten, fordi hun har stået i et eller andet, der er svært. Man skal med andre ord være villig til at lægge meget i det.”

”Der er på sundhedsområdet også rigtig mange regler og lovgivning, man skal sætte sig ind i. Alt fra GPDR til journalføring. Sådan noget er du nødt til at bruge rigtig meget tid på at sætte dig ind i. Nu har jeg ansat teamledere, der tager en del af administrationen og kontakten til medarbejderne, men i de første år var jeg den eneste leder.”