FEM GODE RÅD TIL ET GODT SAMARBEJDE
To chefsygeplejersker udpeger en række gode råd til, hvordan du som leder kan skabe det gode samarbejde med den medarbejdervalgte tillidsrepræsentant - og via samarbejdet styrke din arbejdsplads. Anne Bejlegård List, chefsygeplejerske på Fælles Akutmodtagelse ved Odense Universitetshospital og Tine Steenholt Rasmussen, chefsygeplejerske på Neurologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital peger på disse fem gode råd:
Råd nummer 1: Involver TR tidligt i processen
Jo tidligere TR bliver tænkt ind i forandringsprocesser og beslutninger, desto bedre bliver løsningen. Det sikrer, at medarbejdernes perspektiv bliver taget alvorligt fra starten – og gør det lettere at skabe opbakning.
Råd nummer 2: Skab en åben og tilgængelig kultur
En åben dør er ikke kun symbolsk – det er et konkret udtryk for tillid. Sørg for, at TR og ledelse nemt og hurtigt kan tage fat i hinanden uden formelle barrierer.
Råd nummer 3: Husk at sige tak – og vis respekt
Små ting som anerkendelse og taknemmelighed gør en stor forskel i samarbejdet. Det styrker relationen og gør det lettere at navigere i svære situationer.
Råd nummer 4: Hold faste møder – og tag tingene i opløbet
Et månedligt møde skaber et trygt rum til dialog og forebygger, at små uenigheder vokser sig store. Det styrker relationen og gør samarbejdet mere robust.
Råd nummer 5: Sov på det – og undgå forsvarsposition
Gå ikke i forsvar, hvis der opstår uenighed. Lyt, lad det synke ind og vend tilbage. Det viser respekt og giver plads til en mere balanceret løsning.
Kilder:
Anne Bejlegård List, chefsygeplejerske på Fælles Akutmodtagelse ved Odense Universitetshospital og Tine Steenholt Rasmussen, chefsygeplejerske på Neurologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.
Læs mere:
Sådan gør vi: Et godt samarbejde mellem leder og TR kan forebygge konflikter og skabe bedre trivsel. Men relationen kræver pleje og prioritering. To ledere fortæller her, hvordan de gør det. Læs artiklen her!
Eksperten: Udfordringerne på arbejdspladsen kan ofte løses i samarbejde med en TR. Sørg derfor for at opbygge et godt forhold, lyder det fra ekspert. Læs artiklen her!