Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Samarbejdets kunst
SÅDAN LYKKES DU SOM LEDER MED AT STYRKE ARBEJDSPLADSENS SAMARBEJDE

Din ledelse kan styrke det gode samarbejde i teamet. I LEDERtimen den 19. september kigger vi på, hvordan vi som ledere har en særlig vej til at styrke samarbejdet - ved at holde øje med arbejdspladsens status- og magtspil.

stine1

Tilmeld dig LEDERtimen den 19.9 HER!


Når vi er samlet i et team eller en gruppe går status- og magtspil typisk i gang. Ved hjælp af viden om disse spil kan man forstærke de gode samarbejdsdyder i teamet.

Den uformelle magt i en gruppe kan virke både usynlig og ustyrlig.

Men der er heldigvis gode greb, som du som leder kan tage i brug, når teamet er samlet. Greb som reelt kan forstærke de gode samarbejdsdyder i teamet. Og dermed greb som over tid kan gøre arbejdsmiljøet sundere og bedre.

Deltag i LEDERtimen

I LEDERtimen den 19. september ser vi ind i, hvordan vi som ledere kan arbejde med at skabe en kultur på arbejdspladsen med øje for samarbejde.

Som afsæt for vores snak får vi besøg udefra.

Stine Reintoft er erhvervspsykolog, cand.psych. og autoriseret arbejdsmiljørådgiver af Arbejdstilsynet.

Stine Reintoft vil med baggrund i sin nye bog "Samarbejdets psykologi", beskrive hvad du som leder kan stille op med den uformelle og allestedsnærværende "trækkeleg" i grupper, og hvordan du kan påvirke den i en konstruktiv retning.

LEDERtimen er Lederforeningens virtuelle netværk med andre ledende sygeplejersker, hvor vi deler erfaring og vender vigtige emner.

Her vender vi hverdagens oplevelser og deler erfaringer på tværs af arbejdspladser. Og altid i fortrolig tone.

På baggrund af Stines Reintofts beskrivelser forsøger vi at indkredse vores erfaringer med ar skabe bedre samarbejde. Og vi snakker også om, hvordan vi kan styrke ledelsesarbejdet for at styrke samarbejdskulturen.

LEDERtimen er gratis, varer en time og er kun for medlemmer i Lederforeningen.

PRAKTISK

  • LEDERtimen om samarbejdets kunst foregår virtuelt den 19. september kl. 16.30 – 17.30
  • Du kan deltage gratis, når du er medlem i Lederforeningen.
  • Du tilmelder dig LEDERtimen her!
stine2

bog (2)

Samarbejde skal ledes

“Samarbejdets psykologi” er udgivet af Akademisk forlag i maj 2024. 

Bogen beskriver de 7 mest almindelige men også sværeste benspænd, når mennesker skal samarbejde.

Ud over begreber og modeller, der kan hjælpe forståelsen på vej, så peger bogen i retning af, hvad der er godt at gribe til i praksis, når samarbejdet skal hjælpes på vej.

Læs om bogen i ledelsesmagasinet FORKANT. Her kalder anmelder Tom Ekeroth bogen for både skarp og klog!

Læs anmeldelsen HER!