Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Veje til bedre mødeledelse

Hvordan får vi møder til at virke efter deres formål? Hvordan undgår vi, at møderne pludselige opleves som … spild eller bare ikke så gode, som vi havde håbet på? I denne LEDERtimen den 4. februar ser vi ind i, hvor møderne ender med at gå galt.

møde (1)

Årets første LEDERtimen - den 4. februar - handler om vores møder, og hvordan vi leder dem.

Vi kender det vist alle sammen. Intentionen var god, men pludselig ender mødet alligevel med … ikke rigtig at nå det mål, som vi havde sat os på forhånd.

Har du måske tilmed prøvet at gange op, hvor mange lønkroner pr. mødetime, I brænder af på din arbejdsplads? Måske du også har overvejet, om udbyttet af møderne kan retfærdiggøre indsatsen?

Et møde skal give værdi for organisationen. Det skal være effektivt, altså opfylde sit fastlagte formål. Og så skal det løfte og inspirere deltagerne. Men alt for ofte holder vi møder, som ikke lever op til de krav.

I denne LEDERtimen den 4. februar drøfter vi, hvad der går galt, og hvordan du som leder og din organisation kan arbejde systematisk med at forbedre mødernes kvalitet.

Vi deler erfaringer og får også inspirerende besøg udefra.

Ledelsesrådgiver Lis Hornø er kandidat i teater- og performancestudier, har en master i offentlig ledelse og kender sundhedssektoren fra ansættelser i Yngre Læger, Sundhedsstyrelsen og Kolding Kommune.

Tilmeld dig her!

 

lis (2)

Ledertimen får besøg af ledelseskonsulent Lis Hornø

Lis Hornø er kandidat i teater- og performancestudier, har en master i offentlig ledelse og kender sundhedssektoren fra ansættelser i Yngre Læger, Sundhedsstyrelsen og Kolding Kommune. 

LEDERtimen er dit virtuelle netværk med andre ledende sygeplejersker. Her vender vi hverdagens oplevelser og deler erfaringer på tværs af arbejdspladser. Og altid i fortrolig tone.

Ofte har vi også virtuelt besøg af et menneske udefra, der kan sætte anderledes perspektiv på dagens emne. Denne gang altså af ledelsesrådgiver Lis Hornø.

Vores virtuelle ledertimer foregår altid i fortrolighed - og de varer højst en time. LEDERtimen er gratis og kun for medlemmer i Lederforeningen.

Tilmeld dig her!

Praktisk:

LEDERtimen om veje til bedre mødeledelse

  • ·         Dato og tidspunkt: 4. februar kl. 16.30 – 17.30
  • ·         Hvor foregår det: Virtuelt netværksarrangement via teams.
  • ·         Hvem kan deltage: Du skal være medlem i Lederforeningen.
  • ·         Pris: Arrangementet er gratis.

Tilmeld dig her!

T

møde (1)

Første ledertimen i 2025 handler om, hvordan vi holder møder ...og hvordan vi som ledere kan forbedre vores møder og mødekultur.