Det må du - og det må du ikke...
Tekst mangler
Case: En sygeplejerske havde fremsat kritisk...
Hvis en offentlig arbejdsgiver ønsker at kontakte en ansat i anledning af en lovlig ytring, må kontakten ikke på nogen måde få karakter af – eller kunne opfattes som – kritik af, at den ansatte har brugt sin ytringsfrihed. Eller opleves som et forsøg på at skræmme den ansatte fra at deltage i den offentlige debat.
Case:
En sygeplejerske, der var ansat i en kommune, havde fremsat en kritisk, men lovlig, ytring på Facebook.
Hun blev tre dage senere indkaldt til et møde med ledelsen og tillidsrepræsentanten med 13 minutters varsel.
Mødets formål var bl.a. at give hende nogle faktuelle oplysninger om de strukturomlægninger, som hun havde ytret sig om.
Formålet med mødet var således sagligt. På mødet gjorde ledelsen bl.a. også sygeplejersken opmærksom på, at hun havde gjort nogle af sine kolleger ”kede af det”, og at det var ”ærgerligt”, at hun ikke havde henvendt sig til ledelsen først.
Ombudsmanden tilkendegav, at kommunen i en situation som den foreliggende havde et særligt ansvar for at sikre sig, at kontakten foregik på en sådan måde, at den ikke medførte risiko for, at sygeplejersken fremover ville afholde sig fra at ytre sig.
Kommunen erkendte over for ombudsmanden, at mødeformen, deltagerkredsen og det korte varsel kunne medvirke til, at hun havde følt sig presset, og beklagede hændelsesforløbet.
Ombudsmanden bemærkede, at også dele af mødets øvrige indhold, herunder bl.a. tilkendegivelserne om, at kollegerne var blevet ”kede af det” – i sammenhæng med de forhold, som kommunen havde beklaget – kunne give sygeplejersken det indtryk, at ledelsen kunne have til hensigt at få hende til at afholde sig fra fremover at ytre sig om emnet i den offentlige debat.
Må lederen kommentere en ansats ytring...?
Grundlæggende gælder, at ledelsen gerne må reagere i anledning af de ansattes offentlige kritik, så længe det sker med et sagligt formål og på en saglig måde. Men det skal ske med stor omtanke!
Det kan jo være, at ledelsen er helt på det rene med, at den ansatte har været i sin gode ret til at ytre sig. Men alligevel gerne vil reagere. Ikke ved at iværksætte sanktioner, men ved at tage kritikken op med den ansatte. Ved at kommentere kritikken over for den øvrige arbejdsplads. Eller ved at kommentere den i offentligheden.
Denne artikel ser ytingsfrihed fra ledelsens side.
Grundlæggende gælder, at ledelsen gerne må reagere i anledning af de ansattes offentlige kritik, så længe det sker med et sagligt formål og på en saglig måde.
Det gælder, hvis ledelsen tager kritikken til sig og gerne vil følge op på den. Men det gælder også, hvis ledelsen ikke anser kritikken for berettiget og gerne vil give sin version af problemstillingen.
Kilde: Folketingets Ombudsmand: Ledelsen har også ytringsfrihed, Jørgen Steen Sørensen. 2016