Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Lederrepræsentant

Som ledende sygeplejersker har I via Lederforeningen mulighed for at skabe et ledernetværk med tilhørende lederrepræsentant. Netværket og lederrepræsentanten giver nye muligheder for at dele viden og erfaringer - og fællesskab om jeres vilkår for ledelse og at skabe et godt arbejdsmiljø.

Ledernetværk med jeres egen "lederrepræsentant"

Du har forhåbentlig oplevet, hvordan det styrker din ledelse og dine beslutninger, at du ind imellem deler tanker med andre, der også kender situationen som leder – og som ledende sygeplejerske.

Det bruger vi naturligvis derfor også i vores faglige fællesskab i Lederforeningen. Vi prioriterer at udnytte det faglige netværk mellem os som ledende sygeplejersker.

For vi tror på, at det faglige netværk helt grundlæggende gør os bedre som ledere – og også skaber et vigtigt sammenhold, som kan styrke os som ledende sygeplejersker.

Vejen til fælles lederaktiviteter

Vi vil gerne hjælpe dig med at skabe et fagligt netværk med dine lederkolleger på din arbejdsplads.

Via vores overenskomst for ledere har I mulighed for at samle et netværk og sammen vælge en lederrepræsentant, der kan koordinere jeres aktiviteter.

Det er Lederforeningens Lederoverenskomst på både det regionale og det kommunale område, der sikrer, at ledende sygeplejersker er omfattet af bestemmelserne om "merindflydelse og medindflydelse" og herunder retten til at vælge en lederrepræsentant, der kan samle jeres gruppe og aktiviteter. 

Systemet gavner også arbejdsgiverne. Arbejdsgiverne får nemlig på denne måde en god mulighed for at vide, hvad der rører sig blandt en gruppe ledere, uden nødvendigvis at skulle tale med alle.

Læs mere om, hvordan I samler et ledernetværk eller en ledergruppe - og hvordan I så kan vælge en lederrepræsentant.

Leder-TR for ledende sygeplejersker
Hent pjecen 'Leder-TR for ledende sygeplejersker'
- til dig som gerne vil være lederrepræsentant, til jer som gerne vil have en lederrepræsentant og til jer der måske slet ikke vidste, at I gerne ville!