Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Nyt bestyrelsesmedlem 

De ledende sygeplejersker i Valgkreds Sjælland har valgt nyt medlem til Lederforeningens bestyrelse

Publiceret: 

2. juni 2025

Senest opdateret: 

2. juni 2025

Af:

Thomas Garlov

thg@dsr.dk

Jytte Hykkelbjerg Bruhn er nyt bestyrelsesmedlem i Lederforeningens bestyrelse, efter at de ledende sygeplejersker i valgkreds Sjælland har afsluttet valget om en ledig post i bestyrelsen.

120 ledende sygeplejersker afgav stemme, og heraf stemte 88 på Jytte Hykkelbjerg Bruhn, som dermed indtræder i bestyrelsen pr. 1. juni.

Jytte Hykkelbjerg Bruhn er chefsygeplejerske på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

"Mit job som leder har gjort mig opmærksom på vigtigheden af trivsel og det psykiske arbejdsmiljø – ikke blot for medarbejderne, men i særdeleshed også for lederen. Krydspresset som både mellemleder og chefsygeplejersker ofte sidder i, det kan være med til at slide på krop og sjæl - og jeg synes, det er SÅ vigtigt, at der er fokus på, at også lederne skal have det godt og føle at ens arbejdsmiljø er trygt og sikkert," har Jytte Hykkelbjerg Bruhn blandt andet beskrevet i sit opstillingsgrundlag.

Se hele Jytte Hykkelbjerg Bruhns opstillingsgrundlag her!

"Det er dog også meget vigtigt for mig, at vi som ledere i det offentlige sundhedsvæsen – det være sig både kommunalt og regionalt, at vi kontinuerligt udvikler os, og sikrer, at vi følger med de tendenser, der rører sig politisk."

Valgets anden kandidat, chefsygeplejerske Sabina Lund, er nu suppleant til bestyrelsen.