Værdien i sundhedsområdets fagligheder skal synliggøres og værdsættes - også værdien i ledelse!

Her bringes debatindlægget i sin fulde længde:

Af Irene Hesselberg, forkvinde i Lederforeningen

Der bør lyde en stor ros og anerkendelse for, at en række faglige selskaber indenfor sundhedsområdet i Sundhedsmonitor rejser flaget for, at der skal et større fokus på ledelsesopgaven i sundhedsindsatsen, hvis vi skal lykkes med at omstille indsatsen og skabe et nært sundhedsvæsen, der lykkes.

For ledelsesarbejdet bliver helt sikkert afgørende vigtigt, hvis de mange gode initiativer for at skabe den nødvendige udvikling af sundhedsvæsenet skal lykkes. Særligt i en tid med konstant voksende efterspørgsel og behov.

Transformationen af sundhedsvæsenet til en ny struktur og en ny måde at tænke og indrette, hvordan vi bruger vores fagligheder optimalt, vil med stor sandsynlighed også skabe udfordringer og svære processer, som vil kræve mod til at møde fremtiden.

Og dér er det ikke nok udelukkende at se på strukturer og overordnede planer.

Særligt vigtige opgaver

Ledelsen i hverdagen - dét at have øje for detaljer der kan sikre, at visionerne lykkes uden ridser eller bump – kan ikke prioriteres for højt. Men der er måske desværre en tendens til, at netop selve ledelsesopgaven overses, som de faglige selskaber peger på.

Kan man så udpege ledelsesopgaver, som er særligt vigtige?

I Lederforeningen, der repræsenterer omkring 4000 ledere i sundhedsindsatsen, vil vi især pege på tre vigtige nøgleopgaver i den kommende tid:

For det første:

Et nært sundhedsvæsen i fremtiden handler i høj grad om at skabe ledelse i hverdagen.

I indretningen af de kommende nye sundhedsråd, der får en vigtig rolle i forhold til at sikre et velfungerende samarbejde på tværs af fremtidens kommunale og den regionale sundhedsindsats, er det derfor yderst vigtigt at sikre, at der også skabes en naturlig forankring, hvor der er fokus på overblikket og øje for det fulde behandlingsforløb på tværs af strukturer og fagligheder.

Vi anbefaler derfor, at der i arbejdet med dannelsen af de kommende 17 sundhedsråd i højere grad ses på selve ledelsesopgaven i hverdagen. Og hvordan vi sikrer denne naturlige forankring, hvor der er respekt for – og øje for – at alle fagligheder er lige vigtige for at opnå succes. Således at vi som borgere oplever den vigtige sammenhæng og nærhed i mødet med sundhedsvæsenet.

For det andet:

Ledelsen på tværs af faglighederne bør generelt prioriteres højere. Lige nu, hvor sundhedsområdet er på vej ind i sårbare og komplicerede processer, kan det i den forbindelse være svært ikke at ende med at pege fingre: Er alle nu indstillede på at medvirke konstruktivt? Overser vi nogle eller noget? Er de med eller imod? I den situation bør strukturen til at sikre en konstruktiv dialog derfor tilføres en synlig prioritering på den faglige koordinering.

Som ledende sygeplejersker, der i særdeleshed skal sikre, at hverdagen fungerer, ved vi, at alle er lige vigtige og hinandens forudsætninger. På tværs af vores fagligheder og uanset hvor vi er i systemet.

Vi anbefaler, at der skabes en struktur med konkret tværfaglig dialog på ledelsesniveau. Som med udgangspunkt i sundhedsindsatsens forskellige fagligheder kan medvirke til at skabe konstruktivt fokus på selve ledelsesarbejdet og pege på de gode løsninger i forhold til italesættelsen af samarbejdet på tværs af fagligheder.

Vi anbefaler, at der etableres et landsdækkende advisory board med fokus på ledelse og med deltagelse af repræsentanter for ledere fra områdets faggrupper.

Og vi anbefaler, at de kommende sundhedsråd på samme måde hvert får tilknyttet en faglig gruppe med fagfolk, der kan spejle arbejdet i sundhedsrådet til indsatsen i dagligdagen.

For det tredje:

Hverdagens ledelse skal have de nødvendige ledelsesredskaber. Der kan være en tendens til, at man i selve indretningen af ledelsesstrukturen fokuserer mere på den centrale strategiske struktur – og derfor lidt overser den daglige ledelsesfunktion. Men skal det lykkes at transformere fagligheder i dagligdagen, kræver der både ledelse med nærvær og at man som leder har mulighed for de vigtige tiltag, der tager udgangspunkt i netop hverdagen og i de mange fagligheder. De faglige selskaber peger på, at der kan opstå sårbarhed i forbindelse med store forandringer. Og det faktum kræver netop, at der i højere grad frisættes og tænkes i at styrke hverdagens ledelsesrum.

Vi anbefaler derfor, at det i højere grad prioriteres, at ledelsesrummet styrkes, så det muliggør, at den enkelte leder får de nødvendige redskaber til at sikre styrket fokus i hele dette omstillingsarbejde.

Det er vigtigt at tilføje, at de tre anbefalinger ikke løser alle udfordringer. De forhindrer ikke, at der efter al sandsynlighed vil opstå svære situationer med usikkerhed. Måske også situationer hvor medarbejdere ikke føler, at der er nok øje for deres indsats og trivsel.

Men vi tror på, at med et øget fokus på ledelsesopgaven i hverdagens sundhedsindsats, så vil den svære og nødvendige omstilling lykkes på en bedre måde. Hvor vi kan tale om, at vi lykkes sammen og deltager i et arbejde, som alle er stolte af.

Læs mere:

Debatindlægget er bragt i mediet Sundhedsmonitor. Vil du vide mere om Sundhedsmonitor - Læs her!