Eksem og allergi
Udvikling af eksem og allergi er en risiko i sygeplejerskers arbejdsmiljø. På denne side kan du læse mere om forskellige former for allergi, forebyggelse, og om hvad du gør, hvis du får eksem eller allergi som følge af dit arbejde.
Håndeksem
Tørre, røde, skællede og hævede hænder er ikke unormalt for sygeplejersker, hvor både hyppig håndvask og handsker er en fast del af arbejdsdagen. Hudproblemer på hænderne er vigtige at holde øje med, for det kan i sidste ende udvikle sig til en kronisk lidelse.
Handsker, sæber og cremer til dit behov
Allergi, håndeksem eller lignende gener kan kræve, at din arbejdsplads indkøber særlige handsker, sæber eller cremer. Tal med din lokale arbejdsmiljørepræsentant, AMiR, eller leder om, hvilke muligheder der er i forhold til arbejdspladsens indkøbspolitik.
Kontakt læge hvis du får eksem af dit arbejde
Sygemelding kan være en konsekvens af slemme tilfælde af udslæt og håndeksem. Kontakt derfor altid din egen læge, hvis du oplever hudproblemer i forbindelse med dit arbejde. Formoder eller konstaterer lægen, at din håndeksem skyldes arbejdet, skal lægen anmelde det som erhvervssygdom.
Søg erstatning for din skade
Arbejdsskaden skal godkendes, før du kan få erstatning for din erhvervssygdom. Du har også mulighed for erstatning, hvis du har udgifter, varige mén eller har fået nedsat din arbejdsevne og derved lavere lønindkomst.
Forebyg håndeksem
Det er svært at foretage korrekt håndhygiejne, hvis huden på hænderne er ru og revnet, og der fx er opstået håndeksem. Hudlidelser og gener kan forebygges, læs mere her.
Hånddesinfektion anbefales frem for håndvask i alle situationer, hvor hænderne er synligt rene og tørre. Hånddesinfektion anvendes på synligt rene og tørre hænder.
Vask hænder i køligt (lunkent) vand, skyl sæben grundigt af og tør hænderne godt i et blødt materiale bagefter. Håndvask efterfølges af hånddesinfektion på helt tørre hænder.
Brug handsker i så lang tid, det er nødvendigt, men i så kort tid som muligt. Handsker skal være hele, rene og tørre indeni. De skal anvendes på ren, tør og velplejet hud.
Brug et hudplejemiddel efter behov i løbet af dagen – fx ved længere pauser, efter endt arbejdsdag eller om natten. Hudplejemidlet skal have et højt indhold af petrolatum (hvid vaseline) og et lille indhold af vand.
Sæber, handsker, hudplejemidler og desinfektionsmidler bør alle være uden eller med mindst muligt indhold af kendte irriterende og allergifremkaldende stoffer som fx parfume eller konserveringsmidler.
Fakta og viden om forebyggelse af håndeksem
Håndeksem og andre hudproblemer hænger tæt sammen med arbejde, hvor 'vådt arbejde' er særligt udbredt. BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration (BFA) har en række gode råd om forebyggelse.
Læs om sund hud hos BFANationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) bliver udgivet af Central Enhed for Infektionshygiejne på Statens Serum Institut.
Infektionsmedicinske retningslinjerAntibiotikaallergi
Antibiotika på pulverform er stærkt allergifremkaldende. Derfor er der krav om udsugning, når man håndterer antibiotika.
Det er ikke muligt at sige præcist, hvor mange sygeplejersker der udvikler erhvervsbetinget antibiotika-allergi. Siden 1999 har Arbejdsskadestyrelsen anerkendt ganske få erhvervsbetingede lidelser med slutdiagnosen penicillinallergi.
Mange med antibiotika-allergi skifter arbejdsplads eller anvender maske for at undgå eksponering. På den måde er der allergikere, der er i stand til at fungere på arbejdsmarkedet på trods af allergien.
Tjekliste:
- Er der risiko for at komme i kontakt med aerosoler og støv?
- Blander I antibiotika uden udsugning?
- "Skyder” I overskydende væske ud i luften, når I har blandet antibiotika i en sprøjte?
- Hvilke risici angives der i Lægemiddelkataloget om den medicin, I blander?
En tilbundsgående undersøgelse af arbejdspladsens problemer kan ske ved, at man gennemfører en arbejdspladsvurderings proces, APV-proces.
Kemisk APV-proces:
I den kemiske APV skal I vurdere risikoen ved arbejdet:
- Stoffers og materialers farlige egenskaber
- Eksponeringsgraden, -typen og varigheden
- Omstændighederne ved arbejdet med farlige stoffer og materialer, herunder mængden
- Virkningen af de forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes
- Hvis muligt - konklusioner, der kan drages af arbejdsmedicinske undersøgelser, der er foretaget
- Grænseværdier fastsat af Arbejdstilsynet
- Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed
Sådan kan I forebygge allergi:
- Udsugning i medicinrum/operationsstue, som skal anvendes, når sygeplejersker blander fx antibiotika
- Lukkede systemer til at blande i antibiotika i (fx såkaldte baxterposer)
- Ændrede arbejdsgange – fx at ophøre med at ”skyde” overskydende væske ud i luften
Latexallergi
Latexallergi fra fx handsker kan medføre nældefeber og eksem. Du kan fx mærke kløe i øjnene og komme til at nyse. I svære tilfælde kan latexallergi blive alvorligt og føre til anafylaktisk chok.
Latex kan også spredes med med pudderet fra nogle typer af gummihandsker. Alternativet til latexhandsker er handsker af plastik og vinyl.