Lønstatistik: Ord og begreber

Ancienniteten er det antal år, du har haft arbejde i fast stilling som sygeplejerske eller radiograf på baggrund af grunduddannelsen. Det gælder også, hvis du har taget en specialuddannelse.

Datasættet indeholder ikke information om anciennitet som leder.

For kandidatuddannede tælles ancienniteten fra du har bestået din kandidateksamen og har haft fast beskæftigelse, der krævede en akademisk uddannelse. I regioner og kommuner kræver det, at du har været indplaceret på lønskalaen for akademisk uddannede (A-skalaen).

På det statslige område betegner ”andre tillæg” overvejende variable ulempetillæg, natpenge, belastningstillæg mv.

Hos staten er særydelser ikke opgjort som sin egen kategori, men indgår i ”andre tillæg”.

ATP står for arbejdsmarkedets tillægspension. Det er en lovpligtig pensionsordning, som bliver udbetalt, når du går på pension.

Indbetalingen til ATP indgår ikke i Lønstatistikkens resultater for regioner og kommuner, men er med i pensionen i staten.

Atypisk stilling er en særlig stillingsbetegnelse i overenskomsterne i regioner og kommuner for ikke-ledende sygeplejersker.

I regionerne fastsættes hele lønnen for atypiske stillinger ved lokal forhandling.

I kommunerne er der en fast lønindplacering for atypiske stillinger.

Lønbarometerets resultater for Atypiske stillinger indeholder også andre faggrupper, som er dækket af Sundhedskartellets overenskomst.

Lønstatistikken bruger officielle data om offentligt ansatte sygeplejerskers løn til at vise løngennemsnittet og lønspredningen på tværs af hele landet.

Tallene for kommuner og regioner er hentet fra krl.dk (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor). Tallene for staten er hentet fra lønoverblik.dk.

Data bliver opdateret en gang i kvartalet med tallene for februar, maj, august og november.

Af hensyn til anonymitet og statistisk sikkerhed, er der ikke resultater for grupper med mindre end fem personer på det kommunale og regionale område eller for mindre end tre personer på det statslige område.

I Lønstatistikken bruger vi ordet ”bruttoløn” til at beskrive den samlede løn. Det vil sige inklusive pension, særydelser og særlig feriegodtgørelse, men uden overarbejde.

Alle tal i Lønstatistikken er før skat, og brutto- og nettoløn handler i den her sammenhæng ikke om før og efter skat.

En række tillæg, der er fastsat i overenskomsterne, som du automatisk får. Det kan være, fordi du har en vis anciennitet, varetager bestemte funktioner eller har særlige kvalifikationer.

På statens område forhandler Dansk Sygeplejeråd med en række andre organisationer i forhandlingsfællesskabet Centralorganisationen af 2010 – også kaldet CO10. Læs mere om CO10 (link:  https://www.co10.dk/)

En deltidsstilling svarer til en aftalt arbejdsuge på mindre end 37 timer.

Alle lønninger i Lønstatistikken vises for en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.

Når der står i Lønstatistikken, at statistikken baserer sig på et vist antal fuldtidsstillinger, er det inklusive deltidsansatte, hvis løn er regnet om til en fuldtidsstilling.

Nogle lønelementer som fx resultatløn eller bonusser gives kun én gang. De kaldes engangsvederlag/-tillæg.

I regioner og kommuner indgår engangstillæg i lokale tillæg.

I staten fremgår engangsvederlag/-tillæg som sin egen løndel.

Fraktiler er et statistisk mål, som kan beskrive spredningen i lønningerne.

Hvis alle lønningerne inden for de valgte kriterier blev stillet på en række efter størrelse, viser fraktiler, hvad lønnen er et stykke inde i rækken. Fx viser fraktil 25% lønnen en fjerdedel inde i rækken.

En fuldtidsstilling svarer til en aftalt arbejdsuge på 37 timer. Alle lønninger i Lønbarometeret vises for fuldtidsstillinger.

Når der står i Lønstatistikken, at statistikken baserer sig på et vist antal fuldtidsstillinger, er det inklusive deltidsansatte, hvis løn er regnet om til en fuldtidsstilling.

Se ”Særydelser” nedenfor.

Lønstatistikken viser gennemsnitslønnen på landsplan for sygeplejersker, og kan fordeles på forskellige kriterier som f.eks. stilling og anciennitet.

Gennemsnittet findes ved at lægge alle lønningerne sammen og dele med antal fuldtidsstillinger. Det vil sige, at deltidsansatte indgår i beregningen, men med en mindre vægt end fuldtidsansatte.

For kommuner og regioner viser Lønstatistikken gennemsnittet på landsplan. Det betyder, at eventuelle geografiske forskelle i lønniveauet bliver udjævnet. På statens område er data opgjort efter ansættelsesområde og i flere tilfælde er det muligt at vælge arbejdsplads. Derfor er der ikke samme problemstilling på det statslige område.

Selvom sygeplejersker i kommuner og regioner følger de samme overenskomster, uanset hvor i landet de er ansat, er der alligevel er der nogle lokale forskelle på lønnen. Det skyldes primært to ting: 1) Områdetillæg og 2) lokal løn (se beskrivelser i denne ordbog).

Dit grundlønstrin er fastsat i din overenskomst, men kan lokalt aftales til at være højere. Grundløn skal ikke forstås som startlønnen for en nyuddannet.

Sygeplejersker, der er ansat i kommuner og regioner, følger Sundhedskartellets lønskala.

I staten er der flere lønskalaer alt efter, hvilken overenskomst du er ansat på.

Der er en særskilt lønskala for henholdsvis ledende sygeplejersker og for sygeplejersker med en akademisk uddannelse.

I regioner og kommuner er der et særligt lønforløb for ikke-ledende sygeplejersker og radiografer, som har taget en akademisk overbygning.

For at blive ansat efter reglerne for kandidatuddannede, skal tre ting være opfyldt:

1. Det var uddannelsen som sygeplejerske eller radiograf, der gav adgang til tage kandidatgraden.
2. Sygeplejefaget har betydning for beskæftigelsen.
3. Stillingen forudsætter en akademisk uddannelse.

Hos Sundhedskartellet kan ”kandidatuddannede” også omfatte andre faggrupper end sygeplejersker.

Lønstatistikken bruger data fra KRL for sygeplejersker ansat i kommuner og regioner.

KRL står for Kommuner og Regioners Løndatakontor. Hos dem kan du finde statistik om ansatte i kommuner og regioner.

De bagvedliggende data i KRL er ejet af arbejdsgiverne, men behandles uafhængigt af KRL.

Det er muligt at indgå lokale aftaler om løn, som ligger ud over lønnen i overenskomsten. Det kan både være individuelle tillæg eller forhåndsaftaler, som gælder bredt set.

Det er arbejdspladsen og organisationen i form af enten tillidsrepræsentanten, kredsen eller Lederforeningen, som indgår aftalerne. Det er forskelligt, hvilke aftaler det er muligt at indgå med arbejdsgiverne rundt om i landet.

Ud over de faste tillæg, der står i overenskomsterne, kan der være forhandlet tillæg lokalt, som er baseret på enten dine arbejds- og ansvarsområder eller på dine kvalifikationer og kompetencer. Du kan også få tillæg som resultatløn.

Det er typisk din tillidsrepræsentant, der forhandler tillægget med din arbejdsgiver.

Der er nogle forskelle i løndele mellem regioner/kommuner og staten. Det skyldes, at data kommer fra forskellige kilder.

• I kommuner og regioner er særlig feriegodtgørelse med. Vær opmærksom på, at særlig feriegodtgørelse udbetales tre gange årligt, mens den i Lønbarometeret er fordelt som en del af månedslønnen.
• Løndelene i nettolønnen er opdelt i flere underkategorier i staten end i regioner og kommuner.
• På det kommunale og regionale område kan der kan være sæsonmæssige udsving på bl.a. genetillæg, mens der på det statslige område bliver vist et gennemsnit af variable løndele over de sidste fire kvartaler.
• I staten indgår ATP-bidraget i pensionen, mens det ikke er tilfældet i kommuner og regioner.
• Særydelser fremgår ikke særskilt på statens område, man hører under kategorien ”andre tillæg”.

Lønforløb knytter sig til stillinger i overenskomsten. Der er typisk nogle lønstigninger i form af løntrin eller tillæg efter et vist antal års anciennitet.

I Lønbarometeret kan man vælge lønforløb, som ikke står i overenskomsten, fordi de er aftalt lokalt, fx indplacering på løntrin 8.

I Lønstatistikken bruger vi data fra lønoverblik.dk for sygeplejersker ansat i staten.

På lønoverblik.dk kan du finde lønstatistik for ansatte i staten. Siden er udviklet i et samarbejde mellem Moderniseringsstyrelsen og forhandlingsfællesskabet CFU.

Besøg lønoverblik.dk ( https://www.loenoverblik.dk/)

For at vise spredningen i lønnen, kan man forestille sig, at alle lønningerne inden for de valgte kriterier blev stillet på en række efter størrelse.

Ved brug af kvartiler og medianen kan man fx se, hvor stor forskel der er på lønnen for den laveste og højeste fjerdedel, eller for lavest- og højestlønnede halvdel.

Se også: Fraktil og Median.

Overenskomsterne for offentligt ansatte sygeplejersker har lønskalaer med flere løntrin.

Medianen er et statistisk mål, som kan beskrive spredningen i lønningerne.

Løngruppens median er den midterste værdi. Den ene halvdel af lønningerne er større end medianen, den anden halvdel er mindre.

Medianen er ikke det samme som gennemsnittet. Den kan både være højere og lavere.

Lokale tillæg kan være midlertidige, hvis de fx er knyttet til en tidsbestemt funktion, eller der er tale om et åremålstillæg.

På statens område er midlertidige tillæg opgjort for sig selv.

Styrelse under Finansministeriet, der håndterer det personalepolitiske område, bl.a. overenskomster og løn for de ansatte på statens område.

I Lønstatistikken bruger vi ordet ”nettoløn” til at beskrive den faste, udbetalte løn. Det vil sige, inklusive løntrin og faste tillæg, men uden pension, særydelser og særlig feriegodtgørelse.

Netto- og bruttoløn handler i den her sammenhæng ikke om før og efter skat.

Alle tal i Lønstatistikken er angivet før skat.

Områdetillæggene betyder, at værdien af løntrinnene er højest i hovedstaden og mindre i provinsen. For sygeplejerskerne betyder områdetillæggene en forskel på ca. 100 - 1.200 kr. om måneden.

Områdetillæggene stammer fra tjenestemandssystemet i 1917. De er stadig en del af lønskalaer for størstedelen af de offentligt ansatte. Formålet er at udjævne leveomkostninger, så offentligt ansatte har nogenlunde samme levefod uanset, hvor i landet de bor. 

Betaling for overarbejde er ikke med i Lønstatistikken, fordi overarbejde ligger ud over det antal timer, du er ansat til at arbejde i.

Din arbejdsgiver betaler en vis procentdel af din løn ind til din arbejdsmarkedspension. Pensionen indeholder både eget- og arbejdsgiverbidrag samt eventuel pension af særydelser. På statens område indeholder pension også ATP.

Pensionsbidraget indeholder bådet eget- og arbejdsgiverbidrag samt pensionen af særydelser.

Fordi særydelser ikke giver fuld pension, er pensionsbidraget i kroner i Lønstatistikken mindre end pensionssatsen ifølge overenskomsten.

Samlet løn er lønnen før skat med alle løndele - inklusive overarbejde. 

I kommuner og regioner har sygeplejersker med en specialuddannelse deres eget lønforløb.

Der skal være tale om en specialuddannelse, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen, som er relevant for stillingen og som anvendes i arbejdet.

Resultaterne er baseret på månedslønnede, som er ansat efter tjenestemands- eller overenskomstvilkår. Det vil sige, at timelønnede, elever og ekstraordinært ansatte (fx fleksjobbere) ikke er med i statistikkerne.

For atypiske stillinger og kandidater i regioner og kommuner omfatter resultaterne andre grupper, der er dækket af Sundhedskartellets overenskomst. Det kan fx være bioanalytikere og kliniske diætister.

På statens område omfatter arbejdsområderne professionshøjskoler og SOSU-skoler andre faggrupper inden for CO10 (se ovenfor i denne ordbog).

Det er desværre ikke muligt at skille sygeplejersker og radiografer ud fra de andre faggrupper på de nævnte stillinger og ansættelsesområder.

Der er en række stillinger nævnt i overenskomsten, som har knyttet bestemte lønforløb eller lønindplaceringer til sig.

I Lønstatistikken er stillingerne for kommuner og regioner mage til dem i overenskomsten. Derfor kan du godt have en stilling/titel på din arbejdsplads, som ikke står i Lønstatistikken.

Langt størstedelen af sygeplejerskerne er ansat under stillingen sygeplejerske. Du skal derfor vælge sygeplejerske som stilling, medmindre du er ansat i en atypisk stilling, har en specialuddannelse godkendt af Sundhedsstyrelsen eller en kandidatgrad.

For ansatte i staten er der flere stillinger med i Lønstatistikken, fordi stillingsbetegnelser fra arbejdspladserne er med i data.

Særlig feriegodtgørelse på det kommunale og regionale område udbetales tre gange om året med lønnen for april, maj og august men er i Lønstatistikken fordelt som en del af månedslønnen.

Særlig feriegodtgørelse er af forskellig størrelse, men ligger på ca. 2%. 

På det statslige område er særlig feriegodtgørelse ikke med i statistikken.

Særydelser er genetillæg for arbejde om aftenen, natten, i weekenden og for rådighedstjeneste. Det kan også være godtgørelse for forsinkede varsler, omlagte timer eller inddraget fridøgn.

Af hensyn til anonymitet og statistisk sikkerhed viser Lønstatistikken ikke resultater for små svargrupper. ”Små grupper” defineres som:

• mindre end fem personer på det kommunale og regionale område
• mindre end tre personer for gennemsnitslønninger
• mindre end ti personer for lønspredning på det statslige område