OK24: Kommunalt forlig
OK24-forliget mellem DSR og Kommunernes Landsforening er vedtaget. Læs her, hvad det betyder for dig som kommunalt ansat sygeplejerske i form af generelle lønstigninger, barsel, natarbejde, pension, trepartsmidler mv. Du kan også se, hvordan de forskellige aftaleelementer udmøntes.
OK24: Forliget er vedtaget
Læs mere hos Forligsinstitutionen og se en oversigt over stemmerne fra alle organisationer her:
Læs mere hos ForligsinstitutionenLæs nyheden fra Dansk Sygeplejeråd med Dorthe Boe Danbjørgs reaktion på resultatet her:
Sygeplejersker stemmer ja til OK24Det kommunale forlig i hovedtræk
Dansk Sygeplejeråd har sammen med Sundhedskartellet og Forhandlingsfællesskabet indgået en aftale med Kommunernes Landsforening om den nye overenskomst for kommunalt ansatte sygeplejersker.
Nedenfor kan du se hovedelementerne i aftalen.
Det generelle forlig
Det generelle forlig sikrer en samlet økonomisk ramme på 8,8%. Heraf er 6,51% generelle lønstigninger (inkl. reguleringsordning) til alle sygeplejersker.
Da forbrugerpriserne forventes at stige 4,3% i samme periode, betyder det en forbedring af reallønnen.
Første stigning er på 4% og træder allerede i kraft fra 1. april 2024.
Ekstraordinær forhandling
Som ekstra sikkerhed om at følge den private lønudvikling er der aftalt en ekstraordinær forhandling i efteråret 2025. Den vil sikre, at lønnen for offentligt ansatte også stiger, hvis den private lønudvikling bliver højere end forventet.
Som en del af det generelle forlig sikrer aftalen bl.a. kommunaltansatte sygeplejersker nedenstående elementer.
Elementer fra det generelle forlig
Barselsforbedringerne omfatter:
- 3 ugers ret til løn i stedet for dagpenge til far/medmor, så de fremover har 10 ugers øremærket orlov med løn.
- 13 ugers ret til løn i stedet for dagpenge til hver forældre, der får flerlinger. Tilsvarende gælder for flerlingeadoptanter for børn, der ved modtagelsen er under 1 år.
- 10 ugers ret til løn i stedet for dagpenge til soloforældre eller adoptanter.
Forbedringen forventes at træde i kraft 1. januar 2025
Ved OK24 har været et særligt fokus på udfordringerne ved at arbejde om natten, herunder at natarbejde er forbundet med visse helbredsrisici for den enkelte medarbejder. Det er derfor aftalt, at der skal en særlig opmærksomhed på forebyggende tiltag.
Derudover er det aftalt, at:
- Der skal udarbejdes fælles informationsmateriale om forebyggende tiltag og helbredsundersøgelser.
- De lokale MED-udvalg skal drøfte, hvilke initiativer de kan indføre for at forebygge sundhedsrisici.
- Gravide max må have én nattevagt om ugen.
- Natarbejde skal planlægges med så få nattevagter i træk som muligt og højst 3 nattevagter i træk. Skift mellem dag, aften og nat bør desuden ”følge urets retning”.
Forbedringerne forventes at træde i kraft pr. 1. oktober 2024.
Aftalen indeholder en opsparingsmodel, der giver dig mulighed for at opspare frihed (fridage) til senere afholdelse. Det betyder, at du kan opspare:
- den 6. ferieuge
- over-/merarbejde, der går til afspadsering, og som ikke er blevet afviklet inden for afviklingsperioden.
Du kan maksimalt opspare 15 fridage. Disse fridage kan du afholde efter aftale med din arbejdsgiver.
Afholdelse af opsparet frihed sker på følgende måder:
- Afholdelse af op til 8 dage pr. kalenderår og med op til 2 dage i sammenhæng. Du skal aftale afholdelsen af feriedagene med din arbejdsgiver, og den skal være i overensstemmelse med dine ønsker, når det passer med tjenesten.
- Hvis du skal afholde mere end 2 dage i træk, eller mere end 8 dage pr. år, skal du indgå en særlig aftale med din arbejdsgiver.
Du kan til hver en tid aftale med din arbejdsgiver, at alle eller nogle af fridagene skal udbetales.
Ændringerne træder i kraft fra 1. april 2025.
Fremover vil pensionister, der genoptager beskæftigelse, blive omfattet fuldt ud af overenskomsternes pensionsbestemmelser. Pensionister vil dermed modtage pensionsbidrag som alle andre ansatte.
Her træder ændringerne i kraft:
- Nyansatte pensionister vil blive omfattet pr. 1. maj 2024.
- Allerede ansatte pensionister bliver omfattet senest 1. oktober 2024.
Midler fra Trepartsaftalen
Trepartsaftalen blev indgået i december 2023 som en ekstraordinær engangsbevilling fra regeringen. Regeringen havde inden trepartsforhandlingerne gik i gang, lagt sig fast på, at en stor del af disse midler skulle gå til sygeplejersker i regionerne med henblik på fastholdelse og rekruttering af ressourcer. Der er dog også afsat trepartsmidler til kommunalt ansatte sygeplejersker og ledere.
Fordelingen af midlerne fra trepartsaftalen fandt sted under OK24, og sikrer bl.a. sygeplejersker i kommunerne nedenstående elementer.
Elementer fra Trepartsaftalen
Ved OK24 blev der implementeret nye regler om timeløn til deltidsansatte. Efter den nye bestemmelse kan der indgås lokal aftale om at udbetale timeløn til deltidsansatte op til 37 timer i gennemsnit over normperioden. Bestemmelsen kan kun finde anvendelse, hvis der er objektive grunde til at forskelsbehandle de deltidsansatte.
Særydelserne vil blive forhøjet, og vil stige med:
- aften +6% til i alt 36%
- nat +5% til i alt 40%
- lørdag +2% til i alt 32%
Derudover stiger pensionen af særydelser med +3,15% til i alt 8,15%.
Disse forbedringer kommer i to trin:
- 1. januar 2025
- 1. januar 2026
Tillæg for vagtarbejde på lørdage fremrykkes desuden fra kl. 08 til kl. 06.
Dette træder i kraft den 1. januar 2026.
Som en del af Trepartsaftalen vil der blive gennemført to projekter:
- Fase 2 af ”Fælles vejledning – fælles ansvar” blandt parterne om arbejdstid.
- Den gode tjenesteplan og vagtplanlæggeres opgave.
En af modydelserne i Trepartsaftalen var, at vagtlængden bliver forhøjet fra 10 til 12 timer.
De organisationsspecifikke midler
Ved dette års overenskomstforhandlinger har organisationspuljen været på 2%, hvilket er væsentligt højere end ved tidligere OK-forløb. Til sammenligning blev der ved OK18 afsat 0,35% og ved OK21 0,5% af rammen til organisationspuljer.
Organisationspuljen på to procent på det kommunale område for ikke- ledende grupper er anvendt til:
- At give sygeplejersker og specialuddannede sygeplejersker med mindre end 4 års anciennitet på baggrund af grunduddannelsen et nyt, pensionsgivende tillæg (gælder ikke selvtilrettelæggere).
- At øge det nuværende løntillæg for alle erfarne sygeplejersker og specialuddannede sygeplejersker med mindst 10 års erfaring (gælder også selvtilrettelæggere).
- At øge pensionsprocenten for alle ikke-ledende kommunale sygeplejersker med 0,73% til samlet set 15% inkl. fritvalgsandelen.
For sygeplejersker med en kandidatuddannelse på a-skalaen forhøjes pensionsprocenten med 2,22% til 21% inkl. fritvalg. Det er samme pensionsforbedring som for AC-kandidater. Der vil være frit valg mellem at få udbetalt pension over 15% som løn eller pension.
Organisationspuljen sikrer desuden sygeplejersker i kommunerne nedenstående elementer.
Elementer fra organisationspuljen
Den store organisationspulje og særskilte midler fra trepartsaftalen til lederne har betydet, at det har været muligt både at aftale løntillæg og pensionsforbedringer til lederne i kommunerne.
Der er aftalt følgende for de kommunale ledere:
- Nyt ledelsestillæg til alle kommunale ledere.
- Engangstillæg til ledere med sygeplejerskeuddannelse ansat 1. juni 2024. Engangstillægget udbetales med førstkommende lønudbetaling efter 1. juni 2024.
- Forhøjelse af pensionsprocenten med 0,47% til 18,51%.
- Frit valg mellem løn og pension for den del, der ligger over 15%.
Du vil få lønstigningen i to trin:
- 1. april 2024
- 1. april 2025
Fuldt indfaset udgør ledelsestillægget: 1.350 kr./md. ekskl. pension og særlig feriegodtgørelse.
KL ønskede muligheden for at indgå en individuel plustidsaftale med den enkelte ansatte.
Aftalen er indgået som en prøveperiode frem til marts 2026.
Plustidsaftalen er frivillig, og den kan opsiges af begge parter med 3 måneders varsel. Der er desuden en karensperiode på 3 måneder ved nyansættelse – dvs., at du ikke kan blive ansat direkte på en plustidsaftale.
Derudover er det aftalt, at TR skal orienteres om aftalen, og at du får løn for plustid under fx sygdom og barsel.
Så meget stiger din løn
Samlet set giver overenskomstaftalen på det kommunale område en samlet lønforbedring inkl. pension og særlig feriegodtgørelse ved overenskomstperiodens udløb på:
- Sygeplejerske med 0-3 års anciennitet: min. 3.600 kr./md.
- Sygeplejerske med 4-10 års anciennitet: min. 2.800 kr./md.
- Sygeplejerske med 10 års anciennitet: min. 3.650 kr./md.
- Specialuddannet sygeplejerske eller sundhedsplejerske med 10 års anciennitet: min. 3.800 kr./md.
De beregnede beløb er baseret på den overenskomstaftalte løn. Eventuelle lokale tillæg skal lægges oveni og reguleres også med de generelle lønstigninger.
Eksempler på lønstigninger
Se eksempler på, hvor meget lønnen stiger for udvalgte grupper af kommunalt ansatte sygeplejersker med OK24-aftalen.
BeregningsgrundlagSamlet set giver overenskomstaftalen på det kommunale område en lønforbedring inkl. pension og særlig feriegodtgørelse ved overenskomstperiodens udløb på:
- 3.600 kr./md.
Samlet set giver overenskomstaftalen på det kommunale område en lønforbedring inkl. pension og særlig feriegodtgørelse ved overenskomstperiodens udløb på:
- 2.800 kr./md.
Samlet set giver overenskomstaftalen på det kommunale område en lønforbedring inkl. pension og særlig feriegodtgørelse ved overenskomstperiodens udløb på:
- 3.650 kr./md.
Specialuddannede sygeplejersker, herunder sundhedsplejersker
Samlet set giver overenskomstaftalen på det kommunale område en lønforbedring inkl. pension og særlig feriegodtgørelse ved overenskomstperiodens udløb på:
- 3.800 kr./md.
Samlet set giver overenskomstaftalen på det kommunale område en lønforbedring inkl. pension og særlig feriegodtgørelse ved overenskomstperiodens udløb på:
- 5.050 kr./md.
Her kommer de første lønstigninger
De generelle lønstigninger forventes at komme hurtigst muligt efter 1. maj - med tilbagevirkende kraft fra 1. april.
Det betyder, at de forventeligt kommer med maj-lønnen for sygeplejersker, der er bagudlønnede, og dermed bliver udbetalt med lønnen i slutningen af maj/starten af juni.
Hvad angår tillægget til ledere og forhøjelsen af særydelser forventes disse at komme hurtigst muligt, men det kan tage længere tid at beregne og implementere disse elementer.
Her træder forbedringerne i kraft
Få et samlet overblik over, hvornår forbedringerne i det kommunale forlig træder i kraft. Du kan også se, hvilke forbedringer der stammer fra trepartsaftalen.
2024
1. april
- 4% i generel lønstigning.
- Forbedring af barselsvilkår:
- 3 ugers ret til løn i stedet for dagpenge til far/medmor.
- 13 ugers ret til løn i stedet for dagpenge til hver forælder, der får flerlinger.
- 10 ugers ret til løn i stedet for dagpenge til soloforældre.
- Vagtlængden forhøjes til fra 10 til 12 timer.
- Frivilligt ekstra arbejde (FEA) ændres:
- Normal timeløn til op 37 t/u i gennemsnit over normperioden, dog med princip om ikke at forskelsbehandle deltidsarbejde inden for EU-retten (fra trepart).
- Tillæg til ledere med sygeplejerskeuddannelse (fra trepart).
- Højere individuel arbejdstid (såkaldt plustid op til 42 timer om ugen).
1. maj
- Pensionister, der ansættes den 1. maj 2024 eller senere, får pension efter overenskomsten. Der vil være en overgangsordning for allerede ansatte pensionister frem til 1. oktober 2024.
- Forhøjelse af særlig feriegodtgørelse med 0,53%. Denne forhøjelse bliver delvist finansieret af løntillægget på 0,45% fra afskaffelsen af store bededag
1. juni
- Engangstillæg til ledere med sygeplejerskeuddannelse ansat pr. 1. juni 2024 (fra trepart).
1. oktober
- 1,3 % fra reguleringsordningen. Læs mere om reguleringsordningen.
2025
1. januar
- Forhøjelse af særydelser (fra trepart):
- aften med 5,12% til 35,12%.
- nat med 4,26% til 39,26%.
- lørdag med 1,71% til 31,71%.
- Forhøjelse af pension af særydelser med 2,67% til 7,67% (fra trepart).
1. april 2025
- Tillæg til sygeplejersker og specialuddannede sygeplejersker med mindre end 4 års sammenlagt beskæftigelse (dog ikke selvtilrettelæggende).
- Tillæg til selvtilrettelæggende med mindst 4 år sammenlagt beskæftigelse (dog ikke sundhedsplejersker eller andre sygeplejersker med en godkendt specialuddannelse).
- Tillæg/forhøjelse af tillæg til alle med mindst 10 års sammenlagt beskæftigelse.
- Pension stiger fra 14,27% til 15%.
- Forhøjelse af tillæg til ledere med en sygeplejerskeuddannelse.
Pension til ledere med en sygeplejerskeuddannelse stiger fra 18,04% til 18,51%. - Buffer til kandidater: Vi har afsat midler, så vores kandidater kan få den samme forbedring, som AC forhandler til deres kandidater.
1. oktober 2025
- 0,24% i generel lønstigning.
- 0,33% fra reguleringsordningen. Dette er et skøn, der afhænger af den faktiske lønudvikling for privatansatte og kommunalt ansatte i perioden frem til 1. kvartal 2025.
1. november 2025
- 0,20% i generel lønstigning.
2026
1. januar
- Forhøjelse af særydelser:
- aften med 0,88% til 36%.
- nat med 0,74% til 40%.
- lørdag med 0,19% til 32% (fra trepart).
- Yderligere forhøjelse af pension af særydelser med 0,48% til 8,15% (fra trepart).
- Fremrykning af lørdag fra kl. 08 til kl. 06 (fra trepart).
FAQ om OK24
Spørgsmål og svar på oftest stillede spørgsmål om de indgåede aftaler.
Spørgsmål og svar om den økonomisk ramme, reallønsforbedringer, inflation, reguleringsordning og lønefterslæb.
Spørgsmål og svar om generelle/specielle forhandlinger, forhandling i procent versus kroner, sammenkædning og afstemningsregler.
Se forligsteksten
Se aftaleteksten her.
Se formulering om lønforbedringer for kandidater.
Det siger sygeplejerskerne
Nu får vi anerkendelse
Nyhed
Sygeplejerske Rikke Bæk Cramer glæder sig over anerkendelsen, og de ekstra lønkroner, der følger med OK24-aftalen på det kommunale område.
”Det er fedt med en lønstigning allerede fra april”
Nyhed
Pia Kongsted Nielsen er sygeplejerske og fællestillidsrepræsentant i Guldborgsund Kommune. Hun er overordnet set positiv over for weekendens...
Organisationspulje løfter løn
Nyhed
Som et led i den kommunale aftale, der landede d. 17. februar, blev to procentpoint af rammen på 8,8 pct. givet til forhandlinger mellem Kom...