Barns sygdom og retten til omsorgsdage
Du er ikke berettiget til at holde fri på dit barns første og anden sygedag, men du har mulighed for at få tjenestefri, hvis betingelserne for at få fri er opfyldt. Få overblik over dine rettigheder og vilkår i forbindelse med dit barns sygedage og dine omsorgsdage.
Barns sygdom: Regler for offentligt ansatte
Hvis du er ansat i det offentlige med en overenskomst, har du mulighed for at få tjenestefri på barns første og anden sygedag, hvis visse betingelser er opfyldt.
Disse betingelser skal være opfyldt:
- Barnet skal være under 18 år
- Barnet skal have ophold hos dig
- Fraværet skal være nødvendigt af hensyn til barnet
- Tjenestefriheden skal være forenelig med forholdene på tjenestedet
Se reglerne på det regionale og kommunale område i din overenskomst:
Gældende overenskomster og aftaler
Se reglerne på det statslige område hos Retsinformation:
Cirkulære om aftale om barsel, adoption og omsorgsdage
Hvem kan få fri?
Muligheden for at få fri gælder, hvis du:
- Er biologisk forælder
- Er adoptivforælder
- Har forældremyndighed over barnet, men ikke er biologisk forælder eller adoptivforælder
- Er godkendt plejeforælder
Efter en konkret vurdering kan andre personer, såsom en ”papforælder/stedfar/bonusmor” også få fri. De afgørende kriterier for vurderingen er hensynet til barnets tarv og din tilknytning til barnet.
Hvornår kan man få fri?
Det er afgørende, at der er et akut pasningsbehov. Det betyder, at du kun kan få fri til at passe dit syge barn, hvis der ikke er andre, der kan passe barnet. Hvis far fx er kommet hjem fra natarbejde, kan mor ikke få fri fra en dagvagt, selv om far skal sove. Det skyldes, at der er en voksen i hjemmet. I en situation, hvor der ikke er andre til at passe barnet, skal din arbejdsgiver vurdere, om du kan få fri.
Ved den vurdering bliver der blandt andet set på:
- barnets alder
- sygdommens art
- hvordan bemandingen er på arbejdspladsen den pågældende dag
Afhængig af situationen kan vurderingen være forskellig fra gang til gang, men din arbejdsgiver skal dog altid i den enkelte situation foretage en konkret vurdering af, hvorvidt du kan få fri eller ej.
Barns sygdom: Regler for privatansatte
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, der har overenskomst med DSR, kan du finde reglerne for eventuel ret eller mulighed for frihed med løn ved barns sygdom i din overenskomst.
Hvis virksomheden ikke har overenskomst med DSR, har du som udgangspunkt ikke ret til frihed med løn ved dit barns sygdom, medmindre det er aftalt i din ansættelseskontrakt eller fastsat i virksomhedens personalepolitik.
Omsorgsdage: Regler for offentligt ansatte
Er du ansat på en offentlig arbejdsplads, har du ret til omsorgsdage, hvis du har yngre børn.
- Du har ret til to omsorgsdage pr. barn pr. kalenderår til og med det kalenderår, hvor barnet fylder syv år.
- Du har ret til fravær fra arbejdspladsen med sædvanlig løn.
- Omsorgsdage kan afholdes som hele eller halve dage.
- Ikke-afholdte omsorgsdage bortfalder ved kalenderårets udløb og ved fratrædelse. Det betyder, at du ikke kan få udbetalt omsorgsdage, du ikke har afholdt.
- Hvis du eller dit barn bliver syge før omsorgsdagen er begyndt, bliver omsorgsdagen ikke betragtet som afholdt. Hvis sygdommen eller andet lovligt forfald opstår på selve omsorgsdagen, bliver dagen betragtet som afholdt.
- I tilfælde af graviditetsorlov, barselsorlov og adoptionsorlov kan du overføre omsorgsdagene på visse betingelser– læs mere om det nedenfor.
Reglerne om omsorgsdage på det regionale og kommunale område findes i aftale om fravær af familiemæssige årsager (barselsaftalen).
Se reglerne på det regionale og kommunale område hos Forhandlingsfællesskabet
Du kan finde reglerne på det statslige område hos Retsinformation.
Se Cirkulære om aftale om barsel, adoption og omsorgsdage
Formålet med omsorgsdage
Formålet med omsorgsdage er at give forældre med yngre børn mulighed for at drage omsorg for deres barn.
Du kan som udgangspunkt afholde omsorgsdage på alle arbejdsdage efter aftale med din arbejdsgiver. Du kan vælge at anvende omsorgsdagene:
- ved lukkedage i institutionen eller på skolefridage
- ved dit barns sygdom, fx i fortsættelse af barnets første og anden sygedag
- til en udflugt med dit barn, fx i zoologisk have
Varsling af omsorgsdage
Som ansat skal du varsle afholdelse af omsorgsdage så tidligt som muligt. Ved afvikling af en omsorgsdag tages hensyn til forholdene på arbejdspladsen.
Der er forskel på, hvordan ”tidligst muligt” skal forstås, afhængigt af, hvordan og i hvilken forbindelse du bruger dine omsorgsdage. Ofte vil du fx kende til en lukkedag i børnehaven i bedre tid, end hvis barnet pludselig bliver sygt.
Når barnet er sygt, din arbejdsgiver skal vurdere, om du kan tage en omsorgsdag, efter du har afholdt barnets 1. og 2. sygedag, indgår en afvejning af hensynet til tjenesten i forhold til barnets alder og sygdommens karakter.
Det betyder, at ”tidligst muligt” i dette tilfælde vil kunne være opfyldt med varsling på barnets første eller anden sygedag, hvis der fx er tale om et lille barn med høj feber eller lignende.
Afhængigt af forholdene på arbejdspladsen kan din arbejdsgiver afvise, at du afholder omsorgsdag.
Hvem kan få omsorgsdage?
Barnets biologiske forældre har ret til omsorgsdage. Det samme gælder adoptivforældre eller personer, der har forældremyndighed over barnet.
Barnet skal have ophold hos medarbejderen. Det vil sige, at barnet enten skal have adresse hos medarbejderen eller medarbejderen skal have samværsret.
Som udgangspunkt har en ”papforælder/stedfar/stedmor” ikke ret til omsorgsdage.
Begge barnets forældre har ret til omsorgsdage. Hvis fx både mor og far er ansat på det regionale område, har begge forældre ret til to omsorgsdage pr. barn pr. år.
Hvis du er nyansat
Retten til omsorgsdage i et kalenderår gælder uanset på hvilket tidspunkt af året, du tiltræder. Hvis du fx tiltræder den 15. december 2021, har du ret til at afholde 2 omsorgsdage pr. barn i 2021.
Ved skift mellem to statslige, to regionale eller to kommunale arbejdspladser bliver dine ikke-afholdte omsorgsdage overført til din nye arbejdsplads. Du optjener ikke ret til to nye omsorgsdage pr. barn i samme kalenderår.
Ved skift mellem det statslige, regionale eller kommunale område optjener du to nye omsorgsdage pr. barn i det år, du tiltræder – også selv om du måtte have afholdt to dage i samme kalenderår i din tidligere ansættelse.
Overførsel af ikke-afholdte omsorgsdage til næste kalenderår
Hvis du ikke har afholdt dine omsorgsdage, bortfalder de ved årsskiftet. I nogle tilfælde kan ikke-afholdte omsorgsdage dog overføres til næste kalenderår:
- I det kalenderår, hvor barnet er født, kan omsorgsdagene overføres til næste kalenderår. Retten til at overføre omsorgsdagene gælder uanset, hvornår barnet er født/modtaget i kalenderåret. Retten til at overføre består, selv om du skifter arbejdsplads inden for samme region eller kommune.
- Hvis du ikke har kunnet afholde omsorgsdage i et helt kalenderår pga. graviditetsorlov, barselsorlov eller adoptionsorlov, kan du overføre omsorgsdagene til det kalenderår, hvor du ophører med at holde barsels- eller adoptionsorlov.
Retten til at overføre omsorgsdage gælder alle de omsorgsdage, du har ret til i orlovsperioden. Et eksempel på det kan være, hvis du holder forlænget barselsorlov eller ved flere barselsorlover uafbrudt i forlængelse af hinanden.
Retten til at overføre ikke-afholdte omsorgsdage gælder alle de omsorgsdage, du har ret til. Det vil sige også eventuelle ikke-afholdte omsorgsdage for søskende.
Omsorgsdage: regler for privatansatte
På private arbejdspladser gælder meget forskellige regler. Er du og dine medlemmer ansat et sted, hvor arbejdspladsen er omfattet af PLA-overenskomsten eller regulativet for lægepraksis og specialklinikker, gælder næsten de samme regler som i det offentlige.
Har du spørgsmål til reglerne om omsorgsdage, kan du kontakte din TR eller din DSR-kreds.