Afstemning om forbeholdt virksomhedsområde i dag

Forbeholdt virksomhedsområde forventes vedtaget i dag

Tirsdag den 12. december bliver lov om forbeholdt virksomhedsområde til sygeplejersker tredjebehandlet i Folketinget. Loven forventes vedtaget og træder i givet fald i kraft den 1. januar 2024.

Med et forbeholdt virksomhedsområde kan sygeplejersker handle mere selvstændigt på en række områder, hvor de i dag skal have tilladelse fra en læge. Det gør, at borgeren hurtigt kan få den nødvendige hjælp og dermed undgå gener og sygdomsforværring. Samtidig frigiver det tid, at sygeplejersken ikke skal ringe til en læge, hver gang de skal gøre noget, de er uddannet til, men ikke må uden lægens tilsagn.

Særligt for de kommunale sygeplejersker får et forbeholdt virksomhedsområde stor betydning for deres daglige arbejde. De er nemlig ofte alene ude hos borgerne og kan vente længe i telefonen, inden de får tilladelse til at igangsætte behandling af en læge.

Dansk Sygeplejeråd har i flere år kæmpet for et forbeholdt virksomhedsområde så udsigten til, at det nu bliver virkelighed, glæder Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd:

”Det er en anerkendelse af sygeplejerskernes profession og kompetencer, og det er sund fornuft. Både fordi det vil fjerne flaskehalse og frigive en masse tid, ikke mindst i kommunerne, men også fordi det vil betyde kortere ventetid for borgerne,” siger hun.

Allerede realitet i andre lande

I andre lande har man i mange år haft regler, der betyder, at sygeplejersker kan træffe flere selvstændige beslutninger. Det er der gode erfaringer med, både i forhold til patientsikkerhed og bedre personcentreret pleje og sammenhæng for patienten. Derfor er det også på tid, at danske sygeplejersker får et forbeholdt virksomhedsområde, mener Dorthe Boe Danbjørg:

”Sygepleje professionen har udviklet sig meget over årene, derfor er det også helt naturligt, at man tilpasser og moderniserer lovgivningen. De opgaver, det drejer sig om, bliver allerede i dag udført af sygeplejersker. Der er ingen grund til, at lægen er flaskehals på områder, hvor sygeplejersker selv har den nødvendige faglighed til at tage stilling.”

Selvstændighed på flere områder

Loven indeholder en række konkrete områder, hvor sygeplejerskerne fremover kan vurdere behovet for behandling og sætte den i gang, uden først at skulle have tilladelse fra en læge. Det betyder blandt andet, at sygeplejersker vil kunne tage blodprøver, anlægge kateter, ordinere visse typer af lægemidler og sy mindre sår.

Hvilke vacciner og lægemidler, det drejer sig om, skal først beskrives i en ny bekendtgørelse, men det kan for eksempel være til behandling af dehydrering, forstoppelse og lette smerter.

Lovforslaget gælder alle sygeplejersker, uanset hvor de er ansat, men det er arbejdsgiveren, der beslutter, hvilke opgaver fra listen, som sygeplejerskerne kan udføre som en del af deres forbeholdte virksomhedsområde. Hvis arbejdsgiveren fravælger områder, skal der altså fortsat indhentes tilladelse fra patientens læge.

Specialsygeplejersker får udvidet liste

For sygeplejersker med en specialuddannelse betyder lovforslaget, at de med tiden kan få et yderligere forbeholdt virksomhedsområde. Det skal fastlægges af sundhedsministeren, hvilke specialuddannelser, der bliver tale om. I første omgang forventes det, at det bliver sundhedsplejerskerne, anæstesisygeplejerskerne og intensivsygeplejerskerne.

”Det er meget positivt, at også sygeplejersker med specialiserede kompetencer får bedre mulighed for at handle selvstændigt ud fra deres viden, og at borgerne får gavn af den. Vi opfordrer til, at man politisk kommer i gang med at udvikle denne del af lovforslaget hurtigst muligt, og at man i samme ombæring får APN-sygeplejerskerne med. Det vil have stor betydning for udviklingen i den kommunale sygepleje,” siger Dorthe Boe Danbjørg.