Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Dansk Sygeplejeråd ansætter ny direktør

Kristian Lysholt Mathiasen bliver ny administrerende direktør for Dansk Sygeplejeråd.

Publiceret: 

3. november 2025

Senest opdateret: 

3. november 2025

Af:

Jacob Mouritsen

jam@dsr.dk
Kristian Lysholt Mathiasen

Foto:

Pressefoto

Dansk Sygeplejeråd har ansat Kristian Lysholt Mathiasen som ny administrerende direktør.

Han kommer fra en stilling som direktør i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og tiltræder i Dansk Sygeplejeråd den 1. januar 2026.

Forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, ser frem til samarbejdet:

”Med Kristian får Dansk Sygeplejeråd en erfaren leder med stor indsigt i sundhedsvæsenet, solid erfaring fra medlemsorganisationer og et skarpt strategisk blik. Han forstår at omsætte strategi til handling og skabe resultater, der kan mærkes.”

”Dansk Sygeplejeråd står som organisation et godt sted i en tid med store reformer, og jeg er overbevist om at Kristian vil være med til at fortsætte den gode udvikling,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

Kristian Lysholt Mathiasen siger om sin nye rolle:

”Jeg glæder mig til at blive en del af en stærk organisation, der både har politisk gennemslagskraft og dygtige medarbejdere, og hvor medlemmernes hverdag er kernen i alt, der gøres."

"Dansk Sygeplejeråd spiller en helt central rolle i udviklingen af sundhedsvæsenet og i kampen for bedre arbejdsvilkår og anerkendelse af en af de mest afgørende faggrupper i vores velfærdssamfund. Det er en stor opgave – og en meningsfuld én.”

Som administrerende direktør bliver Kristian Lysholt Mathiasen ansvarlig for den daglige ledelse af sekretariatet i Dansk Sygeplejeråd, og han får en central rolle i at sikre, at organisationen understøtter de politiske mål og strategier, som er sat af den daglige politiske ledelse og hovedbestyrelsen.

Kristian Lysholt Mathiasen er 49 år og har en kandidatgrad i antropologi fra Aarhus Universitet. Han har desuden gennemført toplederuddannelsen Executive Management Programme ved INSEAD Business School i Fontainebleau.