Debat: Åbent brev til sundhedsministeren og ældreministeren: Det er nødvendigt at prioritere forskning i det nære sundhedsvæsen

Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, er medafsender på dette debatindlæg, der blev bragt af Sundhedsmonitor den 16. februar 2026.

Kære Sophie Løhde og Henrik Frandsen.

Vi skriver som en samlet gruppe af aktører, der alle skal bidrage til implementeringen af sundheds- og ældrereformerne, og som har et fælles ønske om at styrke det nære sundhedsvæsen. Vi er alle aktører, som skal udføre opgaver i nye rammer og på nye måder.

For at lykkes med det, mener vi, at det er nødvendigt, at arbejdet og udviklingen i det nære sundhedsvæsen forskningsunderstøttes. Vi vil derfor opfordre jer til at prioritere samt arbejde for, at der udføres praksisnær forskning og implementeringsstøtte i det nære sundhedsvæsen.

Der er behov for, at vi følger effekter og kvalitet af implementeringen af reformen for at nå i mål med en styrkelse af det nære sundhedsvæsen.

Hvis vi skal sikre ambitionen om et stærkt og nært sundhedsvæsen af høj kvalitet, er det nødvendigt med viden om, hvorvidt vi leverer den rette kvalitet, hvad vi skal gøre mere af, og hvad vi ikke skal gøre længere. Det er i bund og grund også et spørgsmål om sikkerheden for borgere, klienter og patienter.

Det nære sundhedsvæsen står overfor en kæmpe opgave med flere ældre, mere multisygdom og stigende social ulighed. Derfor er der behov for at sikre faglig bæredygtighed i de nære sundhedstilbud, så ressourcer anvendes hensigtsmæssigt og på et kvalificeret vidensgrundlag.

Vi vil gerne kvittere for, at der allerede i aftalen om sundhedsreformen er besluttet, at der skal målrettes flere ph.d.-stillinger til det primære sundhedsvæsen, men der er behov for yderligere tiltag og for en strategisk fokusering på det nære sundhedsvæsen.

Forskning og kvalitetsudvikling skal være praksisnær

Når vi siger, at arbejdet i det nære sundhedsvæsen bør understøttes forskningsmæssigt, på samme vis som forskning i dag er en integreret del af det kliniske arbejde på sygehusene, så er det samtidig vigtigt for os, at forskningen bliver så tæt knyttet til praksis som muligt. Den skal tage sit afsæt i de problemer og udfordringer, der opleves helt ude i borgerens hjem.

Vi efterlyser derfor en national prioritering, som skal understøtte en ny organisering af forsknings- og kvalitetsindsatsen i det nære sundhedsvæsen, som skal sikre efterspørgselsdrevet forskning.

For at danne bro mellem forskning og praksis, foreslår vi desuden, at der for eksempel oprettes delestillinger mellem praksis og forskning, samt forskningsenheder på tværs af kommuner og på tværs af sektorer.

Der er brug for en organisering, som kan indsamle viden om borgeres og sundhedsprofessionelles behov og problemstillinger, sikre forskningsunderstøttelse og styrke den praktiske anvendelse og implementering af ny forskning. Der kan hentes inspiration i de norske erfaringer med ’kommunernes samarbejdsarena for forskning’, hvor større kommuner har ansvaret for en dialog med kommuner og aktører i nærområdet for at identificere behovet for forskning i den kommunale praksis. Der findes også gode danske erfaringer fra større kommuner.

Det vigtigste er, at aktørerne i det nære sundhedsvæsen, herunder sundhedsrådene, får en central placering i forhold til, hvilke emner der skal forskes i. Men en forudsætning for, at der kan ske dette løft af viden og kvalitet er, at der afsættes midler på finansloven til denne indsats. Målet er ikke, at der etableres nye forskningscentre, men at der samarbejdes med eksisterende forskningsmiljøer.

Data skal samles, formidles og bruges

Data, kompetenceudvikling og en kvalitetsorganisation er forudsætninger for, at vi kan blive klogere på, om vi giver den rette behandling til patienter og borgere, om de skal have mere eller mindre behandling, eller om en anden behandling er mere hensigtsmæssig.

Ud over at sikre bedre forskningsunderstøttelse til det nære sundhedsvæsen, er der også behov for at sikre, at organisationerne i det nære sundhedsvæsen kan arbejde systematisk med kvalitet med afsæt i data. For at det skal lykkes, skal der være et krav om, at denne indsats prioriteres ledelsesmæssigt.

Ligeledes er der behov for, at der systematisk indsamles og formidles data til og fra det nære sundhedsvæsen. Vi skal sikre, at det er de rigtige data, der indsamles, og at de kommer tilbage til aktørerne i anvendelige datapakker. Dette kan og skal ske uden at skabe mere dokumentation for medarbejderne. Her vil vi opfordre til, at det nationalt sikres, at alle dele af det nære sundhedsvæsen får adgang til kvalitetsdata. Det vil for os at se være oplagt, at data og kvalitetsarbejdet kommer til at indgå i de kommende økonomiforhandlinger med regioner og kommuner.

Vi er klar til dialog

Vi står klar til at bidrage med viden og erfaring om, hvordan forskningen i det nære sundhedsvæsen kan styrkes. Vi mener, at en styrkelse heraf er en forudsætning for at realisere ambitionerne i ældre- og sundhedsreformerne. Vi efterlyser imidlertid en national prioritering af midler og rammer for opbygning af en kvalitets- og forskningsorganisering i det nære sundhedsvæsen.

Der er behov for at tænke nyt – og for at handle.

Vi håber derfor, at I vil arbejde for, at kvalitets- og forskningsindsatserne i det nære sundhedsvæsen styrkes som en integreret del af reformerne.