Debat: Claudia gik kold i praktikken, men genvandt lysten til at blive sygeplejerske på et sjællandsk uddannelseshospital

Indlægget er af Nicolaj Laue Juhl, forperson i Studerendes Landssammenslutning, SLS. Indlægget er bragt d. 25/11-24 i Sjællandske nyheder. https://www.sn.dk/art6185208/sjaelland/debat-sjaelland/claudia-gik-kold-i-praktikken-men-hun-genvandt-lysten-til-at-blive-sygeplejerske/   

Praktikken fylder næsten halvdelen af sygeplejerskeuddannelsen og er ekstremt vigtig for, at vi - de studerende - bliver rustet til arbejdslivet som sygeplejerske.

Det er i praktikken, at vi har mulighed for at anvende den teori, vi lærer på skolen, og det er i praktikken, vi bliver konfronteret med komplekse sygdomsforløb og store følelser hos borgere og patienter.

Det er i praktikken, vi møder den hverdag, vi skal arbejde i, når uddannelsen er fuldført.

Problemet er bare, at rigtig mange studerende slet ikke når så langt. Frafaldet på sygeplejerskeuddannelsen er højere end det gennemsnitlige frafald på professionsbacheloruddannelserne og de akademiske bacheloruddannelser.

Sidste år var næsten hver femte af de sygeplejestuderende, der begyndte i 2022, faldet fra, og vi ved, at særligt mødet med den kommende hverdag i praktikken får de studerende til at overveje at finde noget andet at lave.

Derfor er det bekymrende, at der i udspillet til en uddannelsesreform stort set ikke står noget om praktikken, udover at den skal blive bedre.

Men hvordan? Det mangler der svar på.

Der er ellers allerede gode bud derude. Blandt andet i Frederikssund.

Her er der oprettet et af de såkaldte uddannelseshospitaler, hvor der via et tæt samarbejde mellem uddannelses og praktiksted er fokus på at skabe gode praktikforløb og sikre en bedre overgang fra studie til arbejdsliv. Og det virker.

En byrde

En af mine medstuderende, Claudia Norup, har været i praktik på uddannelseshospitalet i Frederikssund, hvilket skulle vise sig at være en rigtig god beslutning.

Det var nemlig der, hun genvandt lysten til at blive sygeplejerske.

Claudia læser til sygeplejerske på Københavns Professionshøjskole og havde været i praktik flere steder, inden hun kom til Frederikssund.

På de andre praktiksteder fik Claudia en fornemmelse af, at de ikke rigtig var gearet til at have studerende.

Der var ikke det store overskud, og Claudia følte sig til besvær, når hun stillede spørgsmål.

Så det holdt hun op med, for det er, som Claudia fortæller, svært at blive ved med at insistere på at få svar, hvis man er lidt usikker på sig selv og får det indtryk, at der går tid fra den naturlige førsteprioritet - patienterne - hvis man kræver for meget af de uddannede kollegaers opmærksomhed.

Claudia ringede til skolen og fortalte, at det ikke gik så godt med praktikken, men det kunne der ikke gøres noget ved, var svaret. Konsekvensen var, at Claudia mistede lysten til at blive sygeplejerske og godt et år inde i uddannelsen overvejede, hvad hun så skulle finde på i stedet.

Begyndte at tro på sig selv

Claudia besluttede sig for at holde fast og blev ikke en del af drop-ud-statistikken.

I fjerde semester kom hun sammen med fire andre sygeplejestuderende i praktik på afsnittet for multisyge på uddannelseshospitalet i Frederikssund.

Her var oplevelsen en helt anden.

Hele personalegruppen var ifølge Claudia tunet ind på at skulle hjælpe de studerende.

Der var et refleksionsforum, hvor de studerende sammen med en klinisk vejleder kunne vende stort og småt. Der var hele tiden en klinisk vejleder til rådighed, så de studerende kunne få svar på deres spørgsmål. Og en fast tilknyttet underviser fra Københavns Professionshøjskole havde sin gang i afdelingen flere dage om ugen.

Claudia beskriver det selv som et vendepunkt i sin studietid: - Andre steder kan man godt føle, man er lidt med på slæb. Her kunne jeg spørge om alt, og det var første gang, jeg følte, at nogen lyttede til mig. Jeg blev taget alvorligt, og de sagde, at jeg var god til det, jeg lavede. Jeg begyndte at tro på mig selv, fortæller hun.

En kerneydelse

Claudia er nu på syvende semester og bliver sygeplejerske til januar. Det var hun formentlig ikke blevet, hvis hun ikke havde været forbi en tur på et af de få uddannelseshospitaler, der er i Danmark.

Uddannelse er en kerneydelse, og offentlige myndigheder har pligt til at stille et tilstrækkeligt antal praktikpladser til rådighed. Det gør alle efter bedste evne, og ingen har interesse i at levere utilstrækkelige praktikforløb.

I praksis kan det dog være svært at få det hele til at gå op i en hektisk hverdag ude på de enkelte afdelinger.

Derfor bør uddannelseshospitalernes særlige fokus på sikre gode praktikforløb ikke være særligt, men standard.

Det kræver, at praktikstederne sikres de nødvendige ressourcer - for eksempel via et såkaldt refusionstaxameter, som der bruges på andre professionsbacheloruddannelser - så motivationen for at skabe nye praktikpladser øges.

Og så der er ressourcer til kompetenceudvikling, tidsmæssig prioritering af den kliniske vejledning og løbende udvikling af de fysiske rammer, som for eksempel simulationsfaciliteter og undervisnings- og vejledningslokaler.

Derfor er det ikke bare bekymrende, men alarmerende, at regeringen hverken kommer med konkrete forslag eller afsætter penge til det kvalitetsløft af praktikken, der bliver lovet i uddannelsesreformen.

For når praktikken fungerer, får vi studerende erfaring og selvtillid til at kunne tackle et travlt og komplekst arbejdsliv som sygeplejerske.

Når den ikke gør, stiger risikoen for, at vi dropper ud.