Nyhed
Debat: DSR: PTSD-ramt sundhedspersonale fortjener samme hjælp som krigsveteraner
Sundhedspersonale, der hver dag møder op til et risikofyldt arbejde i det offentliges tjeneste, skal have samme beskyttelse og hjælp som PTSD-ramte krigsveteraner, skriver Harun Demirtas.
Publiceret:
30. januar 2025
Senest opdateret:
21. februar 2025
Debatindlægget er af Harun Demirtas, næstforperson i Dansk Sygeplejeråd. Indlægget er bragt i Altinget d. 30/1-25. Dansk Sygeplejeråd: PTSD-ramt sundhedspersonale fortjener samme hjælp som krigsveteraner : Sundhed - Altinget.dk
Dansk Sygeplejeråd har ingen intentioner om at tage noget fra traumatiserede krigsveteraner.
De skal have den hjælp, de har brug for, hvis de kommer hjem fra krig med PTSD. Så skal det offentlige træde til med hjælp til behandling, udvidet psykologstøtte og hurtigere og bedre behandling i arbejdsskadesystemet. Ligesom det blev besluttet på Christiansborg i november sidste år.
Men PTSD er ikke forbeholdt soldater. I sundhedsvæsenet er der også en frontlinje, hvor offentligt ansatte risikerer at blive udsat for voldsomme oplevelser, der i grelle tilfælde kan udløse PTSD.
Vi taler om sosu-assistenter og sygeplejersker, som arbejder med borgere og patienter, der har flere diagnoser og kan være udadreagerende og voldelige. For eksempel viser en ny undersøgelse, som vi har lavet i Dansk Sygeplejeråd, at tre ud af fem sygeplejersker i psykiatrien er blevet udsat for vold eller trusler.
22 knivstik
Flemming Ibsen er en del af den statistik. I juni 2022 arbejdede han på et bosted for psykisk syge. Det havde han gjort i mange år og var glad for sit arbejde.
Sammen med en yngre kollega skulle han give en beboer en sprøjte med den medicin, som beboeren havde fået mange gange før. Men denne gang udløste det en reaktion, som nær havde kostet Flemming livet.
Da beboeren skal til at have sit stik, trækker han en kniv op fra køkkenskuffen, udbryder "hvis I skal stikke mig, så skal jeg også stikke jer!" og går til angreb på Flemmings kollega.
Flemming kaster sig ind foran beboeren i et forsøg på at stoppe angrebet på kollegaen. Det lykkes, men beboerens vrede bliver i stedet rettet mod Flemming.
22 knivstik og snitsår senere sidder Flemming foroverbøjet i en pøl af sit eget blod og er sikker på, at han skal dø.
Beboeren flygter ud af terrassedøren, og fire kollegaer stormer til og forsøger med hænderne at stoppe blødningerne. Det og en ihærdig og langvarig indsats på hospitalet bliver Flemmings redning.
Flemmings kamp mod systemet
I dag er det to et halvt år siden, at Flemming blev overfaldet. Han har forsøgt at komme tilbage på arbejde flere gange, men 70 procent varigt mén, voldsom angst og en PTSD-diagnose står i vejen. Flemming er lykkelig over at være i live, men kan – som han selv udtrykker det – ikke komme videre med sit liv, før sagen er afsluttet.
Det er der ikke umiddelbart udsigt til. Fem år kommer der formentlig til at gå, inden erstatningssagen er afklaret. Det er virkelig, virkelig lang tid.
Flemming har levet i økonomisk usikkerhed siden overfaldet og skal jævnligt stå til regnskab for, hvorfor han ikke kan arbejde. Det er tungt, siger han, især sammen med den angst, der kommer frem, når Flemming ser en kniv eller hører folk på gaden, når han er alene hjemme.
Heldigvis har Flemming ikke skullet klare det hele alene. Han har mennesker omkring sig, der har hjulpet med at håndtere det traume, overfaldet har efterladt, og en bror, der tilfældigvis har en viden, som Flemming har kunnet trække på i forhold til sagsbehandlingen.
Flemmings PTSD skyldes det overfald, der skete, mens han var i offentlig tjeneste. Det er blevet konstateret. Men Flemming har ikke fået udvidet offentlig hjælp til behandling, psykologstøtte og hurtigere og bedre behandling i arbejdsskadesystemet, som sygeplejersken ville have fået, hvis han var soldat.
PTSD skelner ikke
Vi er som sagt ikke ude på at tage noget fra krigsveteranerne. Selvfølgelig er vi ikke det. Men vi mener, at sundhedspersonale, der hver dag møder op til et risikofyldt arbejde i det offentliges tjeneste, skal have samme beskyttelse og hjælp som soldaterne.
PTSD er ligeglad med, hvordan og hvor den opstår. Den ødelægger bare.
Det håber vi, at folketingspolitikerne vil have i tankerne, når de torsdag 30. januar skal tage stilling til, om den offentlige PTSD-hjælp skal udvides.
Så kan det også være, at Flemming kan komme videre med sit liv.