Debat: Farzaneh er reddet – men hvad med de 2.000 andre sygeplejersker?

Dette indlæg er skrevet af Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, og bragt på Jyllands-Postens hjemmeside den 15. august 2025 og i den trykte avis dagen efter.

Lige nu er der op mod 2.000 internationalt uddannede sygeplejersker i Danmark, som ikke kan få et job som sygeplejerske.

De er kommet til Danmark med et håb at kunne få lov til at arbejde som sygeplejerske. Et håb, som er blevet tændt, fordi man fra politisk hold i sin tid har sendt et signal om, at deres arbejdskraft var efterspurgt.

Her er virkeligheden ofte en anden, end det de fik stillet i udsigt.

Mange af dem kommer nemlig ikke til at arbejde som sygeplejerske, fordi de ikke kan få den såkaldte evalueringsansættelse, der er nødvendig for at få autorisation til at arbejde som sygeplejerske i Danmark. 

Alt for mange ender med at må rejse hjem, fordi de ikke får autorisation, inden opholdstilladelsen udløber. Med bristede drømme efter at have satset alt.

Sådan var det også for den iranske sygeplejerske Farzaneh Bagheri, som Jyllands-Posten har skrevet om de seneste dage. For godt en uge siden fik hun besked på at forlade Danmark og tage sin familie med, da hun ikke kunne nå at færdiggøre sin evalueringsansættelse, inden det tre-årige autorisationsvisum udløb. Og det på trods af, at Farzaneh kun manglede få uger af sin ansættelse, før autorisationen var hjemme.

Det kan vi som samfund simpelthen ikke være bekendt over for et menneske, der har gjort sig umage for at lære sproget og knoklet for at blive en del af det danske sundhedsvæsen.

Det virker Udlændingenævnet heldigvis til at være enige i. Efter Jyllands-Postens artikel tager de Farzanehs sag op igen, hvilket betyder, at hun sammen med sin familie får mindst en måned mere i Danmark og dermed mulighed for at afslutte den evalueringsansættelse, som udløser autorisation og aflyser udrejsen.

Stop er godt, men ikke nok

Det er en fantastisk nyhed for Farzaneh og hendes familie, men hvad med de cirka 2.000 andre internationalt uddannede sygeplejerske, der allerede er i Danmark og risikerer at blive sendt hjem igen?

Første step er regeringen ved at løse.

Det er et stop for autorisationsansøgninger fra sygeplejersker uddannet i en række tredjelande som Indien, Bangladesh og Nepal, som efter planen skal træde i kraft til oktober. Det er godt, for så kommer der ikke flere internationalt uddannede sygeplejersker til Danmark under falske forudsætninger.

Men kvoteordningen løser ikke det akutte problem. 

De internationalt uddannede sygeplejersker, som allerede er i Danmark og mangler en evalueringsansættelse, står stadig med håret i postkassen. For de i god tro er rejst til landet, men møder et system, der ikke er gearet til dem.

Som udgangspunkt mener jeg, at det er etisk forkert at rekruttere sygeplejersker fra lande, som selv har brug for dem. Men de sygeplejersker, der allerede er kommet til Danmark, skal naturligvis behandles ordentligt.

Ny model og bedre vejledning

Vi har flere forslag til, hvordan man kan sørge for det.

For det første skal der udarbejdes en ny model for evalueringsansættelser. Der er for få af dem, og det er i alt for høj grad op til de enkelte afdelinger, om de har overskud til at slå evalueringsansættelser op. Det er nemlig ikke sådan bare lige at integrere internationalt uddannede sygeplejersker. Det kræver tid og ressourcer. 

Derfor bør der følge finansiering med evalueringsansættelserne.

Vi foreslår, at regeringen nedsætter en taskforce med repræsentanter fra Dansk Sygeplejeråd, Danske Regioner og KL med flere, som skal udarbejde den nye model for evalueringsansættelser, og den model bør blandt andet omfatte en fælles indgang til evalueringsansættelserne, så det bliver lettere for både arbejdsgiver og sygeplejerske at overskue.

Derudover er det simpelthen brug for bedre vejledning til internationalt uddannede sygeplejersker, der vil arbejde i Danmark, for eksempel via Styrelsen for Patientsikkerhed.

Vi bliver i Dansk Sygeplejeråd ofte kontaktet af internationalt uddannede sygeplejersker, der ikke kan finde rundt i reglerne. Ligesom vi får henvendelser fra civilsamfund, som peger på, at der mangler vejledning.

Det skal der ændres på. Det skylder vi de mennesker, der er rykket til Danmark for at bidrage i et sundhedsvæsen, som de troede havde brug for dem.

Det håber jeg virkelig, at regeringen er enig i.