DEBAT: Forkvinde og fagligt selskab: Alle skal have ret til lindrende behandling

Dette indlæg er skrevet af Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde, Dansk Sygeplejeråd og Brita Jørgensen, formand, Fagligt selskab for Palliationssygeplejersker, og er bragt d. 1. oktober 2025 i Sundhedsmonitor. 

Det handler helt grundlæggende om værdighed – men også faglighed.

Værdighed for de mennesker, der bliver ramt af kræft eller anden livstruende sygdom. Faglighed for de sygeplejersker, der skal varetage både den basale og den specialiserede palliation. Og det er hverken værdigt eller rimeligt, at man samtidig med en livstruende diagnose skal kæmpe for at få den lindrende behandling, man har behov for.

Men sådan er det desværre for flere tusinde danskere.

Vi må konstatere, at de nationale anbefalinger om lindrende behandling ikke er implementeret i praksis. Konsekvensen er stor ulighed og en virkelighed, hvor din diagnose kan være afgørende for, om du får den hjælp, du har brug for og ret til. Det er ganske enkelt ikke rimeligt.

Det slog Statsrevisorerne fast i foråret, da de konkluderede, at ventetiden til specialiseret lindring for patienter med livstruende sygdomme er for lang og alt for afhængig af, hvor i landet du bor. De rettede en lignende kritik i 2020.

Hver femte dør uden tilbud om palliativ behandling

60.000 mennesker dør hvert år i Danmark, og en stor del af dem er patienter med livstruende sygdomme, som vil have gavn af symptomlindring og anden hjælp både i slutningen af livet eller tidligere i sygdomsforløbet.

Hver femte af de mennesker, der står på venteliste til hospices og andre specialiserede tilbud, dør, inden de når at modtage lindrende behandling, fordi den palliative indsats er usystematisk og sættes for sent i gang.

Sådan bør det ikke være.

I Dansk Sygeplejeråd og Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker mener vi, at alle borgere og patienter bør have lige adgang til palliation uanset diagnose og bopæl.

En kortlægning af den basale palliationsindsats på sygehuse viser, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger ikke munder ud i konkrete tiltag, og at det er meget usystematisk og uorganiseret. Derfor er det godt, at sundhedsreformen afsætter penge til en kvalitetsstandard for den basale palliation i kommunerne, for den basale palliation skal styrkes i alle dele af sundhedsvæsenet. Det er et skridt på vejen, men langtfra tilstrækkeligt.

Der er brug for en styrkelse af både de basale og specialiserede tilbud.

Ny specialuddannelse, tak!

Hvis vi skal op på niveau med andre lande på det palliative område, kræver det handling. Og vi foreslår, at vi netop vender blikket lidt ud.

I andre lande er palliation et speciale. Det bør det også være i Danmark, for patienter med livstruende sygdom har særlige behov, som personalet skal have særlige kompetencer for at imødekomme.

Vi ser det palliative område som en helhed, hvor både den basale og den specialiserede palliation skal være et tilgængeligt tilbud til alle borgere. Men det kræver, at man anerkender, at der er behov for at styrke fagligheden.

Derfor foreslår vi, at der bliver oprettet en specialuddannelse i palliativ sygepleje.

En specialuddannelse i palliativ sygepleje vil kunne løfte fagligheden både hos de sygeplejersker, der varetager den basale palliation, for eksempel i kommunerne, og hos de sygeplejersker, der varetager den specialiserede palliation på hospice og i palliative enheder.

Vej til mere værdighed

Og så bliver vi nødt til at få udbredt den viden, der allerede er på området.

Vi foreslår derudover, at sygeplejersker i den specialiserede indsats kan undervise kommunale sygeplejersker og dermed bidrage til et generelt løft af den basale palliation.

Vi ved, at det kræver en fælles indsats både politisk og fagligt, hvis det palliative område skal styrkes. Vi er klar og mangler blot, at der træffes beslutning om at oprette en specialuddannelse.

Vi har ikke svaret på alt. Men vi har nogle forslag til, hvordan regionerne undgår en lignende kritik fra Statsrevisorerne, når det palliative område skal under loop igen. De input bidrager vi gerne med.

Det fælles mål må være, at alle får adgang til den palliative behandling, de har brug for. Uanset bopæl.

Det ville være mere værdigt, når livstruende sygdom rammer.