Debat: Fri mig for ugennemtænkt teknologi i sundhedsvæsenet 

Indlægget er af Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd. Indlægget er bragt i Care Tech Ingeniøren d. 6/11-24. Fri mig for ugennemtænkt teknologi i sundhedsvæsenet | CareTech (PRO)

De fleste af os kender det.  

Processen med at skulle sende en vigtig mail, der hurtigt ender med at tage lang tid, fordi computeren stejler, og man ikke kan logge ind. Eller printeren, der pludselig ikke svarer, selvom man har trykket på den rette knap. Det er ellers simple opgaver, som ender med at skabe frustration og måske endda endnu mere travlhed.  

Jeg tror, de fleste er bekendte med situationer som disse - både i privaten, men også i arbejdsmæssige sammenhænge. Det gælder især for sundhedspersonale som sygeplejersker.  

Fænomenet er blevet navngivet Technostress og dækker over de frustrationer, der opstår, når mennesker oplever udfordringer med at arbejde med eller tilpasse sig ny teknologi.  

Lad mig starte med at slå fast, at jeg ser store muligheder i fornuftige og innovative IT-løsninger i det danske sundhedsvæsen. 

For teknologi kan lette arbejdspresset for medarbejdere, der i forvejen har meget travlt. Men, for der er et men, teknologi kan også være en stressfaktor.   

Der er tre primære årsager til, at technostress opstår: At teknologien ikke virker, at den er langsom og modsat formålet stjæler tid fra arbejdsopgaverne, og at der enten mangler kompetencer eller instruktioner til teknologien.  

It-færdigheder må ikke blive en sovepude 

Sygeplejerskerne svarer det samme.  

Da vi tilbage i december 2023 spurgte sygeplejerskerne ind til emnet teknologi i sundhedsvæsenet, viste det sig eksempelvis, at 28 procent oplever, at de ikke har fået den tilstrækkelige oplæring i at anvende den nye teknologi. 

Tankevækkende, synes jeg. Og det forklarer måske også, hvorfor der til tider kan være en skepsis omkring ny teknologi. 

For selvom vi lever i en slags IT-guldalder, hvor børn og unge nærmest får it-kompetencer ind med modermælken, må det ikke blive en sovepude, hvor vi forventer, at enhver it-løsning i sundhedsvæsnet bare er ’plug-and-play’ for den enkelte medarbejder.  

Vi skal også lære at bruge teknologien i sundhedsvæsenet, ligesom det er væsentligt, at vi uddannes i at blande medicinen korrekt. 

Det kræver uddannelse og tid, hvis man skal kunne bruge teknologien på en kyndig måde, hvor teknologien bliver til en forenklende og hjælpende faktor i det daglige, så der kan være endnu mere fokus på kerneopgaverne i sygeplejen.  

Men det handler også om mere end de konkrete færdigheder. Sygeplejersker skal kunne reflektere over brugen af teknologi med udgangspunkt i borgernes og patienternes behov og forholde sig til teknologiers indvirkning på faget, hvilket potentielt også betyder nye arbejdsgange.  

Det kommer ikke med et fingerknips, men kræver derimod, at teknologiforståelse bliver sat på skemaet på sygeplejerskeuddannelsen, så teknologiforståelsen sidder lige så fast på rygraden som medicinhåndtering.   

Vi har løsningen 

Grundlæggende har sundhedsvæsenet slet ikke råd til, at personalet brænder ud grundet dårligt implementeret teknologi. Faktisk er det paradoksalt, at den teknologi, som skal styrke væsenet, til tider skaber den modsatte effekt. 

For mig at se er løsningen lige så simpel, som den er konkret og nem at implementere: Sygeplejersker og andet sundhedspersonale bør i endnu højere grad inkluderes i selve udviklingen af de nye teknologier i sundhedsvæsenet.  

Det er os, der kender til arbejdsgangene. Os, som kommer til at stå med de nye systemer, når de skal bruges i praksis. Os, der i det daglige kommer til at stå på mål for, at man politisk har bestilt et system, som måske, måske ikke virker.  

Så selvfølgelig fristes jeg til at skrive, skal vi være en større del af den proces.  

Selve implementeringen af teknologien skal naturligvis også prioriteres, når ny teknologi indkøbes, og så bør det være et krav, at teknologien som udgangspunkt skal være med til at lette arbejdsgange, understøtte kerneopgaven, mindske risiko for arbejdsskader, skabe tidsbesparelser og mindske risikoen for fejl.   

Og så skal det altså ikke først være, når man som sygeplejerske kommer ud i praksis, at man introduceres til og afprøver de nye teknologier. Det skal være en endnu vigtigere og integreret del af pensum gennem hele sygeplejerskeuddannelsen.  

Så selvom jeg egentlig er meget teknologipositiv, så må vi ikke glemme, at det også kommer med en negativ slagside, hvis det ikke er gennemtænkt.  

Men gør vi det klogt – og det synes jeg virkelig, man bør – så er der et kæmpe potentiale.  

Muligheder, som ikke bare kan komme sundhedspersonalet til gode, men som potentielt kan skabe en reel forskel for patienternes kvalitet i sygepleje og behandling i sundhedsvæsenet.  

Jeg tror fuldt og fast på, at man ikke kan tænke moderne sygepleje uden også at tænke teknologi.