Indlægget blev bragt på www.jyllands-posten.dk den 7. juni 2024.
Af:
Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde, Dansk Sygeplejeråd
Camilla Rathcke, formand, Lægeforeningen
Forleden skulle Udvalget for en mere værdig død for første gang mødes uden speciallæge Emma Helledie og sygeplejerske Jesper Grud Rasmussen. De to tidligere medlemmer af det regeringsnedsatte udvalg valgte i slutningen af maj at træde ud, fordi de ikke kan stå på mål for, at udvalget arbejder for at levere anbefalinger til konkrete modeller for dødshjælp.
De meldte ud i et åbent brev, at deres oplevelse er, at udvalget har et ufravigeligt fokus på at opstille konkrete modeller for, hvordan aktiv dødshjælp og assisteret selvmord kan indføres i Danmark.
Det er ikke den opgave, der er beskrevet i kommissoriet, og det er ikke den opgave, de har sagt ja til. Det har de to givet klart udtryk for. Gentagne gange. Men det tyder på, at udvalget har vendt det døve øre til.
Fra Lægeforeningens og Dansk Sygeplejeråds side bakker vi op om deres udtræden. De meldte sig til at bidrage til samtalen om den værdige død, men de landede i et udvalg, hvis konklusion ser ud til at være en politisk bestilling.
Det er centralt for os, at vi i Danmark får taget den svære samtale om, hvad en værdig død er. En opgave, der også står beskrevet i Udvalget for en mere værdig døds kommissorium – men som vi stadig har til gode at se ske på trods af en udvalgsproces, der er mere end halvvejs.
De etiske spørgsmål, der knytter sig til livets afslutning, er mange og komplekse. Skal læger og sygeplejersker eksempelvis ikke alene behandle, lindre og drage omsorg, men også aktivt tage livet af borgere og patienter, som ønsker det? Vores svar er et rungende nej til aktiv dødshjælp og ja til tilbud om pleje, omsorg og smertelindring til patienter med behov.
Vi vil gerne tage samtalen om, hvordan sundhedsvæsenet rustes bedre til at hjælpe uhelbredeligt og livstruende syge med en værdig død. Og vi tager den gerne med statsministeren og udenrigsministeren.
Som sygeplejersker og læger er vi uddannet til at behandle, udøve omsorg, lindre og trøste – den opgave tager vi på os med stolthed. Det bliver ofte overset i debatten, men allerede i dag kan man give smertestillende eller beroligende midler i det omfang, patienten har brug for det, også selv om den behøvede dosis kan have den bivirkning, at patientens liv forkortes. Man kan også afbryde behandling, eksempelvis ved at slukke for respirator – det er ikke aktiv dødshjælp.
Allerede i 2019 – og igen i 2023 – udtalte Rigsrevisionen kritik af, at alt for mange patienter venter alt for længe på smertelindrende behandling og omsorg. Det savner vi fortsat at få regeringens svar på – hvad den har tænkt sig at gøre for at sikre, at alle patienter med behov får den nødvendige palliation. Vi vil så gerne hjælpe patienter i livet – ikke aktivt hjælpe dem af med det.