DEBAT: Monika Rubin og Dansk Sygeplejeråd: Fokus på datadeling i ny sundhedsreform kan spare os for dyre fejl

Indlægget blev bragt på Altinget.dk fredag den 14. juni 2024.

Af:

Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd

Monika Rubin, politisk ordfører, Moderaterne (M), statsrevisor, læge på Herlev Hospital

Sundhedsstrukturkommissionen lancerede i går sine anbefalinger til en fremtidig organisering af sundhedsvæsenet.
En af anbefalingerne er, at der bliver etableret en ny organisering af arbejdet med digitalisering og data i sundhedsvæsenet. Det er vi meget enige i.

Datadeling er nemlig ret så afgørende for sygeplejerskers kontakt med borgere og patienter. Datadeling handler om vigtig information, som kan spare mennesker for unødig smerte. For når sundhedspersonalet mangler relevant viden, går det - først og sidst - ud over den syge.

Et eksempel fra den virkelige verden er en ældre dement kvinde, som kom på akutmodtagelsen efter et fald. Først et par dage efter hun kom hjem fra hospitalet, fandt plejecentret ud af, at hun udover et brud i bækkenet også havde brækket foden. Ikke fordi de var blevet gjort opmærksom på det af hospitalet, men fordi kvindens søn havde læst det på sundhed.dk.

Det kan vi ikke være bekendt.

Ikke adgang til vigtig data

Når vi taler om udfordringerne i sundhedsvæsnet, er det efterhånden en gammel traver, at overgangene mellem sektorerne er en af de helt store udfordringer. Det er førnævnte fortælling et godt eksempel på, og det skal vi gøre bedre.

Hvis sygeplejersker og andet sundhedspersonale skal kunne give borgerne den rigtige sygepleje og behandling, er de nødt til at kende det aktuelle sygdomsbillede og vide, hvad de har brug for. Det er særligt vigtigt, hvis man ikke selv kan viderebringe informationen, som for eksempel ved demens.

Men en undersøgelse fra 2023 blandt medlemmer af Dansk Sygeplejeråd viste, at over halvdelen af sygeplejerskerne ikke havde adgang til patientinformation fra andre dele af sundhedsvæsenet end deres egen arbejdsplads. Og en helt ny rundspørge fra 2024 blandt kommunale sygeplejersker viser, at hver tredje ikke har nem adgang til relevant viden fra almen praksis og hospitaler.

Disse begrænsede muligheder for datadeling fører til dobbeltarbejde i form af dobbeltdokumentation og tager tid væk, som kunne være brugt meget bedre sammen med borgerne. Det kan desuden føre til fejl i behandlingen, og det lægger et ekstra ansvar på for eksempel de pårørende for at sikre, at informationer formidles korrekt mellem sektorerne. Ofte må de pårørende ty til sundhed.dk for at få den nødvendige information.

Det er helt urimeligt, og det skal vi kunne gøre bedre.

Undgå unødig smerte

Derfor er det også helt på sin plads, at Sundhedsstrukturkommissionen som en af sine seks tværgående anbefalinger har fokus på en ny organisering af digitalisering og data, som skal ses som et middel til at skabe bedre forudsætning for den lokale opgaveløsning tættere på borgerne, og som også skal understøtte det primære sundhedsvæsen.

Uanset hvordan sundhedsvæsenet ellers bliver organiseret, skal vi optimere mulighederne for datadeling. For sammenhængens skyld.

De elektroniske systemer på tværs af sundhedsvæsenet skal kunne tale sammen, så sundhedspersonalet får den rette information i tide. For eksempel kan journalføringssystemer blive integreret med Det Fælles Medicinkort, og det bør sikres, at der sker datadeling på tværs til alle led i kæden.

Det handler ikke kun om systemer, men også om tid til at give en god overlevering til de næste led kæden, så vigtig information ikke går tabt i en travl hverdag. For det er patientusikkert.

En mere smidig og nem adgang til behandlingsrelevante data på tværs af sundhedsvæsenet vil spare sundhedspersonalet dyrebar tid og reducere antallet af fejl. Det vil også sikre, at borgerne undgår unødig smerte, fordi man har al den nødvendige viden. Det skal vi kunne tilbyde borgerne i et land som Danmark, der er blandt de mest digitaliserede i Europa.