Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

DEBAT: Nej. Universiteterne uddanner ikke sundhedspersonale "ud af faget"

Der har for nyligt været skriverier omkring, hvorvidt universiteternes videreuddannelse af sygeplejersker er skudt ved siden af målet. Det hævdes af nogle, at uddannelse ofte er grunden til at de studerende vælger at forlade deres fag. I det følgende vil vi redegøre for, hvorfor vi ikke mener, det er sandt.

Publiceret: 

24. maj 2024

Senest opdateret: 

27. maj 2024

Af:

Maria Klit Eriksen

mat@dsr.dk

Indlægget blev bragt på Sundhedsmonotir.dk fredag den 24. maj 2024.

Af: 

Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd

Merete Munk, uddannelseschef, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Bibi Hølge-Hazelton, professor i sygepleje, forskningschef på Sjællands Universitetshospital

Regeringen arbejder i disse dage på en reform, hvori man potentielt overvejer, om professionshøjskolerne skal have mulighed for at levere videreuddannelse på kandidatniveau til pædagoger, sygeplejersker, skolelærere, socialrådgivere og andre professionsuddannede.

En opgave der lige nu ligger hos universiteterne. Dette ansvar varetages effektivt af universiteterne. Der sker store ændringer i samfundet i disse år.

Derfor er det vigtigt, at universiteterne understøtter arbejdsmarkedet i denne forandring. Dette gælder både i teoretisk forstand og i praksis.

Ny viden bragt i spil på arbejdspladsen

Dem, der tror, at universiteterne kun uddanner folk til at lave rapporter og analyser tager fejl. Lige nu foregår der et massivt arbejde for at opkvalificere medarbejdere i sundhedsvæsenet. Målet er at bidrage til at skabe attraktive jobs, der ruster de ansatte til de udfordringer, sundhedsvæsenet står overfor.

På Syddansk Universitet er der lavet en såkaldt partnerskabsaftale omkring erhvervskandidat-uddannelsen i Klinisk Sygepleje. Det drejer sig om en kandidatuddannelse, oprindeligt struktureret over to år, som forlænges til fire år.

På den måde kan man arbejde på deltid som sygeplejerske, mens man uddanner sig og løser praksisnære problemstillinger i et lokalt forankret studiemiljø.

Det vil sige, at en sygeplejerske har mulighed for at blive på sin arbejdsplads under hele forløbet.

Alt sammen for at bringe ny brugbar og forskningsbaseret viden ind i praksis. Og det gør man altså løbende og konstant uddannelsen igennem – og ikke alene efter de 4 år.

Dertil skal det noteres, at de kandidatstuderende ofte laver opgaver om konkrete praksisnære problemstillinger, som de så peger på løsninger på.

På den måde er de med til at sikre et mere effektivt sundhedsvæsen, hvor man ikke er bange for at udfordre de etablerede arbejdsgange.

Vi uddanner ikke »ud af faget«

Dette samarbejde er allerede i gang på flere sygehuse, blandt andet i en aftale indgået mellem Sjællands Universitetshospital og Syddansk Universitet, der omfatter et samarbejde om 60 sygeplejersker på videre uddannelse over en 4-årig periode.

Også Esbjerg Sygehus og Sygehus Sønderjylland har indgået aftale om erhvervskandidatuddannelse af sygeplejersker, og der er lignende aftaler på vej med øvrige sygehuse i Region Syddanmark.

Der er altså ikke tale om – som påstået flere steder – at universitetet uddanner sundhedspersonalet »ud af faget«.

Til støtte for denne vurdering kan der fremhæves tre væsentlige årsager:

  1. Uddannelsen viser en tydelig karrierevej, som kan tiltrække kvalificerede sygeplejersker, der er optaget af praksisnære funktioner, men som også gerne vil arbejde med forskningsbaseret udvikling til gavn for patienterne.
  2. Uddannelsen er bygget op omkring en tæt kobling mellem praksis og uddannelsen, så det sikres, at det der læres på studiet rent faktisk er efterspurgt og anvendeligt i hverdagen på hospitalerne
  3. Uddannelsen styrker sygeplejerskernes kompetencer i en omskiftelig verden, ved at give mulighed for, at de kan være kritiske i forhold til hvad der er relevant at udvikle, gennemføre og implementere i praksis.

Og det er sådan, vi arbejder på universiteterne og rundt omkring på sygehusene.

For os er broen mellem uddannelsessted, arbejdsplads, patienter og det omkringliggende samfund det allervigtigste.

Det skal hænge sammen, og det vil vi fortsat arbejde for, at det gør.