Debat om almen praksis: Hvorfor ikke lade sygeplejersker være klinikejere?

Debatindlægget er af Kristina Robins, 2. næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd. Indlægget er bragt i Sundhedsmonitor d. 4/2-25. Debat om almen praksis: Hvorfor ikke lade sygeplejersker være klinikejere? - sundhedsmonitor.dk

Omstruktureringen af almen praksis er af flere blevet nævnt som noget af det vigtigste i den længe ventede sundhedsreform, som blev præsenteret tilbage i november.

Almen praksis er da også noget af det, som politikerne har tænkt sig at tage først fat på i implementeringen af sundhedsreformen.

Allerede i foråret går lovarbejdet i gang, som bl.a. skal fjerne barrierer for nye klinikformer, så tilbuddene bedre kan tilpasses patienterne og lokale behov.

Det er ét ud af mange ambitiøse tiltag for almen praksis i sundhedsreformen, som samlet set vil give mere ensartede tilbud, en stærkere styring og bedre sammenhæng til resten af sundhedsvæsenet.

Det er godt og fornuftigt, at man vil reformere almen praksis, og i min optik kommer sygeplejerskerne til at spille en helt afgørende rolle for, at ambitionerne bliver ført ud i livet.

Måltal for sygeplejersker er nødvendigt

Godt og vel 2.700 sygeplejersker arbejder i almen praksis og er dermed den andenstørste faggruppe udover lægerne, som udgør omkring 3.500.

Sygeplejerskerne i almen praksis spiller en central rolle for, at borgerne kan få indsatser af en høj kvalitet, når de udfører sygeplejeopgaver som f.eks. blodprøver, vacciner og stresssamtaler for bare at nævne et par stykker.

Skal almen praksis styrkes, er det nødvendigt at tænke alle relevante faggrupper med. Når antallet af praktiserende læger skal stige til et måltal på 5.000 i 2035, så skal antallet af sygeplejersker følge med.

Kompetencer frigiver tid

Flere sygeplejersker i almen praksis, kombineret med investeringer i kompetenceløft, vil styrke indsatsen markant for de grupper, sundhedsreformen sigter mod at hjælpe. Grupper, som i disse år vokser i det nære sundhedsvæsen i takt med, at flere opgaver rykker ud af hospitalerne, mens antallet af ældre stiger.

Vi snakker patienter med kronisk sygdom som f.eks. KOL samt patienter med multisygdom, der måske har demens eller en depression oveni en anden sygdom.

Det er netop dem, som regeringen og aftalepartierne er enige om, vi skal hjælpe gennem nye pakkeforløb.

Og det kan eksempelvis sygeplejersker med en specialuddannelse i borgernær sygepleje eller en videreuddannelse som APN-sygeplejerske (Advanced Practice Nurse).

De har særlige kompetencer til – med et helhedsblik på patienten – at forebygge sygdom og styrke sammenhængen i komplekse forløb, som ofte går på tværs af sektorer, hospitalsafdelinger eller myndigheder.

Mere kvalitet

Giver man sygeplejersker kompetencerne til i endnu højere grad at kunne håndtere f.eks. forløbskoordinationen, vil det løfte kvaliteten for patienten.

Desuden vil det kunne spare tid for lægen, der dermed vil kunne fokusere på den lægefaglige udredning, diagnosticering og behandling.

I debatten om nye og udvidede roller bør man overveje, at sygeplejersker kan varetage ledelsen af klinikker eller endda fungere som klinikejere. Her det bl.a. værd at bemærke, at Dansk Erhverv har nævnt, at det vil være oplagt at undersøge, om ansatte skal kunne købe sig ind i klinikker i almen praksis, og om andre end speciallæger i almen medicin skal kunne være klinikejere.

Intet er fagligt til hinder for, at en sygeplejerske skulle kunne varetage ledelsen og driften af en klinik og sikre kvalitet, høj faglighed og patientsikkerhed. Sådan er det dog ikke i dag, men det er et oplagt sted at give sygeplejersker øget mulighed for mere ansvar.

Udflytningen af opgaver til det nære sundhedsvæsen stopper i hvert fald ikke foreløbigt.

Flere patienters forløb skal starte og slutte så tæt på hjemmet som muligt, så kun de mest specialiserede opgaver løses på sygehuset. Det giver god mening både for et samlet sundhedsvæsen og for den enkelte patient, som slipper for turen til sygehuset.

For at den udvikling kan lykkes, skal mindsettet udvides til også at tænke sygeplejersker med i udviklingen.

Gode erfaringer fra udlandet bør bane vejen

I lande som Irland, England og Holland har man i årevis satset på APN-sygeplejersker for bl.a. at reducere unødvendige indlæggelser og bruge ressourcerne bedre i et samlet sundhedsvæsen.

På samme måde har APN-sygeplejersker i Englanddrevetklinikker, som varetager bestemte typer af opgaver.

I Danmark har uddannelsen eksisteret siden 2019, og de første APN-sygeplejersker dimitterede i 2021. Erfaringerne er positive, men udbredelsen går for langsomt.

Politikerne har med sundhedsreformen sat en ambitiøs retning for hele sundhedsvæsenet og for almen praksis.

Når de lige om lidt tager hul på lovarbejdet, skal ambitionerne – selvfølgelig – udvides til at omfatte sygeplejerskens rolle i almen praksis.