Debat: Psykiatrien må ikke blive skyggebarn i sammenbragt familie

Debatindlægget er af Kristina Robins, 2. næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd, og Jacob Isøe Klærke, formand for Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg. Indlægget er bragt i Avisen Danmark d. 23/10-24. Psykiatrien må ikke blive skyggebarn i sammenbragt familie | avisendanmark.dk

Regeringen er kommet med sit bud på en sundhedsreform, hvor en del af den forkromede plan er, at somatikken og psykiatrien sammensmeltes for at få en endelig sidestilling af fysisk og psykisk sygdom.
Det er et ambitiøst mål, som vi deler, og som er helt afgørende for at sikre sammenhæng i patienternes forløb og en ensartet kvalitet i behandling og sygepleje på tværs af sygdomme.

Vi har noteret os, at der over en bred kam er opbakning til forslaget. Men skal samorganiseringen af de to områder fungere i praksis, er der dog flere opmærksomhedspunkter, som politikerne skal holde sig for øje.

De færreste er uenige i, at psykiatrien gennem mange år ikke har fået den nødvendige politiske prioritering. Med 10-års planen for psykiatrien kom et gennembrud, der sikrer retning og økonomi til det nødvendige løft. Også selvom der er lang vej endnu, og 10-års planen ikke giver svar på alt. Men det er afgørende, at 10-årsplanen fortsat er en ledestjerne og ikke udsultes.

Det betyder også, at de samlede ca. 4,3 milliarder kroner, som er øremærket til psykiatrien, ikke må blive udvandet af implementeringen af en ny struktur – eller sive til andre dele af sundhedsvæsenet, når for eksempel udgifter til medicin stikker af.

For selvom der kommer en ny, samlet struktur, er behovet for en gevaldig saltvandsindsprøjtning i det psykiatriske område fuldstændig nødvendig. Ellers vil samorganiseringen ikke blive andet end en strukturel papirtiger.

Det er også væsentligt at holde sig for øje, at udfordringerne med sammenhæng i sundhedsvæsenet ikke løses med et strukturelt snuptag. At psykiatrien fremover skal samles med somatikken skal bidrage til, at der arbejdes systematisk med de allerede eksisterende gode modeller, som skaber sammenhæng på tværs af psykiatri og somatik.

Eksempelvis har man i Nordjylland arbejdet med en model, hvor somatiske sygeplejersker systematisk kommer på besøg i psykiatrien, så der samskabes et forløb. Med andre ord: de ekstra ressourcer til psykiatrien bør bruges på videreudvikling af sammenhængende forløb. Ikke at psykiatrien skal flytte i nye fysiske rammer som led i samorganiseringen.

Sammenhængende forløb for mennesker med psykisk sygdom skal dog ikke kun ses i forbindelse med somatikken. Som borger med psykisk sygdom er kontaktfladen bredere end blot de psykiatriske og somatiske afdelinger. Derfor er det afgørende, at der er en tæt kobling til både det nære sundhedsvæsen og den vigtige socialpsykiatriske indsats. Det bør de nye sundhedsråd blive et godt afsæt for.

En forudsætning for det sammenhængende og gode forløb er, at der fortsat fokuseres benhårdt på udvikling af kompetencer og en endnu stærkere faglighed i psykiatrien gennem blandt andet yderligere specialuddannelse af sygeplejersker. Det handler ikke kun om antallet af læger, men måske i højere grad om, hvordan de fagspecifikke kompetencer bliver sat i spil.

Afslutningsvis er det helt naturligt at adressere, at psykiatrien ikke må blive glemt i samorganiseringen.
I dag har psykiatrien et vigtigt og helt selvstændigt fokus hos de regionale politikere blandt andet på grund af udvalgsstrukturen, som har muliggjort et stærkt politisk momentum.

Hvis samorganiseringen skal lykkes, og psykiatrien fortsat have det momentum og den fornødne opmærksomhed, så bliver det afgørende, at der både i regioner og i de kommende sundhedsråd fortsat holdes et skarpt fokus på netop psykiatrien.

Det skylder vi både de borgere og pårørende, som er afhængige af den behandling og sygepleje, de får i vores sundhedsvæsen.