Debat: Regeringen glemmer halvdelen af sygeplejerskeuddannelsen i lovet kvalitetsløft

Debatindlægget er af Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, og Anders Kühnau, Formand for Danske Regioner. Indlægget er bragt i Jyllands-Posten d. 29/11-24. Regeringen glemmer halvdelen af sygeplejerskeuddannelsen i lovet kvalitetsløft - Jyllands-Posten

Sygeplejerskeuddannelsen skal have et kvalitetsløft. Det lover regeringen med det nye udspil til en uddannelsesreform.

Målet er at gøre uddannelsen endnu mere attraktiv og reducere frafaldet, så vi kan få flere sygeplejersker ud i sundhedsvæsenet.

Det bakker vi fuldt ud op om. Men regeringen glemmer at forholde sig til, at sygeplejerskeuddannelsen er næsten ligeligt fordelt mellem teoretisk undervisning og praktik. For jo, praktikken skal forbedres, lyder løftet, men hvordan?

Det mangler der konkrete forslag til i udspillet til uddannelsesreformen. Og ikke mindst springer det i øjnene, at der ikke er afsat penge til at styrke praktikken.

Det er der brug for, hvis uddannelsesreformen for alvor skal være med til at skaffe flere og endnu dygtigere sygeplejersker. Heldigvis ved vi, hvad der skal til for at styrke praktikken.

Først og fremmest skal det være attraktivt at være praktiksted. For regionerne er samarbejdet om uddannelse af fremtidens medarbejdere i sundhedsvæsenet en kerneopgave, og det er en høj prioritet at skabe stærke rammer om uddannelsesforløbene.

Skal vi styrke den praktiske del af uddannelsen yderligere, er det nødvendigt, at der også følger penge med.

Regionerne er allerede i dag med til at uddanne ca. 12.000 sygeplejersker om året, og uddannelsesopgaven er vokset betydeligt. I dag afspejler finansieringen af den praktiske del af sygeplejerskeuddannelsen ikke opgavens omfang. Det begrænser mulighederne for at indfri reformudspillets løfte om en styrkelse af praktikken.

På andre professionsbacheloruddannelser har man et såkaldt ”refusionstaxameter”, hvor praktikstederne honoreres direkte for at have praktikanter. Pengene følger så at sige den studerende. Men på landets største professionsuddannelse skal regionerne finde pengene i samme kasse, som skal finansiere patientbehandlingen.

Vores melding er klar: Der er brug for bedre økonomiske rammer til at styrke de sygeplejestuderendes praktikforløb. Det kan et refusionstaxameter blandt andet medvirke til.

Hvis praktikstederne også får de nødvendige ressourcer, vil der være langt bedre muligheder for at udvikle og forbedre praktikforløbene. For eksempel kunne vi udbrede konceptet med uddannelseshospitaler inspireret af Nordsjællands Hospital i Frederikssund og Amager Hospital, hvor formålet er at skabe en bedre overgang fra uddannelse til arbejdsliv for de kommende sygeplejersker.

På uddannelseshospitalerne er der skabt fysiske rammer og ressourcer til, at sengeafsnittet kan rumme mange studerende, som alle indgår i opgaver på afdelingen som en integreret del af personalegruppen.

De mange studerende på afdelingen frigiver tid til, at det færdiguddannede personale i langt højere grad kan vejlede de studerende. Det virker, og uddannelseshospitalernes særlige fokus på at sikre gode praktikforløb bør ikke være særligt, men standard.

Gode praktikforløb giver de studerende en dybere forståelse af deres fag og hjælper dem med at udvikle de kompetencer, der er nødvendige for at levere høj kvalitet i patientplejen.

Det er i praktikken, de sygeplejestuderende møder patienter med for eksempel forstoppelse, komplekse sår og demens og bliver konfronteret med følelser fra hele spektret fra glæde over at få hjælp til angst eller sorg over sygdomsforløbet.
Og det er i praktikken, de studerende møder den kommende travle hverdag og træner tværfagligt samarbejde. Det er ikke noget, man kan læse sig til, men afgørende for, at de studerende kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i sygeplejen, når de er færdiguddannede.

Lad os investere i praktikken og sikre, at studerende får de bedste betingelser for at udvikle sig til dygtige og engagerede sygeplejersker. Det er en investering i fremtidens sundhedsvæsen og i vores fælles velfærd.