Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

DEBAT: Sundhedsansattes navne skal beskyttes bedre

Sløring af sygeplejerskers og andre sundhedsansattes navne vil skabe en større tryghed blandt medarbejdere og være et skridt i retningen mod en bedre forebyggelse af vold og trusler mod ansatte i sundhedsvæsnet, mener Harun Demirtas.

Publiceret: 

15. marts 2024

Senest opdateret: 

15. marts 2024

Af:

Lotte Dahlmann

ldh@dsr.dk
sy12-2022_nfp_harun-demirtas

Indlægget blev bragt i Berlingske Tidende, lørdag d. 9. marts, 2024

Gennemsigtighed og åbenhed i patientjournaler og i sundhedsdata er en central patientrettighed i det danske sundhedsvæsen. Et udtryk for denne åbenhed er bl.a., at man som patient kender navnet på den sundhedsperson, man har kontakt med.

Det er dog ikke det fulde navn, der skaber en god relation mellem patient og sygeplejerske.

Traditionen med, at de sundhedsansattes efternavne skal fremgå, er et levn fra fortiden, der ikke er fulgt med det digitale samfund. I dag er det alt for let at få adgang til sundhedsansattes fulde navne i patientjournaler og IT-systemer, hvorefter patienter og pårørende nemt kan finde personlige oplysninger om de ansatte.

Den lette adgang til disse data øger risikoen for, at de sundhedsansatte kontaktes privat på deres adresse eller på deres private profil på de sociale medier. I værste fald udsættes de for vold eller trusler om vold - det har vi set flere alvorlige eksempler på de senere år. Det gælder i særdeleshed i psykiatrien, hvor flere ansatte har været udsat for grov vold og endda også drab.

I juli sidste år blev en ansat dræbt og to medarbejdere blev såret af en patient på et psykiatrisk ambulatorium i hovedstadsregionen. Det var ifølge FOA ottende gang siden 2012 at en ansat i psykiatrien blev dræbt på grund af sit arbejde.

Sager som disse skræmmer, og den nemme adgang til de sundhedsansattes navne gør medarbejderne utrygge, viser en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd. Mere end hver fjerde sygeplejerske er bekymret for, at patienter har for nem adgang til deres navne.

Rigtig mange sygeplejersker udsættes for vold og trusler, især i akutmodtagelsen og på psykiatriske afdelinger. På de psykiatriske afdelinger har 44% af sygeplejersker oplevet trusler om vold, mens 13% har været udsat for vold indenfor de sidste 12 måneder.

I Dansk Sygeplejeråd foreslår vi, at de sundhedsansatte fremgår med fornavn, tjenestenummer og tjenestested i patientjournaler og it-systemer. Det svarer til ansatte i politiet, som fremgår med tjenestenummer. Denne løsning vil skabe større tryghed

Løsningen sikrer samtidig, at patienter fortsat har fuld adgang til oplysninger om deres behandling, og er en win-win-løsning for alle parter.

Danske Regioner arbejder på en løsning, der kan sløre de ansattes navne i patientjournaler, og sundhedsminister Sophie Løhde har fra 1. marts i år bebudet, at medarbejdere, der føler sig truet, har mulighed for at blive anonymiseret.

Men hvis vi for alvor skal komme utrygheden til livs og opnå den bedst mulige beskyttelse, skal vi passe på ikke at individualisere problemet.

Derfor har Dansk Sygeplejeråd og en lang række organisationer indenfor sundhedsområdet opfordret sundhedsministeren til, at pseudonymisering af de sundhedsansatte skal gælde alle. Det vil skabe en større tryghed og være et skridt i retningen mod en bedre forebyggelse af vold og trusler mod ansatte i sundhedsvæsnet.