DEBAT: Sygeplejersker med nyt udspil: Sådan forebygger vi 70.000 indlæggelser

Dette indlæg er skrevet af Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, og er bragt d. 22. september 2025 i Altinget.

Forestil dig et sundhedsvæsen, hvor der er tid til at gribe ind, før sygdommen forværres. Hvor behandlingen kan flyttes hjem, når det er det rigtige for patienten. Hvor der er sammenhæng i forløbene, og hvor medarbejderne har tid og fagligt handlerum til at tage ansvar.

Et sundhedsvæsen, hvor sygeplejersker – og andre fagpersoner – kan bruge deres viden dér, hvor borgerne er. I hjemmet. I overgangen mellem sektorer. I de mange komplekse forløb, hvor ingen ellers ser det samlede billede.

Det er dét sundhedsvæsen, vi gerne vil være med til at skabe. Med sundhedsreformens ambition om at forebygge over 70.000 indlæggelser, er der også 70.000 gode grunde til at få det nære sundhedsvæsen til at fungere. Og 70.000 grunde til at gøre det rigtigt første gang.

I Dansk Sygeplejeråd har vi i dag lanceret udspillet Sygeplejersker for et sundere samfund, hvor vi kommer med forslag til, hvordan vi bringer sygeplejerskers faglighed bedre i spil og styrker ansvar, sammenhæng og kvalitet i det nære sundhedsvæsen.

Tryghed i hjemmebehandlingen

Flere og flere borgere modtager i dag behandling i eget hjem. Det er en udvikling, der både frigør kapacitet og skaber tryghed for borgeren. Men det kræver, at det er tydeligt aftalt, hvem der har det faglige ansvar for hvilke opgaver – og hvem der har ansvaret for at binde forløbet sammen.

Vi foreslår, at alle borgere i hjemmebehandling tilknyttes en kommunal sygeplejerske, der har det kliniske lederskab for forløbskoordinationen.

Det er den person, der skal sikre opsporing, koordinering og kontakt til øvrige aktører – og som har kendskab til borgerens situation.

Den kommunale sygeplejerske ser ofte det hele billede. Ikke kun sygdommen, men også hverdagen, hjemmet, netværket og de tidlige tegn på, at noget er ved at gå galt. Når iltforbruget ændrer sig. Når appetitten svigter. Når uroen vokser.

Men i dag forhindrer strukturer nogle gange, at sygeplejersken kan handle på sin faglighed. Mange opgaver kræver handling fra andre faggrupper, selvom sygeplejersken har kompetencerne. Det skaber unødig kompleksitet.

Derfor skal mulighederne i sygeplejerskers forbeholdte virksomhedsområde udnyttes. Det vil give bedre mulighed for at handle selvstændigt og tage ansvar for opgaver, vi allerede er uddannet til at løse.

Sundhedsrådene og kommunerne bør understøtte denne rolle og sikre, at de sygeplejersker, der har det daglige ansvar i hjemmet, også får rammerne til at bruge deres faglighed fuldt ud.

Flere med specialuddannelse i borgernær sygepleje

Men klinisk lederskab kræver mere end beføjelser. Det kræver investering i både kompetencer og organisering.

Sundhedsreformen afsætter to milliarder kroner til at styrke det tværsektorielle samarbejde. De midler bør blandt andet bruges til at etablere funktioner, der binder borgernes forløb sammen, og til at sikre flere special- og kandidatuddannede sygeplejersker, der kan tage ansvar.

Det gælder blandt andet APN-sygeplejersker, som i Aalborg og Aarhus har vist dokumenteret effekt på kvalitet, patientsikkerhed og færre genindlæggelser.

Men det er også kommunale sygeplejersker med en specialuddannelse i borgernær sygepleje. I dag er det kun 3 procent af de kommunale sygeplejersker, som har en specialuddannelse i borgernær sygepleje.

Der er brug for flere sygeplejersker med specialviden, der kan tage ansvar for komplekse forløb og skabe sammenhæng – ligesom i Esbjerg og Kalundborg, hvor de gør en forskel for nogle af de mest sårbare borgere.

Derfor foreslår vi, at mindst 20 procent af de kommunale sygeplejersker senest i 2030 skal have en specialuddannelse i borgernær sygepleje.

Nye sundhedsfaglige rådgivningsudvalg

Skal investeringerne føre til varig forandring, kræver det, at beslutningerne træffes på et fagligt grundlag – tæt på praksis.

Sundhedsrådene bliver omdrejningspunktet for det nære sundhedsvæsen. Det er her, sundhedsplaner skal udformes. Her opgaver skal fordeles. Og her samarbejdet mellem aktører skal styrkes og forankres.

Men det kræver et fagligt fundament.

Derfor bør alle sundhedsråd få tilknyttet et sundhedsfagligt rådgivningsudvalg. Her skal sygeplejersker – sammen med andre sundhedsprofessionelle – bidrage med viden, erfaring og blik for, hvordan sundhedstilbuddene rent faktisk fungerer i praksis.

Et sundhedsråd med faglig rådgivning kan være forskellen på, om en borger med kronisk sygdom får hjælp i tide – eller ender med en unødvendig indlæggelse.

Sundhedsrådene har potentialet til at blive forandringsmotorer. Men kun hvis fagligheden får reel indflydelse.

Så hvis vi vil forebygge unødige indlæggelser, skabe bedre forløb og styrke trygheden i det nære sundhedsvæsen, skal vi placere ansvar, hvor fagligheden og overblikket findes – og sikre, at sundhedspersonalet har mulighed for at handle.

Som sygeplejersker står vi klar til at tage medansvar. Vi har erfaringerne og viljen til at være en del af det sundhedsvæsen, der skal rustes til fremtidens behov.

For det er ikke nok, at sundhedsvæsenet er tæt på borgeren. Det skal også være stærkt nok til at tage ansvar – og gøre det rigtigt første gang.