Debat: Valget er også et sundhedsvalg

Dette indlæg er bragt i Avisen Danmark søndag den 16. november 2025 og er skrevet af Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd.

På tirsdag skal vi til stemmeurnerne. Og det er et vigtigt valg. Og det handler ikke kun om skoleveje, cykelstier og affaldssortering. Det handler også om noget af det mest grundlæggende i vores liv: vores sundhed.

Sundhed ligger konsekvent i top, når danskerne bliver spurgt, hvad der betyder mest for dem. Og det er der en god grund til.

For hvem skal tage ansvar, når en større del af behandlingen og sygeplejen fremover skal foregå i det nære sundhedsvæsen? Hvem skal sikre, at mennesker med sygdom – og deres pårørende – oplever sammenhæng, tryghed og faglighed tæt på hverdagen? Det er blandt andet dét, vi stemmer om.

Med sundhedsreformen og ældrereformen rykker store dele af sundhedsvæsenet ud i det nære sundhedsvæsen og tættere på borgerne. Det betyder, at der skal træffes en lang række beslutninger lokalt. Om forebyggelse, opfølgning og kvalitet. Om hvorvidt sundheden faktisk bliver bedre. Det ansvar ligger ikke kun på Christiansborg. Det ligger også hos de politikere, vi vælger på tirsdag.

Derfor er kommunal- og regionsrådsvalget også et sundhedsvalg. Alt for mange borgere bliver udfordret i overgangene mellem sygehus, læge og kommune, og vi hører ofte, at det samlede overblik savnes. Det skaber utryghed, forværrer sygdomsforløb og koster på både livskvalitet og samfundsøkonomi. Det skal vi kunne gøre bedre.

Forestil dig fru Nielsen på 82 år. Hun er det, vi i dag kalder multisyg. Hun har KOL og hjerteproblemer, bliver hurtigt forpustet og har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Hun vil egentlig helst blive hjemme og leve med sin sygdom, men i løbet af få måneder bliver hun indlagt tre gange. Fordi hun mister overblikket.

Hun har kontakt med den kommunale sygepleje, sin praktiserende læge, et hospitalsambulatorium og en diætist. Men ingen tager ansvar for sammenhængen. Og få har desværre tid til virkelig at spørge: Hvordan går det egentlig? Det skal der laves om på.

I kommuner, hvor specialiserede sygeplejersker tager det kliniske lederskab og koordinerer på tværs, ser vi færre genindlæggelser og bedre livskvalitet. Fru Nielsen skal i stedet have en målrettet plan, der indeholder ansvaret for koordination og tidlig opsporing. Det giver færre bekymringer for fru Nielsen og hendes pårørende – og kan forebygge dyre, akutte indlæggelser.

Når sygeplejersker får mulighed for at tage ansvar og handle, skaber det tryghed. Det forebygger. Det frigør ressourcer. Og det giver bedre forløb for den enkelte borger.

Men det kræver, at politikerne prioriterer sundheden lokalt. At der investeres i sygeplejersker med specialiseret viden. Og at sygeplejerskerne får rammerne til at handle.

Vi skal derfor vælge politikere, der vil styrke sundheden i kommunerne og regionerne. Politikere, der forstår, at det ikke kun handler om frit valg og rengøring, men om forebyggelse, sammenhæng og faglighed. Om at skabe løsninger, der tager udgangspunkt i borgernes behov. Det ved de mange sygeplejersker, som stiller op til kommunal- og regionsrådsvalgene – og heldigvis er mange andre også opmærksomme på det.

Vi står med en unik mulighed for at løfte det nære sundhedsvæsen og styrke sammenhængen. Mit håb er, at de politikere, der opnår valg, vil gribe den mulighed.

Din stemme kan være med til at sikre, at sygeplejersker får tid og mulighed for at gøre det, de er uddannet til: yde god, sammenhængende sygepleje til dem, der har allermest brug for det – og forebygge, at sygdom fører til indlæggelser. Det er med din stemme, vi kan skabe et sundere samfund.