Kan Lønstrukturkomiteens konklusioner løse sundhedskrisen?

På førstedagen for folkemødet på Bornholm satte Dansk Sygeplejeråd Lønstrukturkomiteens arbejde til debat. DSR-formand Grete Christensen høstede stort bifald fra de mange tilhører, da hun slog fast, at flere af rapportens resultater giver et godt udgangspunkt for de kommende trepartsforhandlinger:

”Det fremgår af rapportens beregninger, at sygeplejerskernes løn er ikke, hvor den skal være, når man ser bort fra tillæg i forbindelse med gener som følge af vagter aften, nat og helligdage.”

Grete Christensen fik under debatten lejlighed til at dræbe en myte, der har bredt sig i medierne:

”Der er mange, der siger, at vi er imod Lønstrukturkomiteens rapport. Vi siger faktisk bare, at de mange modsatrettede interesser i komiteen har medført, at resultaterne ikke er lige så skarpe, som vi godt kunne tænke os. Men der er også mange gode elementer.”

Heino Knudsen, formand i Region Sjælland og for Danske Regioners Løn- og praksisudvalg, deltog i panelet som den eneste arbejdsgiverrepræsentant på grund af afbud fra Kommunernes Landsforening. Også han havde brug for at nuancere mediernes udlægning af rapporten:

”Jeg synes det stod ret tydeligt i rapporten, og jeg er faktisk lidt ked af og chokeret over, at selvom komitéformand Torben M. Andersen sagde igen og igen: ”Lad nu være med at fokusere på, hvor fagene ligger lønmæssigt, dette er ikke nogen facitliste”, så kunne jeg godt se, at alle nyhedsudsendelserne alene så på, hvor faggrupperne ligger – det er det eneste, debatten har handlet om. Men det er i virkeligheden nogle andre ting, der gør, at vi kan komme videre ud fra denne rapport, så vi faktisk forhåbentlig kan lande noget, der er rigtig godt i forhold til trepartsforhandlingerne og i forhold til de kommende overenskomstforhandlinger for alle parter.”

Huller i rapporten lappet af DSR
Grete Christensen forklarede, at DSR peger på, at der er der nogle ting, man ikke har undersøgt - fx betydningen af opgaver og ansvar for løndannelsen:

”Det var en del af komitéens opgave, men som man ikke kom i mål med. Derfor har vi set på det,” sagde hun:

”Når man har uddannelser på samme niveau, kan det være meget forskelligt, hvilke opgaver man egentlig løser i hverdagen på hvilket niveau – altså hvilket ansvar man har. Vi kan se, at sygeplejersker på mange forskellige måder løser meget komplekse opgaver på et meget højt ansvarsniveau, og det synes vi ikke der er taget tilstrækkeligt højde for, når man ikke har lavet den afdækning i komitéen” sagde Grete Christensen.

Resultaterne af analysen blev præsenteret af Bo Hammer fra Kraka Advisory, som har set på det for DSR, og de viser, at sygeplejerskerne får ca. 7 procent mindre i løn end forventet, når man indregner opgaver og ansvar og fraregner genetillæg.

”Lønstrukturkomiteen har set på uddannelse, ledelsesansvar og anciennitet. Men de evner, der kræves af en i dagligdagen – altså specifikke opgaver og ansvar - skal også prissættes. Når man gør det, så kommer man frem til, at sygeplejerskerne relativt set har mere ansvar og større kompleksitet i deres opgaver, og så står sygeplejerskerne med et løntab i forholdet mellem den faktiske og forudsagte løn.”

Fleksibilitet – for hvem?
Dansk Sygeplejeråd havde inviteret Nana Vaaben, docent på Københavns Professionshøjskole, som har talt med mere end 400 sygeplejersker, som har forladt det offentlige sundhedsvæsen. Hun fortalte bla.:

”Sygeplejersker siger, de vil have højere løn. Desuden er de bekymrede for en lang række forhold: patienterne ve og vel, deres eget helbred og familielivet. En del ærgrer sig over, at det skal være nødvendigt at forlade det offentlige sundhedsvæsen for at få ordentlige arbejdsvilkår, for de synes faktisk at de har et dejligt fag og at det er meningsfuldt at redde liv og give pleje og omsorg til patienterne i vores offentlige sundhedsvæsen.”

Grete Christensen tog tråden op:

”Nana beskriver flot, hvad der trykker den enkelte sygeplejerske hver dag, fordi tempoet er for højt. Der har været så mange år til at gøre noget, men i stedet er presset bare steget og steget. I går stod jeg på OUH, som står midt i det. De er hamrende stolte af at være sygeplejersker, men de er utroligt kede af, at de hver dag går hjem med dårlig samvittighed.”

Hun pegede på, at tidens mantra om at udvise fleksibilitet, er ensidig og høstede stort bifald hos de mange sygeplejersker i røde t-shirts på tilskuerrækkerne, da hun erklærede:

”Sygeplejerskerne vil rigtig gerne være med til at finde løsninger. Men den der fleksibilitet er et ord, der efterhånden giver os kvalme. Vi hører det meget som en fleksibilitet, der giver noget fleksibilitet hos arbejdsgiverne, men som betyder at man presser sygeplejerskerne ind i noget andet. I skylder os!”