Løn er afgørende, hvis vi skal løse krisen i sundhedsvæsenet

Kommentar af Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, bragt i Sjællandske Medier

De seneste dage og uger har offentligt ansattes løn fyldt alle medier. Ikke mindst sygeplejerskers løn. Lønstrukturkomiteens rapport har sat gang i en helt nødvendig diskussion om lønnen i velfærdsfagene. Den hilser vi mere end velkommen, for vi har brug for at gøre noget ved blandt andet sygeplejerskers løn, hvis det skal være muligt at rekruttere til det offentlige sundhedsvæsen.

Er rapporten så det udgangspunkt for den vigtige diskussion, som vi drømte om? Nej, det er den ikke. For os er rapporten et resultat af mange modsatrettede interesser, men et nødvendigt afsæt til de trepartsforhandlinger, som går i gang efter sommerferien mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Her skal der forhandles om et lønløft på en milliard kroner i 2024 stigende til tre milliarder kroner i 2030.

Det er forhåbentlig her, vi langt om længe får taget hul på at løse de store rekrutteringsudfordringer i velfærdsfagene og får rettet op på det lønefterslæb, som fag med en høj andel af kvinder stadig lider under.

Kvindedominerede fag halter bagefter
Hvad viser rapporten fra lønstrukturkomiteen så? På den ene side bekræfter den meget af det, vi allerede vidste.

Den viser, at der i fag med en stor andel af kvinder fortsat er uligeløn på det offentlige arbejdsmarked. Den viser også, at sygeplejerskernes løn, uden genetillæg, ligger under, hvad de med deres uddannelse, erfaring og ledelsesansvar burde tjene.

Samtidig bekræfter den, at lønnen i de kvindedominerede omsorgs- og sundhedsfag er systematisk lavere end gennemsnittet for offentlige lønninger. Eksempelvis er folkeskolelærernes månedsløn 5.000 kr. højere end sygeplejerskernes trods samme uddannelsesniveau.

Lønstrukturkomite ser stort på sygeplejerskers skæve vagter
Det er ingen hemmelighed, at der har været mange interesser på spil i tilblivelsen af rapporten. Sygeplejersker har mange arbejdstimer udenfor normal arbejdstid, og derfor har vi sammen med Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) kæmpet for, at løn skal sammenlignes uden genetillæg. Sådan som det også slås fast af en EU-dom, at man bør.

Arbejdstiden skal kunne hænge sammen med familielivet. Og alle os, der har prøvet det, ved, hvordan en nattevagt kan sidde i kroppen længe efter. Det slider, og det kan være svært at få logistikken og familielivet til at hænge sammen. Det er jo netop derfor, der gives genetillæg som kompensation herfor.

Derfor er det ærgerligt, at rapporten generelt sammenligner lønnen til medarbejdere, som arbejder aften, nat, weekend og helligdage med lønnen til dem, som udelukkende arbejder mandag til fredag i dagtimerne. Det er ikke sammenligning på lige vilkår. Kun i enkelte tabeller er lønnen opgjort uden genetillæg.

Manglen på sygeplejersker giver problemer
Endelig bekræfter rapporten, at der er stor mangel på sygeplejersker, og at manglen fortsat vil være stor i fremtiden. Det er også en vigtig del af debatten.

Lige nu er situationen i sundhedsvæsenet, at der mangler tusindvis af sygeplejersker. Ikke fordi de ikke findes, men fordi de i stigende grad søger væk fra det offentlige sundhedsvæsen. Til bedre arbejdsvilkår og bedre løn. Det betyder stigende ventetider, lukkede sengepladser og mindre tid til omsorg og god sygepleje. Samtidig er søgningen til sygeplejerskeuddannelsen drastisk faldende. Det er ikke for meget at kalde det en krise.

Løn er en del af løsningen
Betyder det, at enhver rekrutteringskrise kun kan løses med løn? Naturligvis ikke. Men det er nødvendigt at forstå, hvad det er, der får dygtige medarbejdere til at sige op og søge nye veje. For sygeplejerskernes vedkommende er det uomtvisteligt, at det er lønnen og den manglende tid til patienter og borgere, der får mange til at sige farvel.

En undersøgelse fra Københavns Professionshøjskole har for nylig belyst, hvorfor sygeplejersker stopper i det offentlige, og hvad der skal til, for at de bliver. Her bliver sygeplejerskerne blandt andet spurgt, hvad der skal til for, at de vil vende tilbage. Her peges der primært på højere løn og bedre normeringer og arbejdsvilkår. Det samme tegner sig i flere undersøgelser fra Dansk Sygeplejeråd.

Derfor ser vi nu også frem mod trepartsforhandlingerne om lønløft til offentligt ansatte og mod OK24. Løn er en del af løsningen, og det bliver både politikere og arbejdsgivere nødt til at erkende, hvis vi skal løse de kæmpestore rekrutteringsudfordringer i sundhedsvæsenet. Det starter med lønnen.