Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Sygeplejerske – en profession for livet

Nu er den her. Dansk Sygeplejeråd lancerer en ny strategi for sygeplejens udvikling de kommende år. Med fokus på tid, udvikling, ledelse, forskning og uddannelse.

Publiceret: 

8. maj 2024

Senest opdateret: 

8. maj 2024

Af:

Kristine Jul Andersen

kja@dsr.dk

En ny professionsstrategi fra Dansk Sygeplejeråd er på gaden. Og med den sættes der nu en ny klar retning for, hvordan man vil arbejde for at styrke sygeplejen de kommende år. Her er fokus på tid til sygepleje og på, at sygeplejersker har en nøglerolle i at finde løsninger på udfordringer i samfundet. Der er fokus på, at sygeplejen skal have en stærk stemme gennem ledelse, forskning og udvikling, og så skal faget baseres på en solid uddannelse.

”Med denne professionsstrategi sætter Dansk Sygeplejeråd en ambitiøs retning for sygeplejeprofessionens udvikling i de kommende år. Vi ønsker at bidrage aktivt til en nødven­dig udvikling og med svar på de komplekse udfordringer i samfundet og sundhedsvæsenet – nu og i fremtiden,” lyder det fra forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg i forordet af den nye professionsstrategi.

Strategien er delt ind i fire hovedspor, som danner rammen for Dansk Sygeplejeråds arbejde og ambitioner for udviklingen af professionen og sundhedsvæsenet:

  • Tiden er til sygepleje
  • Sygeplejersker for et sundere samfund
  • En stærk sygeplejefaglig stemme
  • Uddannelse som fundament

Mening, muligheder og faglig stolthed

Den nye professionsstrategi vil Dansk Sygeplejeråd bruge i det nationale og lokale arbejde for at fremme sygeplejens udvikling, og den skal danne grund­lag for en nødvendig dialog blandt både sygeplejersker og sundhedsvæsenets mange aktører og beslut­ningstagere.

Målet er at sætte retningen for, hvordan professionen udvikles, så sygeplejersker bedst mu­ligt kan bidrage til bedre sundhed for alle. Og så sygeplejersker – og kommende sygeplejestuderende – til stadighed oplever et fag med mening, muligheder og faglig stolthed: En profession for livet.

Læs professionsstrategien her