Sygeplejerskernes nytårstale: 2024 bliver forhåbentligt året, hvor vi kan se lyset for enden af tunnelen

»Sundhedsvæsnet er i dyb krise.«

Det har vi sagt lidt for længe. Jeg håber 2024 bliver året, hvor vi kan se lyset for enden af tunnelen. Det trænger både patienter og medarbejdere til.

Oven på alt for mange år med øget krav om produktivitet, med for lidt plads til relationer og omsorg, og med en verdensomspændende pandemi, som tog pusten fra os alle, så er det tid til, at vi skal investere i fremtidens sundhedsvæsen.

Ikke at krisen ikke er taget alvorligt, for politikerne har reageret og nedsat kommissioner og gennemført trepartsforhandlinger:

Kommissioner, der skal komme med anbefalinger både for, hvordan strukturen skal se ud, og hvordan vi sikrer, at vores sundhedsvæsen er robust og driftssikkert.

En trepartsaftale, der skal sikre, at det er attraktivt at være ansat i det offentlige.

Det har været helt nødvendigt.

Stadig abstrakt

Men samtidig sidder jeg med følelsen af, at det stadig er som om, at krisens alvor pakkes ind i en utilstrækkelig abstraktion. Utilstrækkelig og abstrakt, fordi den trods det alvorlige i udsagnet om »den værste krise i 30 år«, alligevel holder virkeligheden på afstand.

Den virkelighed, hvor der er helt konkrete patienter og borgere, som i helt konkrete lidelsesfulde eller uværdige situationer ikke modtager den sygepleje og omsorg, de med al rimelighed kunne forvente.

Og at der bag udsagnet »den værste krise i 30 år« er medarbejdere, herunder mine medlemmer, sygeplejerskerne, som hver dag går på arbejde, og oplever et arbejdstempo, der er for højt, som oplever at have for få kollegaer og et for opslidende og belastende arbejdsmiljø.

Og som for alt for manges vedkommende har betydet, at de har valgt at forlade sundhedsvæsenet for at arbejde andre steder.

Besparelser rulles ud

Holder politikerne og arbejdsgiverne virkeligheden lidt ud i strakt arm for at kunne rumme det?

For alt imens kommissionerne arbejder intenst for at tegne de rigtige streger på strukturlandkortet, og der blev forhandlet både dag og nat for at lande trepartsaftalen, så bliver der nedlagt stillinger og lukket senge som konsekvens af besparelser rundt omkring i regionerne.

Besparelser, som uanset, hvordan man vender og drejer det, vil betyde, at der er flere patienter, som kommer til at vente længere på en nødvendig operation, medicin, stuegang eller en at tale med, efter man har fået en alvorlig og livsomvæltende diagnose.

Fordi der ikke er tid til sygepleje og behandling.

Sundhedsvæsenet er mere end sygehusene

Og nu er sundhedsvæsenet jo mere end det på hospitalerne.

Og her lider psykiatrien også voldsomt.

Og så er der hele det kommunale sundhedsvæsen med både hjemmesygepleje og sundhedspleje, som i den grad trænger til en saltvandsindsprøjtning, hvis vi skal nå ambitionerne om det sammenhængende og nære sundhedsvæsen.

Det skal vi have ændret i 2024.

Forbeholdt virksomhedsområde giver mere tid til sygepleje

Der er flere ting, jeg som ny forkvinde for Dansk Sygeplejeråd vil arbejde for.

Vi går ind i 2024 med en ny lovgivning om forbeholdt virksomhedsområde. Et forbeholdt virksomhedsområde giver sygeplejersker mulighed for at handle mere selvstændigt på en række områder, hvor der i dag er behov for tilladelse (delegation) fra en læge.

Det vil give mere tid til sygepleje.

For som sygeplejerske har vi kompetencerne og fagligheden til på egen hånd at kunne vurdere, hvornår det er nødvendigt at igangsætte en række behandlinger. Med den nye lovgivning kan vi nu varetage flere selvstændige opgaver.

Det betyder, at vi kan bruge ressourcerne klogere i vores sundhedsvæsen til gavn for borgere og patienter, der vil kunne opleve mindre ventetid og hurtigere sygepleje og behandling.

Det vil give mere tid til sygepleje.

Store forventninger til uddannelsesreform

Det giver mig samtidig håb for en anerkendelse af sygeplejersker og vores faglighed.

Jeg reagerer altid skarpt, når vi som sygeplejersker reduceres til varme hænder, og når vores faglighed reduceres til »et kvindeligt omsorgsgen«.

Men med det forbeholdte virksomhedsområde anerkendes vores faglighed, og det giver mig også høje forventninger til den kommende reform af professionsbacheloruddannelserne.

Jeg forventer, at reformen vil sikre, at sygeplejerskeuddannelsen er et attraktivt valg for de unge mennesker, der står over for at skulle vælge uddannelse.

For at sygeplejerskeuddannelsen skal være det attraktive valg, skal reformen sikre, at vi har en sygeplejerskeuddannelse med et højt fagligt niveau – både teoretisk og i praktikken.

Der skal være de nødvendige efter- og videreuddannelsesmuligheder, tydelige karriereveje inden for hele sundhedsvæsenet for alle sygeplejersker og den nødvendige forskning i sygepleje.

Det vil sikre, at vi har nok sygeplejersker til fremtidens sundhedsvæsen.

Vi skal sikre en reel lønudvikling

Og så er 2024 jo også et overenskomstsår.

Hvis vi skal krisen til livs i sundhedsvæsenet, så er de kommende overenskomstforhandlinger helt afgørende.

Vi skal sikre, at alle ansatte i sundhedsvæsenet (og vores øvrige kolleger i det offentlige) oplever, at de får flere penge mellem hænderne.

Inflationen er måske nok aftagende, men en liter mælk koster stadig over 10 kroner.

Vi ved, at lønnen har betydning for om sygeplejersker vælger at forlade sundhedsvæsenet.

Derfor er OK24 vigtig i forhold til at sikre en reel lønudvikling for sygeplejerskerne.

Det vil sikre, at sygeplejersker i højere grad ikke forlader sundhedsvæsenet.

125-års fødselsdag

Sidst, men ikke mindst, vil jeg året rundt komme til at flage.

For i 2024 fylder Dansk Sygeplejeråd 125 – og det er værd at markere.

At vi i 125 år har stået sammen om sygeplejefaget, kæmpet for uddannelse og udvikling af både sygeplejefaget og sundhedsvæsenet – og hvor fællesnævneren for os alle er, at vi er »Proud to be a nurse«.

Med det går jeg fuld af håb ind i 2024 – jeg vil gøre mit til, at vi kommer ud af krisen og ind i fremtidens sundhedsvæsen.

Debatindlægget blev bragt i Sundhedsmonitor den 3. januar 2024.