Tema

Løs manglen på sygeplejersker

Manglen på sygeplejersker og andet sundhedspersonale er den største udfordring i det danske sundhedsvæsen i dag. Det risikerer både at forringe kvaliteten for patienterne og sygeplejerskernes arbejdsmiljø, når der ikke er nok kolleger.

Den største udfordring i sundhedsvæsnet i dag

Manglen på sygeplejersker og andet sundhedspersonale er den største udfordring i det danske sundhedsvæsen i dag. En DSR Analyse fra juni 2021 blandt ledere i kommuner og regioner viser, at der er knap 5.000 ledige  sygeplejerskestillinger. Hvis vi ikke handler nu, vil det blive betydeligt værre.

Lyt nu til sygeplejerskerne

Allerede i dag betyder manglen på sygeplejersker, at sundhedsvæsenet flere steder ikke kan levere den kvalitet i sygepleje og behandling, som borgerne forventer og har behov for, og som sygeplejerskerne sætter en faglig stolthed i at kunne give. Sygeplejerskerne selv er klare i budskabet, når det handler om at fastholde og rekruttere sygeplejersker. Det kræver højere løn og bedre arbejdsvilkår. Det er på tide, at arbejdsgivere og politikere lytter til sygeplejerskerne, hvis vi skal løse manglen på sygeplejersker. 


Løs manglen:

Sådan sikrer vi nok sygeplejersker til fremtidens sundhedsvæsen

Dansk Sygeplejeråd har udarbejdet 12 anbefalinger til at løse manglen på sygeplejersker. 
Øverst på listen står bedre løn og arbejdsvilkår. 

  1. Rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker starter med løn
  2. Sørg for tid til kvalitet og faglighed
  3. Skab mulighed for vagtplanlægning med respekt for faglighed, frivillighed og privatliv
  4. Gør det attraktivt og muligt at arbejde fuldtid
  5. Brug sygeplejerskers og andre faggruppers tid meningsfuldt
  6. Styrk sygeplejefaglig ledelse og fasthold lederne
  7. Fasthold erfarne sygeplejersker
  8. Sørg for de rigtige kompetencer til fremtidens udfordringer
  9. Let presset på sundhedsvæsnet gennem afbureaukratisering
  10. Uddan flere sygeplejersker
  11. Introduktionsforløb og fuldtid til alle nyuddannede sygeplejersker
  12. Rekruttering af allerede uddannede sygeplejersker

Læs det samlede udspil

 

Anslåede effekter af udvalgte anbefalinger til at mindske manglen på sygeplejersker

mangelberegning

Om kampagnen: Flere Sygeplejersker Nu

Kampagnen blev skudt i gang op til Folketingsvalget 2019. Et politisk flertal på Christiansborg indgik en aftale, der ville uddanne godt 1.100 ekstra sygeplejersker i perioden 2023-2026. Et afgørende skridt i den rigtige retning, men samtidig mener vi, at der er stort behov for at sikre flere sygeplejersker på kortere sigt. Det kræver, at politikerne løfter kvaliteten på sygeplejerskeuddannelsen, og sikrer de nyuddannede sygeplejersker en bedre start på arbejdslivet.

DSR og SLS lancerede 19 anbefalinger til at sikre knap 2.400 ekstra sygeplejersker frem mod 2026.
Læs udspillet fra 2019: Flere sygeplejersker nu

Analyser og undersøgelser om manglen

Find tal og data om manglen på sygeplejersker

82 pct.oplever, at manglen går ud over patientsikkerheden

Hovedparten af sygeplejerskerne har inden for den seneste måned oplevet, at der har været for få sygeplejersker på arbejde i forhold til arbejdsopgaverne. 64% af sygeplejersker på de medicinske sengeafdelinger angiver, at de har ofte oplevet at være for få på arbejde. Denne andel er 45% for sygeplejersker ansat på specialerne anæstesi, intensiv og opvågning og operation (AIO). Konsekvenserne af sygeplejerskemanglen er mange. 82% af sygeplejerskerne ansat på medicinske sengeafdelinger og 51% af sygeplejerskerne ansat på AIO-afdelingerne oplever forringet patientsikkerhed som konsekvens af sygeplejerskemangel. 45% af sygeplejersker på medicinsk og 26% af sygeplejersker på AIO-afdelingerne har oplevet, at patienternes tilstand er blevet forværret.

Analysen er offentliggjort i april 2022. Analysen kan læses her

3 ud af 4 løser ikke-sygeplejefaglige opgaver

72% af sygeplejerskerne løser ikke-sygeplejefaglige opgaver i løbet af en almindelig arbejdsdag. Det drejer sig oftest om ”Oprydning og fjernelse af skrald” og ”Andre rengøringsopgaver”. Beskæftigede sygeplejersker bruger i gennemsnit 39 minutter i løbet af en almindelig arbejdsdag på disse ikke-sygeplejefaglige opgaver.

Analysen er offentliggjort i april 2022. Analysen kan læses her

31 pct. vurderer, at underbemanding har forværret en patients tilstand

31% af de regionaltansatte og 20% af de kommunaltansatte vurderer, at travlhed eller underbemanding seneste måned har været medvirkende årsag til at en patients tilstand blev forværret.

16% i regionerne og 7% i kommunerne vurderer, at travlhed eller underbemanding har været medvirkende årsag til at der opstod en livstruende situation for en patient.

Analysen er offentliggjort i november 2021. Læs analysen her

1 ud af 4 har oplevet, at sengepladser blev lukket pga. mangel

27% inden for den seneste måned har oplevet, at sengepladser på deres afdelinger blevet lukket, fordi der var for få sygeplejersker til arbejdsopgaverne.

70% angiver, at de har oplevet overbelægning seneste måned hvoraf 34% angiver, at tilstanden er permanent eller næsten permanent.

Undersøgelsen er offentliggjort oktober 2021. Læs analysen her

Over 5.000 sygeplejersker arbejder uden for faget

9 ud af 10 sygeplejersker er beskæftiget inden for sygeplejefaget. Andelen der er beskæftiget uden for faget er steget marginalt i perioden 2009-2020 fra 10 % til 11 %. Sygeplejerskerne uden for faget er ansat i beslægtede brancher (4%) og andre brancher (7%). 

Analysen er offentliggjort i oktober 2021. Analysen kan læses her

Hver tiende har den seneste måned søgt job som andet end sygeplejerske

9% sygeplejersker i beskæftigelse har inden for den seneste måned søgt job som andet end sygeplejerske. Det er næsten dobbelt så mange, som i februar 2021 angav det samme (5%).

Undersøgelsen er offentliggjort oktober 2021. Læs undersøgelsen

Kommunale sygeplejersker bruger 600 årsværk på henvendelser til borgerens læge

Deloitte har, på vegne af Dansk Sygeplejeråd, gennemført en undersøgelse af de kommunale sygeplejerskers tidsforbrug i forbindelse med henvendelser til en borgers egen læge eller en anden læge. Hovedpointer i rapporten er:

  • Sygeplejerskernes samlede tidsforbrug på henvendelser til borgerens egen læge eller en anden læge med henblik på at få tilladelse til at løse en opgave hos borgeren udgør årligt cirka 600 effektive årsværk på landsplan.
  • Kommunale sygeplejersker vurderer endvidere, at ventetiden ved henvendelserne medfører væsentlige gerne for borgeren ved næsten hver femte henvendelse, sygdomsforværring ved cirka hver tiende henvendelse og en efterfølgende indlæggelse, som ellers ikke havde været nødvendig ved cirka fire pct. af henvendelserne.
  • Næsten tre ud af fire sygeplejersker har inden for de seneste to uger oplevet ikke at kunne få kontakt til lægen umiddelbart i situationen, når de har henvendt sig. Blandt de sygeplejersker, der har oplevet ikke at kunne få kontakt til lægen umiddelbart i situationen, har 79 procent oplevet, at der gik mere end 24 timer, før der forelå et svar fra lægen. Ud af de sygeplejersker, der har oplevet at måtte vente på svar i mere end 24 timer, angiver næsten halvdelen, at henvendelsen omhandlede borgere med akut behov for hjælp.

Analysen er offentliggjort i oktober. Læs analysen her

Halvdelen af de ledende sygeplejersker føler sig stressede

Cirka halvdelen (47%) af lederne i kommuner og regioner har ”hele tiden” eller ”ofte” følt sig stresset i de sidste to uger. Arbejdet er den væsentligste kilde til stress. 40 pct. oplever, at de i meget høj grad (12 pct.) eller i høj grad (28 pct.) har vigtige arbejdsopgaver, som de ikke kan nå at løse. Og 27% af lederne forventer ikke at, de fortsat er sygeplejefaglig leder om 3 år.

Analysen er offentliggjort i april 2022. Analysen kan læses her

Læs flere analyser

DSR Analyse offentliggør løbende analyser om sygeplejerskerne og deres løn og arbejdsvilkår.

Find alle analyser