Hver anden ledende sygeplejerske melder om mangel på sygeplejersker. Af dem vurderer 64 procent, at det har alvorlige konsekvenser for den kvalitet, borgere og patienter møder. Det viser en ny undersøgelse.
Lidt over halvdelen (52 pct.) af de ledende sygeplejersker i regioner og kommuner svarer i en ny undersøgelse fra DSR, at de mangler sygeplejersker. Problemet er størst i regionerne, hvor 58 pct. har mangel på sygeplejersker, mens det er 41 pct. i kommunerne. 64 pct. af dem vurderer, at manglen har alvorlige konsekvenser for kvaliteten i tilbuddet til borgere og patienter.
Undersøgelsen cementerer, at rekruttering og fastholdelse er en kæmpemæssig udfordring i sundhedsvæsenet, mener DSR-formand Grete Christensen:
”Sygeplejersker nærer generelt stor dedikation til faget, men arbejdsvilkårene tærer på arbejdsglæden, og får mange til at forlade deres arbejde. På den måde forstærker manglen på sygeplejersker hele tiden sig selv, og sundhedsvæsenet står nu i en meget alvorlig situation. Derfor er det også så afgørende, at der bliver gjort meget mere for at fastholde sygeplejersker for at kunne tiltrække flere.”
I undersøgelsen svarer 64 pct. af de ledende sygeplejersker, at det er svært at rekruttere sygeplejersker med den ønskede profil, mens 33 pct. oplever, at det er svært at fastholde medarbejderne.
Det billede genkender Tine Brink Erlandsen, oversygeplejerske på Fælles Akut Modtagelse på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa. Her har de løbende ubesatte stillinger. Selvom de ansætter nye sygeplejersker, går ikke op med dem, der stopper, siger op eller går på barsel.
De ubesatte stillinger betyder, at der lige nu fortsat køres med sommerferiebemanding. Og at sygeplejerskerne bliver nødt til at tage ekstra vagter for at få hverdagen til at hænge sammen.
”Der er ingen tvivl om, at de er pressede. De skal lave nogle rimeligt hårde prioriteringer, og det gør, at de kommer til at føle sig utilstrækkelige,” siger Tine Brink Erlandsen, der synes, at det er svært som leder ikke at kunne give medarbejderne de rigtige rammer.
”Det der drive, det er, at man elsker faget, det kan være svært at få øje på, når det er så presset. Følelsen af ikke at være helt til stede hos patienten - der er hele tiden en telefon der ringer, eller en der kalder på en anden stue. ’Jeg kommer lige om lidt’, men lige om lidt kan være om lang tid.”
På Fælles Akut Modtagelse er 50 pct. af arbejdstiden i vagt, altså aften eller nat. Som leder tager Tine Brink Erlandsen også selv vagter, i stedet for at skulle pålægge andre det. Det er et valg hun og de andre ledere har taget for at vise, at de står sammen med medarbejderne, men det betyder også, at der er mindre tid til ledelsesarbejdet, som så ligger om aftenen.
”Vi har et personale, som er helt exceptionelt. Vi har fået løst den her sommer ad frivillighedens vej. Men der har været weekender, hvor det virkelig ikke har været nemt.”
Ikke fordi sygeplejerskerne ikke vil tage vagter, men fordi de mangler kollegaer.
”Hvis bare de kunne få lov at være nok. De vil bare gerne have nogle flere kollegaer.”
Patienterne kan ikke undgå at mærke, at der er travlt, men tilbagemeldingerne fra netop patienterne er også noget af det, der er med til at holde gejsten oppe på afdelingen.
”Jeg er ret imponeret over, at vi har fået ret mange positive tilbagemeldinger og breve fra patienter. ’Jeg kan se, at I har travlt, men jeg fik rigtig god behandling. Tusind tak.’ Det er med til at give blod på tanden,” siger Tine Brink Erlandsen.
Manglen på sygeplejersker og problemerne med at rekruttere nye er ikke kun et problem, man mærker på FAM og andre afdelinger med tung vagtbelastning. Også på områder, hvor man tidligere havde mange ansøgere til ledige stillinger, kan det nu mærkes, at situationen er kritisk.
Derfor er det heller ikke overraskende, at sundhedsvæsenet topper listen over emner, som danskerne mener, politikerne bør tage sig af.
”Det er positivt, at mange politikere ser ud til at have forstået alvoren, og at regeringen nu også anerkender, at løn er en del af løsningen. Men det kan ikke blive ved ordene. Vi har hårdt brug for at se politisk handling,” siger Grete Christensen.
Regeringens forslag til finanslov for 2023 lægger op til mange økonomiske stramninger. I det lys er det positivt, at sundhedsvæsenet får tilført lidt flere midler, men det er langtfra nok, mener...
Af 1000 flere sygeplejersker er kun 47 flere ansat pr. første kvartal 2022. Det har alvorlige konsekvenser for patienterne, og der skal handles nu, siger Grete Christensen.
DEBAT: Vi ønsker alle at have et stærkt sundhedsvæsen, som kan hjælpe os, når vi har brug for det. Det forsøger medarbejderne at sikre, så langt de kan. De har brug for at se, at politikerne også vil...