Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Info om arbejdsskader

SLS/DSR har et landsdækkende arbejdsskadeteam, som rådgiver og vejleder DSR-medlemmer med deres arbejdsskadesager.

5 gode råd

  • Kommer du til skade under et praktikophold eller i dit studiejob, så sig det til din arbejdsgiver fx direkte leder/TR/AMIR/vejleder
  • Gå til lægen.
  • Anmeld!
    • Anmeld din skade/ulykke som en arbejdsskade via de kanaler, arbejdsgiver stiller til rådighed.
    • Anmeld din erhvervssygdom via din egen læge eller en speciallæge
  • Kontakt Arbejdsskadeteamet når du har fået din sag anmeldt som en arbejdsulykke/erhvervssygdom enten via Hjælp til arbejdsskade | dsr.dk eller skriv til arbejdsskader@dsr.dk eller ring til os på tlf. 33 15 15 55 (vælg arbejdsskader)
  • Hvis du er i tvivl, kontakt Arbejdsskadeteamet i DSR. 

 

HUSK, at en arbejdsskadeanmeldelse ikke kun kan hjælpe dig, men også dine kolleger. Samt give arbejdsskademyndighederne et indblik i, hvilke skader, der sker på de danske arbejdspladser.

Hvad er en arbejdsskade?

Når du kommer til skade på dit arbejde, er der tale om en arbejdsskade.

Studerende er som udgangspunkt ikke er omfattet af arbejdsskadeloven, da vedkommende ikke er antaget til at udføre et egentligt arbejde under uddannelsen.

En tilskadekomne kan være omfattet af arbejdsskadeloven, hvis arbejdsskademyndighederne vurderer, at vedkommende konkret er ”antaget” af skolen til at udføre et stykke arbejde. Det vil vedkommende være, hvis han/hun på tidspunktet for skaden udførte en handling, som havde en nytteværdi for uddannelsesstedet.

Eksempler, hvor du som sygeplejerskestuderende er omfattet af loven

·         du hjælper til under et arrangement, som skolen (ledelsen og ikke studenterforeninger) afholder, fx ved at lave kaffe, vaske op eller lignende

·         du deltager i praktik (klinik) - som led i uddannelsen - på en almindelig arbejdsplads og udfører et reelt stykke arbejde for virksomheden, da du kommer til skade.

·         du er som udgangspunkt også er omfattet af arbejdsskadelovgivning under studiejobs, da der vil være tale om et ansættelsesforhold.

 

 

Hvordan kan vi hjælpe?

DSR har et landsdækkende arbejdsskadeteam, som rådgiver og vejleder DSR-medlemmer med deres arbejdsskadesager.

-       Vi rådgiver og vejleder under hele sagen – fra den bliver anmeldt til den bliver afsluttet hos arbejdsskademyndighederne

o    Vi sikrer, at du som medlem får den rette afgørelse og erstatning efter arbejdsskadeloven – og hjælper med at klage, hvis myndighederne træffer forkerte afgørelser

-       Vi hjælper med advokatbistand, hvis der er ret til erstatning eller godtgørelse efter erstatningsansvarsloven.

 

 

Hvornår kan vi hjælpe?

-       Du skal være medlem af DSR/SLS på skadestidspunktet

-       Arbejdsskaden/arbejdsulykken skal være sket under/i forbindelse med din praktik (klinik) eller i sygeplejefagligt relevant studiejob/bijob

Eksempel på en ulykkessag

A hjalp - under en praktik i 2022 - en ældre dement borger op i sengen. Pludselig stoppede patienten med at hjælpe til, og medlemmet måtte pludselig understøtte hele patientens vægt. Medlemmet fik efterfølgende ondt i skulderen, men gjorde ikke noget ved det og tænkte, at det nok gik over. A sagde det ikke til nogen, men arbejdede videre med smerter. Da smerterne ikke gik væk, gik hun til lægen, som konstaterede en skade i skulderen. Praktikken var for længst overstået nu, og medlemmet kontaktede DSR. Vi hjalp hende med at kontakte arbejdsgiver og få anmeldt skaden.

Skaden blev først afvist, fordi medlemmet ikke var gået til lægen eller havde sagt det til arbejdsgiver i tidsmæssig sammenhæng med hændelsen. Vi hjalp medlemmet med at skrive en klage, og medlemmet fandt selv en tidligere kollega, som bekræftede, at medlemmet havde smerter siden hændelsen. Arbejdsskademyndighederne anerkendte herefter arbejdsskaden, og medlemmet endte med at få 8 procent i varigt mén (ca. 70.000 kr.), samt dækket alle hendes udgifter til fysioterapi, hun havde i året efter skaden.

Medlemmet endte med at finde et sygeplejerskejob med de rette skånehensyn og havde ikke noget erhvervsevnetab, men hvis hun ikke havde kunnet arbejde som sygeplejerske efter skaden, havde vi også hjulpet med at få erstatning for et eventuelt tab af erhvervsevne.

Eksempel på en erhvervssygdom

B var i praktik på en infektionsmedicinsk afdeling. B deltog i det daglige arbejde og vaskede og sprittede hænder, samt skiftede handsker mindst 10 gange om dagen. Efter 2 måneder i praktikken begyndte B at få eksem på hænderne. Hun gik til egen læge, som mente, at eksemudbruddet kunne skyldes de hyppige håndvaske, afspritninger og handskeskift. Lægen henviste hende til hudlægen. Hudlægen vurderede, at der var tale om toksisk håndeksem grundet arbejdsbelastningerne og anmeldte det som en erhvervssygdom til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).

B kontaktede DSR og fik hjælp af en arbejdsskadekonsulent med sagen i AES. AES endte med at anerkendte B håndeksem som en arbejdsskade og B fik 5 % (ca. 46.000 kr.) i varigt mén.

Efter endt uddannelse fik B et job uden hyppige håndvask og handskeskift, og hun havde derfor ikke et tab af erhvervsevne pga. eksemet. Men hvis det viser sig, at B ikke vil kunne forsætte i hendes stilling pga. eksemgenerne, kan hun kontakte DSR´s Arbejdsskadeteam, for at få hendes sag genoptaget.