Arbejdsskader
Arbejdsskader er en fælles betegnelse for både arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Her kan du læse om, hvordan du anmelder skaden, søger erstatning, og om hvilken hjælp du kan få fra DSR.
Hvad er arbejdsskader?
Lovgivningen deler arbejdsskader op i arbejdsulykker og erhvervssygdomme.
- En arbejdsulykke er en pludselig hændelse eller påvirkning, f.eks. rygsmerter efter en personforflytning, knæsmerter efter et fald, eller psykisk reaktion efter vold fra en patient.
- En erhvervssygdom opstår almindeligvis over måneder eller år, f.eks. lændesmerter efter mange års plejearbejde, depression efter stor arbejdsmængde, eller håndeksem efter håndhygiejne. Erhvervssygdomme, der efter medicinsk viden kan være forårsaget af påvirkninger i arbejdet, er oplistet i en erhvervssygdomsfortegnelse. I særlige tilfælde kan en sygdom, der ikke står i erhvervssygdomsfortegnelsen, alligevel anses for en erhvervssygdom.
Anmeld arbejdsskaden inden ét år
Arbejdsskader skal anmeldes inden et år efter tilskadekomsten, ellers mister tilskadekomne mulighed for at søge om erstatningsydelser. Der er mulighed for at dispensere fra ét-års fristen.
Det er DSR’s holdning, at alle helbredsgener forårsaget af påvirkninger på arbejdspladsen bør anmeldes som en arbejdsskade, så de ansvarlige myndigheder får mulighed for at iværksætte undersøgelser og forebyggende aktiviteter.
Læs mere om arbejdsskader
En ulykke kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis skaden er sket på grund af tilskadekomnes arbejde eller de forhold, det er foregået under.
Hvad er en arbejdsulykkeEn erhvervssygdom er en sygdom eller lidelse, der skyldes arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under.
Hvad er en erhvervssygdomErhvervssygdomsfortegnelsen er en liste over erhvervssygdomme og de arbejdsmæssige påvirkninger, der kan give en bestemt sygdom.
Erhvervssygdomsfortegnelsen
Sådan anmelder du en arbejdsskade og søger erstatning
Her kan du læse om, hvordan arbejdsskader skal anmeldes, og hvordan det foregår, når man skal søge erstatning.
Det er vigtigt, at du bliver undersøgt af en læge hurtigst muligt efter tilskadekomsten, hvis du er det mindste i tvivl om skaden er mere end ingenting. På den måde har du senere dokumentation på, at du kom til skade i arbejdet og hvilken behandling du fik.
Alle arbejdsgivere har pligt til at anmelde en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet, når tilskadekomne har mere end 1 dags fravær ud over tilskadekomstdagen.
Endvidere har alle arbejdsgivere pligt til at anmelde en arbejdsulykke til sin forsikringsordning, når tilskadekomne har udgifter til behandling eller har haft sygefravær i 5 uger som følge af arbejdsulykken.
Du bør sørge for at få anmeldt en arbejdsskade, når du har udgift til behandling hos fysioterapeut, kiropraktor eller psykolog, eller når din læge mener, at det er usikkert, om du bliver helt rask igen inden for ca. 3 måneder.
Husk at få kopi af anmeldelsen
Du har ret til at få en kopi af anmeldelsen. Arbejdsskader skal anmeldes inden 1 år efter tilskadekomsten, ellers mister du mulighed for at søge om erstatningsydelser. Du har selv ansvar for at sikre dig, at arbejdsskaden er anmeldt inden 1 år. Der er mulighed for at dispensere fra 1-års fristen.
Intern anmeldelse er ikke nok - anmeld til Arbejdstilsynet også
En intern anmeldelse registreres alene på arbejdspladsen og kan bruges til at forebygge arbejdsskader. Det er vigtigt ikke at forveksle en intern anmeldelse med den lovpligtige officielle anmeldelse.
Du kan først være sikker på, at en arbejdsskade er anmeldt, når du har modtaget en bekræftelse fra din arbejdsgivers forsikringsordning eller fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Når der går mere end ca. 4 uger uden at du har modtaget en bekræftelse, er det vigtigt, at du tjekker, om skaden er anmeldt.
Læs mere hos Arbejdstilsynet om anmeldelse af arbejdsulykke
Arbejdsmiljøweb/BFA har udarbejdet dette materiale til at få overblik over arbejdsulykker
Alle læger har pligt til at anmelde en erhvervssygdom til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden 8 uger, når lægen mener, at din sygdom kan have sammenhæng med arbejdet. Lægen kan vælge at henvise til en arbejdsmedicinsk undersøgelse på en arbejdsmedicinsk klinik med henblik på afklaring af sammenhæng med arbejdet og eventuel anmeldelse.
Du bør sørge for at få anmeldt en arbejdsskade, når du har udgift til behandling hos fysioterapeut, kiropraktor eller psykolog, eller når din læge mener, at det er usikkert, om du bliver helt rask igen inden for ca. 3 måneder.
Du har ret til at få en kopi af anmeldelsen. Arbejdsskader skal anmeldes inden 1 år efter tilskadekomsten, ellers mister du mulighed for at søge om erstatningsydelser. Du har selv ansvar for at sikre dig, at arbejdsskaden er anmeldt inden 1 år efter, at en læge har informeret dig om, at arbejdet kan være årsag til din diagnose. Der er mulighed for at dispensere fra 1-års fristen.
Du kan først være sikker på, at en arbejdsskade er anmeldt, når du har modtaget en bekræftelse fra din arbejdsgivers forsikringsordning eller fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Når der går mere end ca. 4 uger uden at du har modtaget en bekræftelse, er det vigtigt, at du tjekker, om skaden er anmeldt.
Læs mere hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at anmelde arbejdsskader
Din arbejdsgiver har pligt til at anmelde en arbejdsulykke, og lægen har pligt til at anmelde en erhvervssygdom. Men hvis arbejdsgiver eller læge ikke mener, at der er grund til at anmelde en skade, kan du selv, arbejdsmiljørepræsentanten eller DSR’s arbejdsskadeteam anmelde. Det sker ved at udfylde en blanket, som findes på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside, eller ved at sende en e-mail til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med overskriften "anmeldelse".
Når en tilskadekomst er anmeldt, kan din arbejdsgivers forsikringsordning efter en konkret vurdering betale udgifter til medicin, fysioterapi, kiropraktor og psykolog.
Når det er en arbejdsulykke, skal du sende kopi af regninger til din arbejdsgivers forsikringsordning.
Når det er en erhvervssygdom, skal du sende kopi til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Læs mere hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om dækning af udgifter
Sagsbehandlingen starter typisk med, at din arbejdsgivers forsikringsordning beder dig om at skaffe en lægeerklæring om diagnose m.m., og du kan blive bedt om at besvare forskellige spørgsmål, f.eks. om dine arbejdsfunktioner.
Når forsikringsordningen er i tvivl, om arbejdsskaden er omfattet af arbejdsskadesikring, skal den sende anmeldelsen videre til behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, AES.
Fuldmagt til din sag er frivillig
Modtager du en anmodning fra forsikringsordningen om at give fuldmagt til din elektroniske sag i AES, er det frivilligt og dit eget valg, om du vil give fuldmagt.
AES skal træffe afgørelse om, hvorvidt arbejdsskaden kan anerkendes, dvs. er omfattet af arbejdsskadesikring. Og hvis ja, skal AES afgøre om personen har ret til erstatningsydelser i form af betaling af udgifter til behandling, godtgørelse for varigt mén og erstatning for erhvervsevnetab.
Godtgørelse for varigt mén er et engangsbeløb for de varige medicinske og personlige gener efter en arbejdsskade, f.eks. daglige rygsmerter eller nedsat psykisk trivsel.
Erstatning for erhvervsevnetab er et månedligt beløb eller et engangsbeløb for indtægtsnedgang efter en arbejdsskade, f.eks. ved nedsat arbejdstid, revalidering eller fleksjob.
Du kan klage over afgørelsen
Der er mulighed for at klage over afgørelser fra din arbejdsgivers forsikringsordning og fra AES. De fleste klager bliver behandlet i Ankestyrelsen.
Sagsbehandlingen i AES og i Ankestyrelsen tager ofte lang tid, og der kan meget vel gå halve og hele år før sagsbehandlingen er slut.
DSR kan sende afslag videre til juridisk vurdering
Når en arbejdsskadesag ender med et negativt resultat, kan der i særlige tilfælde efter en konkret vurdering i DSR’s arbejdsskadeteam være grundlag for at videregive sagen til en advokat med henblik på en juridisk vurdering og eventuelt en retssag mod Ankestyrelsen.
Méntabel
AES bruger en méntabel, når der skal træffes afgørelse om erstatning. Du kan læse mere her.
Tab af erhvervsevne
Hvis skaden har forringet din mulighed for at tjene penge ved arbejde, har du ret til erstatning for tab af erhvervsevne i følge Arbejdsskadeloven, hvis tilskadekomne efter skaden har et tab af erhvervsevne på mindst 15 %.
Du kan læse mere om reglerne for tab af erhvervsevne her
I særlige tilfælde kan der efter en konkret vurdering i DSR’s arbejdsskadeteam være grundlag for at kræve erstatningsydelser ud over de, der er i arbejdsskadesikringen. Det kan fx være:
- Når du er sygemeldt i en periode efter skaden, og det kan bevises, at arbejdsgiver kunne have sørget for at undgå, at skaden kunne ske, og arbejdsgiver dermed er erstatningsansvarlig.
- Når du er sygemeldt efter at være udsat for vold, kan du søge om erstatningsydelser som voldsoffer. Det er et krav, at der er sket politianmeldelse af voldsudøveren inden for 72 timer. Der er mulighed for at dispensere fra 72-timers fristen.
Hjælp fra DSR
I disse særlige tilfælde kan DSR hjælpe med at kræve erstatningsydelser og kan videregive sagen til en advokat med henblik på en juridisk vurdering og eventuelt en retssag.
Læs mere om erstatning efter Erstatningsansvarsloven
Læs mere om, hvordan du anmelder vold til politiet
DSR’s arbejdsskadeteam tilbyder rådgivning om personlige og arbejdsmæssige spørgsmål som led i sagsbehandlingen af arbejdsskaden.
Som medlem af a-kassen DSA har du mulighed for at få information fra DSA’s socialfaglige konsulenter om f.eks. sygedagpenge, revalidering, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.
Som medlem af pensionsordningen PKA har du mulighed for at få økonomisk hjælp, når du er syg i længere tid.
Læs om muligheden for at søge sygedagpenge fra kommunen på Borger.dk