Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Det arbejder SLS for

SLS arbejder politisk for dig, der er sygeplejestuderende. Det gør vi ud fra rammer som SLS' politisk valgte beslutter på årsmødet.

Hånden på hjertet, hvem passer på os?
SLS har fem anbefalinger til, hvordan sygeplejerskeuddannelsen kan gøres mere attraktiv.
Sls Aktion D910 62 Of 88 1

Vores politiske grundlag

SLS’ overordnede holdninger og mærkesager er samlet i en politikbog.

Det politiske grundlag udgør fundamentet for SLS’ arbejde med at styrke sygeplejestuderendes vilkår, sikre uddannelsens kvalitet og forløb samt bidrage til udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen.

I politikbogen præsenteres SLS’ politiske holdninger til sygeplejerskeuddannelsen, studievilkår og sundhedsvæsenets fremtid.

Bogen indeholder anbefalinger og synspunkter om, hvordan uddannelsesinstitutioner og praktiksteder bedst møder sygeplejestuderende i øjenhøjde.

SLS' strategiske indsats

SLS arbejder kontinuerligt på at styrke organisationen og skabe et mere bæredygtigt og handlekraftigt fællesskab blandt sygeplejestuderende i hele landet.

Vi har fokus på at videreudvikle vores politiske dagsorden og styrke det organisatoriske fundament – lokalt, regionalt og nationalt. Gennem strategiske indsatser arbejder vi målrettet for at forbedre praktikforløbene og støtte sygeplejestuderende i at tage ansvar og handle proaktivt i mødet med uddannelsens udfordringer.

SLS prioriterer samarbejdet med professionshøjskolerne og Dansk Sygeplejeråds kredse, og vi arbejder aktivt for at styrke de regionale strukturer og fællesskaber.