Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Gode grunde til at være medlem af SLS

Et stærkt netværk på tværs af hold og årgange. Medlemsfordele i form af økonomiske fordele og rabatter. En endnu bedre sygeplejerskeuddannelse. Der er mange gode grunde til at være medlem af Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, SLS.

56920176

Foto:

Philip Davali

Derfor melder sygeplejestuderende sig ind i SLS

SLS er et stærkt, fagligt fællesskab, der består af flere tusinde engagerede sygeplejestuderende fra hele landet. Vi kæmper for fremtidens sygeplejersker og arbejder for at sikre, at du får en god og udfordrende uddannelse og den bedste studietid.

Der er MINDST 5 gode grunde til, at du skal melde dig ind:

1. SLS kæmper for din fremtid.

Vi arbejder for, at fremtidens sygeplejersker bliver så gode som overhovedet muligt. Vi skal alle sammen have en god og tryg vej ind i arbejdet som fremtidens sygeplejersker. Det kræver, at vi har den bedst mulige uddannelse med de bedst mulige studievilkår.

2. I SLS ser vi sygeplejestuderende som hverdagens eksperter!

Vi er dem, der kender hverdagen som sygeplejestuderende bedst. Derfor er vi hverdagens eksperter, og det er vigtigt at vi bruger vores historier og oplevelser fra vores studieliv, til at påvirke beslutninger om vores uddannelse.

3. I SLS er vi sammen i et stort fællesskab for alle sygeplejestuderende!

Som sygeplejestuderende får vi rigtig mange gode oplevelser i løbet af uddannelsen. Men hvis vi oplever nogle særligt udfordrende situationer, så er det vigtigt at have nogen, der står bag dig. Når du melder dig ind i SLS, så bliver du en del af et stort fællesskab, som bakker dig op og som du altid kan få støtte af, uanset hvordan det går på studiet.

4. I SLS arbejder vi tæt sammen med vores fremtidige kolleger

SLS er en del af Dansk Sygeplejeråd. Det betyder, at vi arbejder tæt sammen med vores fremtidige kolleger om at skabe den bedst mulige uddannelse og studietid for os sygeplejestuderende. Vores fremtidige kolleger er lige i ryggen af os, og bakker os op.

5. I SLS arbejder vi for, at vi har tid til at være studerende – også selvom økonomien kan presse!

Ved at samarbejde med nøje udvalgte samarbejdspartnere, har vi skabt mulighed for at spare store beløb på både studiebøger, forsikringer og bank-konti. Det betyder, at du ikke behøver at arbejde unødigt meget for at have råd til de dyre studiebøger.

Meld dig ind
Her kan du melde dig ind i SLS
59206204

Derfor er jeg medlem af SLS.

”Jeg valgte at være med i SLS, fordi jeg så det som en mulighed for at være med i et fællesskab og gøre uddannelsen bedre for mine medstuderende og sygeplejestuderende over hele landet. Jeg har fået en masse venskaber på tværs af skolerne, og udviklet mig personligt gennem SLS’ super gode kurser og workshops. Jeg ville ikke havde været SLS foruden!”

Alice Adjoa Amonoo,
Sygeplejestuderende i Horsens.

 

 

Håndbog for sygeplejersker og merchandise for SLS

Foto:

Philip Davali

Medlemsfordele når du er medlem af SLS

Som sygeplejestuderende og medlem af SLS får du både adgang til et synligt fællesskab, faglig udvikling og økonomiske rabatter.