Sundhedsreform 2024

1. Region Hovedstaden og Region Sjælland slås sammen til en ny ”Region Østdanmark”, som samlet set vil dække næsten halvdelen af befolkningen.

Det mener DSR: Det er vigtigt, at de udfordringer, der er i Region Sjælland, bliver løst. Der er både færre sygeplejersker og færre læger end øvrige regioner. Og økonomien slår ikke til.

Sammenlægningen efterlader nogle spørgsmål om sygeplejerskers ansættelsesforhold og arbejdsvilkår. Det er vigtigt, at sygeplejerskerne kan være trygge i at kende deres arbejdsvilkår og ikke risikerer pludselig at skulle arbejde over store afstande. 

Derfor skal medarbejderne inddrages i sammenlægningen, så man kan bruge muligheden til at skabe mere attraktive arbejdspladser i hele den nye Region Østdanmark.

2. En række kommunale sundhedsopgaver flyttes til regionerne, herunder akutsygeplejen og midlertidige pladser.

Det mener DSR: Det er vigtigt, at akutsygeplejefunktionen fungerer optimalt, da den sikrer hjælp til borgere med akutte, komplekse sygdomstilstande og mindsker indlæggelser, hvilket frigiver kapacitet på sygehusene.

Der er blevet lyttet til nogle af de bekymringer DSR har rejst omkring akutsygeplejen. I den nye aftale, er det præciseret, at kommunerne stadig kan stå for driften af akutsygeplejen, og regionerne skal forpligtes til at sparre med og samarbejde med den almene sygepleje i kommunerne, så der er sammenhæng.

Flytningen rummer muligheder for større fokus på ensartet kvalitet på tværs af landet, styrkede kompetencer på baggrund af specialuddannelse og en tættere sammenhæng med de specialiserede miljøer på akutsygehusene, hvis det gøres ordentligt. Samtidig er der mange steder, hvor akutsygeplejen fungerer godt i dag.

Med afsæt i erfaringer og eksisterende kommunale løsninger, er vi derfor kommet med en sekspunktstjekliste til, hvad det kræver, for at flytningen skal kunne gavne vores samlede sundhedsvæsen.

Læs sekspunktslisten her.

3. Styrkelse af den basale palliation og løft af den almene sygepleje

Det mener DSR: Forslaget indeholder et økonomisk løft af den kommunale sundhedsindsats, hvoraf 250 mio. går til at styrke den kommunale sygepleje og den basale palliation. På området vil der også komme nye kvalitetsstandarder. Det er et rigtig vigtigt forslag, for der er særligt brug for at styrke sygeplejeindsatsen på det kommunale område, hvor kompleksiteten stiger

DSR har desuden arbejdet for, at den palliative indsats skal have et løft, og det er godt, at aftalen har fokus på at styrke både den basale og specialiserede indsats. 

4. Digital Sundhed Danmark og national dataplatform for hele sundhedsvæsnet 

Det mener DSR: Bedre datadeling er noget af det, som har været højt på DSR’s ønskeliste. Især de kommunale sygeplejersker har for dårlig adgang til de nødvendige data om borgerne. Derfor er det godt med en fælles dataplatform. 

Det handler også om, at de mange IT-systemer kan fungere sammen. Desuden er digitale løsninger i sundhedsvæsnet under konstant udvikling og det vil være godt, hvis de gode ideer mere systematisk kan deles med andre. 

DSR vil følge arbejdet med Digital Sundhed Danmark tæt. Det er vigtigt, at sundhedspersonalet er inddraget i udvikling og implementeringen af nye digitale muligheder. 

5. Oprettelse af regionale hjemmebehandlingsteams 

Det mener DSR: For nogle patienter er det en rigtig god løsning, at de kan blive hjemme i stedet for at blive indlagt. Samtidig er det vigtigt, at der tages hensyn til borgere og pårørende. Både patienter og pårørende skal være trygge ved hjemmebehandlingen.

DSR vil arbejde for, at hjemmebehandlingsteams kan give nogle spændende faglige muligheder for sygeplejersker. Der er også allerede gode erfaringer med lignende indsatser, som man kan trække på.

6. Hjemmesygeplejen integreres i helhedsplejen 

Det mener DSR: Det er godt, at regeringen har fået øjnene op for, at man ikke kan tale om helhedspleje uden at sige sygepleje. Men forslaget indebærer, at den almene sygepleje også vil blive omfattet af ældrelovens bestemmelser om borgerens frie valg til at bestemme, om man vil have det offentlige eller en privat leverandør til at levere helhedsplejen. 

Det betyder, at forslaget kan føre til privatisering af dele af den kommunale sygepleje. Det mener vi ikke, er en god idé. 

Det efterlader mange åbne spørgsmål om, hvordan man vil sikre kvaliteten for borgerne, hvad det betyder det for kompetenceudvikling og efteruddannelse for de kommunale sygeplejersker, hvad det betyder for den specialiserede sygepleje i kommunerne.

Integrationen af sygepleje i helhedsplejen hænger også sammen med arbejdet med faste teams i mange kommuner. Det er vigtigt for os at holde fast i behovet for monofaglig sparring mellem sygeplejersker, klare rammer for det kliniske lederskab og rammerne for de specialiserede sygeplejersker som fx sår, stomi og palliation.

7. Mere sammenhæng og ligestilling mellem psykiatri og somatik 

Det mener DSR: Der er brug for bedre sammenhæng mellem psykiatri og somatik i patientforløb og en ligestilling af behandlingen af psykiatriske og somatiske sygdomme. Det mener vi, er vigtigt at opnå med sundhedsreformen.  

I det tidligere udspil fra regeringen stod der, at psykiatrien og somatikken skulle sammenlægges. I den nye aftale er det ændret til at somatikken og psykiatrien skal ”ligestilles” frem for at ”sammenlægges”.

Det, mener vi, er en vigtig ændring, fordi det mindsker risikoen for, at psykiatrien bliver underlagt somatikken, men at man derimod fastholder prioriteringen. 

Det har DSR peget på i løbet af debatten om sundhedsreformen, og det er godt at partierne bag reformen har fokus på psykiatrien. 

Regeringen vil i starten af 2025 præsentere et samlet udspil til en 10-årsplan for psykiatrien. Den er fortsat helt central for udviklingen af psykiatrien. Derfor følger vi også arbejdet med 10-årsplanen tæt. 

8. Flere af Ph.d.-forløbene målrettes det nære sundhedsvæsen og flere faggrupper end læger

Det mener DSR: Sundhedsreformen indeholder et rigtig godt initiativ om mere forskning i det primære sundhedsvæsen, og at flere faggrupper skal have ph.d.-forløb.  

Det er i dag et stort problem, at der ikke forskes nok i det primære sundhedsvæsen. Det betyder, at vi ikke ved nok om, hvilke indsatser der virker. 

Forskning i sundhed og sygepleje bidrager til sundhedsvæsenets fortsatte udvikling og til mere effektiv problemløsning. Når sygeplejersker forsker i sundhed og sygepleje, og når forskningsresultater implementeres og anvendes, giver det en bedre sygepleje og behandling til patienter. 

Sygeplejersker forsker også i dag, men der er fortsat en stor overvægt at den lægefaglige forskning inden for sundhedsvæsnet. Det er vigtigt, at der forskes i alle dele af sundhedsvæsnet. Derfor er det også godt, at flere faggrupper skal have flere af ph.d.-forløbene.

Det er samtidig vigtigt, at det ikke er op til den enkelte kommune at afsætte midler til forskning, men at der sker en national prioritering af forskning i det primære sundhedsvæsen.

9. Kronikerpakker – en ny tilgang til behandling og forløb for mennesker med kronisk sygdom

Det mener DSR: Dette er et rigtig godt forslag, som vi i DSR har efterspurgt i årevis. Det er vigtigt, at pakkerne har fokus på hele borgerens forløb. Sygeplejerskerne kan bidrage med deres kompetencer inden for sammenhængende forløb og den personcentrerede sygepleje – både til udvikling af pakkerne og i udførelsen. 

Kommunale sygeplejersker, der har opbygget stor viden og kompetencer inden for patientrettet forebyggelse, skal fortsat arbejde helt tæt på borgerne, så der ikke skabes mere afstand til tilbuddene for borgerne. 

Pakkeforløbene kan også understøttes af flere sygeplejersker med efter- og videreuddannelse. Bl.a. specialuddannelsen i borgernær sygepleje og APN-uddannelsen (Advanced Practice Nurse). Nye specialuddannelser, fx inden for medicinsk sygepleje kan også løfte kvaliteten af pakkerne. 

10. Reform af almen praksis

Det mener DSR: Det er godt, at reformen indeholder øget ensretning og udvikling af almen praksis, og at almen praksis skal spille en større rolle i det samlede sundhedsvæsen.

Reformen har fokus på praktiserende læger, men vi mener, at sygeplejersker i almen praksis er nøglespillere i fremtidens almenmedicinske tilbud. Fx vil APN-sygeplejersker eller flere specialuddannede sygeplejersker kunne varetage flere opgaver i almen praksis for fx borgere med kronisk sygdom og børn og dermed frigive tid til lægernes kerneopgave. 

I forlængelse heraf indeholder sundhedsreformen kun et måltal for antal læger i almen praksis, men i dag er der lige så mange øvrige sundhedsfaglige medarbejdere i almen praksis som læger.

Derfor er det en forudsætning for ambitionerne i reformen, at antallet af konsultationssygeplejersker øges tilsvarende – og at deres kompetencer følger med udviklingen i opgaver. Fx kan en sygeplejerske have funktion som leder af klinikken eller gives et øget selvstændigt ansvarsområde, som vi ser eksempler på fra udlandet.

Sundhedsstrukturkommissionen har præsenteret 6 tværgående anbefalinger til en sundhedsreform

1. Kapacitetsudvidelse og ændret organisering af det almenmedicinske tilbud.
   
   
2. Ny organisering af arbejdet med digitalisering og data i sundhedsvæsenet.
   
   
3. En national sundhedsplan der tilpasser ressourcefordelingen til befolkningens behov.
   
   
4. Styrket sammenhæng og kvalitet på psykiatriområdet.
   
   
5. Tilpassede organisatoriske rammer for de praktiserende speciallæger.
   
   
6. Et reformsekretariat og en implementeringsplan, der skal understøtte den decentrale implementering