Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejemuseets bibliotek og arkiv.

Museet har mange bøger, der kan søges af alle på nettet. Biblioteket står til rådighed for studerende, forskere og andre interesserede og kan besøges efter aftale. Vores bøger kan ikke lånes med hjem, men kun læses på biblioteket.

Sygeplejemuseets bibliotek

Museet har et stort og alsidigt bibliotek med ældre og nyere litteratur af relevans for sygeplejens historie. Det styres af en bibliotekar efter gældende biblioteksstandarder.

Bibliotekaren er på museet en gang om ugen.

Kontakt bibliotekaren
Du kan se kontaktoplysninger på museets bibliotekar her:

Bibliotekets database kan ses på Syddansk Universitetsbibliotek –her

Bibliotekets bøger kan ikke lånes med hjem, men man kan besøge biblioteket efter aftale. Her kan man bruge bøgerne og tage de kopier, der er behov for.

Et besøg skal aftales på forhånd på museum@dshm.dk, helst i god tid, så bibliotekaren kan være behjælpelig med at finde det relevante materiale frem.

Kun for ansatte og studerende på Syddansk Universitet:

Museets bibliotek opbevarer op til to eksemplarer af samme bog. Nr. 2 eksemplar opbevares på universitetsbiblioteket i Odense. Hvis en bog findes i universitetsbiblioteket, kan den lånes op på eget kontor, bibliotekets studiepladser eller læsesal.

Hvis der kun er et eksemplar af bogen, kan den kun læses på sygeplejemuseets bibliotek.

Bestil bogen her cpe@dshm.dk 

Biblioteket

Indlevering af bøger

Museet modtager gerne bøger af relevans for sygeplejens historie. Specielt søger vi nyere lærebøger fra sygeplejerskeuddannelsen.

Da vi allerede har mange bøger, må vi ofte sige nej tak til at modtage flere af samme slags. Dog med undtagelse af de gamle lærebøger, som vi i så fald vil bede om lov til at stille ned til museets gratisreol, hvor specielt studerende er glade for at kunne tage udvalgte bøger med hjem.

Se, hvordan du kan indlevere bøger og andet til museet ved at klikke på linket herunder: