Den sidste koppepatient i Danmark 1970
På sygeplejemuseet har vi fundet nogle billeder fra et koppeudbrud i 1970. Her er historien om, hvordan Blegdamshospitalet måtte bygge en teltlejr for at isolere/internere 589 mennesker, der havde været i kontakt med patienten.
Udbruddet af kopper i 1970
1. august 1970 blev en norsk mandlig student indlagt på Blegdamshospitalet i København, hvor han læste medicin. Han havde været i Afghanistan, hvor han blev smittet med kopper, behandlet og udskrevet i velbefindende og uden feber. Hjemme i Danmark brød sygdommen ud igen, og han blev indlagt under streng isolation med høj feber og udslæt.
Der blev udpeget nogle læger og sygeplejersker, der alle var dækket af deres koppevaccination. De blev ”interneret” i den pavillon, hvor patienten lå, så de ikke kom i kontakt med omverdenen, og de kom først derfra igen flere uger efter patientens død den 21. september. Efter dødsfaldet blev de holdt i isolation, indtil man var sikker på, at de ikke også udviklede koppesygdom.
Kopper er meget smitsomt, og der skal kun små mængder smitstof til at videreføre sygdommen. Der gik derfor et intensivt arbejde i gang med at opspore alle dem, patienten havde været i kontakt med op til indlæggelsen. Det blev et gigantisk arbejde, for han havde været i kontakt med en masse mennesker forskellige steder, blandt under en stor studenterfest på Skodsborg Badesanatorium.
Sengekapaciteten skulle udvides med telte, som blev indhegnet og afspærret.
Resultatet var, at der blev interneret 589 mennesker, der potentielt kunne udvikle koppesygdom. For at huse dem, slog forsvaret og Civilforsvaret en teltlejr op på Blegdamshospitalets grund. Det var ved anlæggelsen af hospitalet planlagt med, at der skulle være mulighed for at udvide sengekapaciteten med telte.
Hvert telt blev indhegnet og afspærret, og alt materiale til og fra teltet blev anbragt ved afspærringen. Alt inde fra teltet skulle desinficeres med formalin. De, der var interneret længst, opholdt sig i teltlejren i 17 døgn. Alle fik deres økonomiske tab dækket af det offentlige ifølge epidemiloven.
Den norske studerende døde, men ingen af hans kontakter blev syge. Det var en storslået organisering, der blev stablet på benene med timers varsel, men den var effektiv.
Siden har der ikke været udbrud af kopper i Danmark, og koppevaccination er siden 1976 ikke længere en del af det almindelige vaccinationsprogram, fordi sygdommen af WHO vurderes som udryddet.
Kilde:
Det sidste tilfælde af kopper i Danmark - og de organisatoriske forhold i 1970. Af Henrik Permin, Palle Petersen og Niels Høiby. Dansk Medicinhistorisk Årbog 2005 side 115-142.
Teltlejren, der blev rejst for at huse de mange internerede mennesker, der havde været i kontakt med koppepatienten. Bagved ses sygeplejerskeboligen, senere Danmarks Sygeplejerskehøjskole i København.
Teltlejren på Blegdamshospitalet. Bemærk afspærringen og spandene med desinfektionsmidler.
De internerede personer, der havde været i kontakt med koppepatienten, nyder solen i teltlejren - indenfor afspærringen
Pavillon 2, hvor koppepatienten lå de første dage. Bemærk afspærring, advarselsskilte og spande med desinfektionsmidler.
Klaus Jensen, læge, i fuld beskyttelsesdragt udenfor pavillon 36, som var det Klinisk Mikrobiologiske laboratorium - en regionalafdeling under Seruminstituttet.
Kort over Blegdamshospitalet, hvor man kan se, hvor koppepatienten blev isoleret, samt de læger, der var involveret i 1970. Af Niels Høiby