I 2003 havde Annelise Wendelboe Petersen gennem 12 år deltaget i missioner i Tchad, Darfurregionen i Sudan, Afghanistan og Rwanda.
I 1994 under kampene mellem tutsier og hutuer i Rwanda flygtede alle fra hovedstaden Kigali, og Annelise Wendelboe Petersen var på en Røde Kors konvoj og mødte flygtningene. Det var en hård opgave, for der var flere sårede, end Røde Kors kunne tage sig af.
”En dag fik vi så mange sårede, at vi måtte beslutte, at kriterium for behandling var, at de havde tarmene hængende udenfor. Men selv dem var der så mange af, at vi måtte vælge kun at operere børnene. Man bliver nødt til at opretholde en slags filtre. Vi er der for at gøre en indsats, ikke for at ødelægge os selv. Alligevel slap børnene igennem mit filter en gang i mellem”.
Senere blev Annelise Wendelboe Petersen i 2009 sendt til Makedonien som sundhedsdelegat for Røde Kors. Hun skulle koordinere den medicinske hjælpeindsats for ofre for kampene mellem etniske albanere og makedonere.
Annelise Wendelboe Petersen modtog Florence Nightingalemedaljen for at have ydet en næsten overmenneskelig indsats for mennesker i nød, under krigstilstand og katastrofer. Samtidigt med at hun har støttet mindre erfarne kolleger under akutte og ofte livsfarlige situationer.
Kilde
Jan René Westh. Danske modtagere af Florence Nightingale-medaljen 1920 - 2009- Ordenshistorisk Tidsskrift. Dec. 2009, nr. 35