Anni Fjord
Sundhedsplejerske Anni Fjord har i over 40 år hjulpet mødre, børn og familier i flygtningelejre i Danmark og i konfliktzoner i verdens brændpunkter. Det hårdeste er, når en udsendelse er slut, for her er hun alene om at reflektere over det, hun fik gjort, og det, som hun ikke fik gjort.
Anni Fjord har en lang karriere som udsendt til især mange afrikanske lande, og hun får Florence Nightingalemedaljen for sit ihærdige og vedvarende arbejde. Hun blev udsendt første gang til Sudan med Red Barnet i 1986, og hvis man lægger alle udsendelser sammen, har hun været udsendt i det, der svarer til 18 år tilsammen, heraf 10-11 år, hvor hun boede med familien i Uganda. Hun har primært arbejdet for Læger uden Grænser, og hun er senest kommet hjem fra Etiopien.
”Da jeg rejste ud første gang i 1986 var det meget uforberedt. Jeg skrev en ansøgning, men var ikke engang til et jobinterview. Der er sket en stor professionalisering af nødhjælpsområdet siden,” siger Anni Fjord.
Bekæmper epidemier
Hun er sundhedsplejerske og har især beskæftiget sig med at forebygge og bekæmpe epidemier i flygtningelejre og med at arbejde i mor/barn-klinikker i mange afrikanske lande, i Yemen, Bangladesh og Afghanistan. I Danmark har hun også i flere omgange arbejdet i flygtningelejre og modtagecenter. Hun trives med at være tæt på de mennesker, hun hjælper.
”Det er den nære kontakt, der interesserer mig. Jeg kan godt lide det akutte arbejde, hvor man skal samarbejde med de lokale folk og være kreativ for at finde løsninger og måder at gøre arbejdet på,” siger Anni Fjord.
Hun arbejder ofte under forhold, hvor det er ulideligt varmt, og hvor man som sundhedsperson skal følges overalt uden for lejren af sikkerhedsmæssige grunde. Under udsendelser deler hun typisk værelse med to-tre andre, og arbejdsdagene er lange. Men Anni Fjord ser de fysiske betingelser som en del af jobbet.
”Jeg slapper af, når jeg er hjemme i Danmark, og jeg er altid hjemme i flere måneder mellem udsendelserne”.
Hjem og loade af
Selve det at rejse hjem fra en udsendelse, er noget af det hårdeste ved at være udsendt, mener hun.
”Når jeg er afsted, så har jeg mit team at diskutere med og vende mine oplevelser med. Når jeg er hjemme, så sidder jeg og kigger ud over Limfjorden og reflekterer over, om jeg kunne have reddet den og den. Derfor holder jeg pauser mellem mine udsendelser. Jeg skal lige hjem og
loade af.”
Vil gerne dele medaljens ære
Anni Fjord er stolt af, at hun både er blevet indstillet til Florence Nightingalemedaljen af sin arbejdsplads, Sundhedsplejen i Holstebro og af Læger uden Grænser. Men hun føler, at medaljen også er til alle de sundhedsprofessionelle rundt om i verden, som ikke har været så heldige at have nogen til at indstille dem til en medalje.
”Medaljen er også til alle dem, som jeg har samarbejdet med, f.eks. mange lokale sundhedsprofessionelle, som har guidet mig. Som udsendt er man meget afhængig af opbakning fra de lokale folk, og derfor er det meget vigtigt, at man husker at lytte til folk og finde løsningsforslag sammen”.
Anni Fjord er 65 år, men tanken er ikke at gå på pension og reflektere over et langt liv med nødhjælpsarbejde.
”Mens jeg boede i Uganda, var jeg med til at starte en organisation, som hjælper HIV-positive, tuberkulosepatienter og som også er et hostel for børn med cancer, der skal til behandling i hovedstaden. Den organisation fungerer stadig, og jeg kunne godt tænke mig at rejse tilbage og være med til arbejdet,” siger Anni Fjord.