Dorrit Verding

Dorrit Verding blev uddannet sygeplejerske i 1970 og uddannet anæstesisygeplejerske i 1973. Grunden til Dorrit Verdings tiltrækning til nødhjælpsarbejdet kan spores tilbage til et par af lærerne på hendes folkeskole på landet.

De inviterede engelske og franske gæstelærere til at undervise børnene i internationale spørgsmål, og de konfronterede børnene med farvede mennesker.

Dorrit Verding var meget ung, da hun besluttede at blive sygeplejerske, men inden hun tog på sygeplejeskole, rejste hun i kibbutz i Israel i 6 måneder.

Efter eksamen fra sygeplejeskolen og videreuddannelse som anæstesisygeplejerske meldte Dorrit Verding sig til Dansk Røde Kors. 1976 blev hun først sendt til Tel el Zaatar, en flygtningelejr i Libanon, og hun er kommet tilbage til Libanon flere gange for at sidde tiltagende ansvarlige stillinger.  

Hun har oplevet borgerkrigen på tæt hold. Under luftangreb lå hun og hendes kolleger fladt bag sandsække og holdt sig tæt til deres patienter for at beskytte dem i timevis, indtil der var en kort pause i beskydningen, hvor de kunne søge til et sikrere sted.

Dorrit Verding har fortalt sine kolleger, der nominerede hende til Florence Nightingalemedaljen, hvordan hun engang vurderede en såret soldats evne til at overleve natten over som meget dårlig. Hun besluttede, at han havde brug for beskyttelse for at leve gennem natten. Hun valgte at sove ved siden af ham med sig selv som et menneskeligt skjold. Han overlevede.

Dorrit Verding oplevede massakren på flygtningelejren Tel el Zaatar og den udfordring, det var at skulle vurdere de sårede, så de kunne blive bragt til det primitive telthospital, og at skulle acceptere, at ikke alle af dem kunne reddes. Hun klarede det takket være sin personlige styrke, hendes særlige sans for humor og hendes overbevisning om, at man ikke kan hjælpe andre, hvis du ikke kan skjule din sorg og din følelse af afmagt.

Bortset fra næsten ti år i det krigshærgede Libanon har Dorrit Verding arbejdet med flygtninge i Pakistan og Thailand. Hun har holdt kontakten med sit internationale netværk af sundhedspersonale. Også med nogle af de mest sårbare mennesker, som hun har hjulpet til højt specialiseret lægehjælp rundt omkring i verden, herunder Danmark. En af dem var en ung kvinde med alvorlige brandskader i ansigtet, som hun hjalp til Danmark til hospitalsbehandling. I flere måneder opholdt den unge kvinde sig i hendes hjem. Senere valgte kvinden at bo i Danmark, hvor hun stiftede familie og opnået videregående uddannelse.

Efter mange år i udlandet fortsatte Dorrit Verding sit sygeplejearbejde i Danmark inden for flere forskellige dele af sygeplejen og i forskellige stillinger, blandt andet chefsygeplejerske,  leder af det første patienthotel på Rigshospitalet, og i øjeblikket som en patientrådgiver i Region Sjælland.

I Danmark var det af de første eksempler på et offentligt-privat partnerskab. Det var en pioneropgave, hvor Dorrit Verding var forud for sin tid. Ud over en helt flad organisation med fravær af mellemledere, uddelegerede hun som en selvfølge ansvar og kompetence til sine medarbejdere. Hendes tilgang til gæsterne på patienthotellet var af en helt anden karakter, end hvad der er sædvanligt for den gennemsnitlige hospitalsafdeling.

Dorrit Verding drev Patienthotellet efter servicemanagement-filosofien. Det var gæsternes behov, som blev styrende for virksomhedens mål. Her var ingen adgang til patientjournaler og dermed ingen kendskab til diagnose eller behandling. Det betød, at den sygeplejefaglige observation, omsorg, støtte og vejledning ene og alene foregik på gæsternes præmisser og med afsæt i deres personlige patientfortællinger.

Et pionerarbejde som også indeholdt politiske sværdslag og ikke mindst en lang sej proces for at få sygehuspersonalet til at ”frigive” patienterne fra døgnindlæggelse til ambulante forløb med efterfølgende restitution på Patienthotellet. Dorrit rejste rundt i Norden og England og inspirerede andre til følge filosofien på Patienthotellet på Rigshospitalet.

I 1995 vendte Dorrit tilbage til Vestsjællands Amt. Først som chefsygeplejerske og senere som patientvejleder, hvor hun startede patientvejlederfunktionen. I dag er Patientvejledningen forankret i Regionshuset i Sorø med i alt fem patientvejledere – alle sygeplejersker. Her forsætter Dorrit utrætteligt med kærligt at opdrage sine fire kolleger: ”Let og lige adgang til sundhedsvæsenet” ”Patientvejlederen skal yde uvildig vejledning” og ”Patientvejlederen må ikke efterlade noget menneske i et tomrum” er nogle af Dorrits mærkesager.

Dorrit Verding har også engageret sig aktivt som medlem af Det Sygeplejeetiske Råd, og Kræftens Bekæmpelse nyder godt af Dorrit i form af aktivt medlemskab i lokalforeningen i Holbæk og i en periode som medlem af deres Regionsudvalg.

 

Artikler om Dorrit Verding

Claus Leick. Patienter har svært ved at gennemskue klagesystem. Sygeplejersken nr. 25 2000    

Claus Leick. Tager pulsen på patientservicen. Sygeplejersken nr. 44 2000