Elisabeth Henriette Larsen

Elisabeth Larsen blev student fra Aurehøj Gymnasium 1920. Herefter læste hun forsikringsvidenskab og statistik ved Københavns Universitet, men opgav efter tre år og uddannede sig i stedet til sygeplejerske ved Bispebjerg Hospital 1924-28.

Her fik hun interesse for forebyggende arbejde, og i 1930 blev hun med støtte fra sygeplejeskolens forstanderinde Charlotte Munck optaget på den halvårige sundhedsplejerskeuddannelse i Helsingfors ved Samfundet Folkhälsan i Finland.

Tiden var præget af arbejdsløshed og Elisabeth Larsen fik afslag på flere stillinger. Efter nogle måneders arbejdsløshed tog hun til England, hvor hun først arbejdede på Papworth tuberkulosehospital og dernæst havde et studieophold på seks uger ved Croydon Health Department i London, hvor hun studerede sundhedsplejerskearbejde i praksis. 

I 1932 fik hun ansættelse som sygeplejerske ved Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelses tuberkulosestationer i København, og 1935 blev hun distriktssygeplejerske ved Københavns Kommunes centralstation for tuberkulosebekæmpelse.

I 1929-35 gennemførte Sundhedsstyrelsen gennemførte forsøg med en sundhedsplejerskeordning, der medførte et signifikant fald i børnedødeligheden og dannede grundlag for vedtagelsen af Lov om Bekæmpelse af Sygelighed og Dødelighed blandt Børn i det første Leveaar i 1937.

Det betød, at der blev behov for en videreuddannelse i sundhedspleje, og derfor blev Kursus ved Aarhus Universitet for Sundhedsplejersker og for ledende og undervisende Sygeplejersker oprettet i 1938.  Elisabeth Larsen blev ansat til at opbygge sundhedsplejerskeuddannelsen.

Sammen med Ellen Margrethe Schrøder og Ellen Broe blev hun stedets første undervisningsleder, og de fik alle tre finansieret et års studier ved Teacher’s College på Columbia University, New York 1936-37.

Elisabeth Larsen opbyggede og udviklede de følgende årtier sundhedsplejerskeuddannelsen. Inspiration hertil hentede hun dels på studierejser i USA og Canada, dels ved videreuddannelse på Nordiska Hälsovårdshögskolan i Göteborg 1957, hvor hun var den ene af to sygeplejersker, der som de første blev optaget på stedets to-måneders embedslægekursus.

Elisabeth Larsen var undervisningsleder frem til 1965, da hun efter indførelsen af en ny uddannelsesplan blev administrativ leder eller fungerende rektor. Institutionen skiftede samtidig navn til Danmarks Sygeplejerskehøjskole (DSH). En af hendes opgaver som administrativ leder var at forberede åbningen af en afdeling af Danmarks Sygeplejerskehøjskole i København, der blev åbnet 1969, samme år hun gik på pension. 

I 1961 blev hun ridder af Dannebrogsordenen, og i 1969 fik hun Florence Nightingalemedaljen for sit banebrydende arbejde for sundhedsplejen.

 

Kilder

Susanne Malchau. Elisabeth Henriette Larsen. Kvindebiografisk Leksikon