Ellen Broe tog realeksamen fra Horsens Statsskole i 1916 og søgte som 19-årig ind som sygeplejeelev på Bispebjerg Hospital. Grunden var ikke lyst til sygeplejen, men hun ville gerne rejse, og sygeplejerskeuddannelsen gav denne mulighed.
Forstanderinde Charlotte Munck afviste i første omgang Ellen Broe med den begrundelse, at hun var for ung. Hun rejste da til England og bosatte sig hos sin søster, der var engelsk gift. I 1921, seks måneder før hun fyldte de 22 år, der var optagelseskravet, blev hun antaget som sygeplejeelev på Bispebjerg. Hun afsluttede uddannelsen i 1924 og supplerede herefter med barselspleje ved Otto Møllers Fødeklinik.
Opmuntret af Charlotte Munck besluttede hun at påbegynde det rejseliv, hun drømte om. 1925-27 var hun ansat som privatsygeplejerske hos en engelsk børnefamilie i Marokko, derefter arbejdede hun i Paris og Holland, indtil hun ved Muncks mellemkomst i 1930 blev sygeplejerske ved Presbyterian Hospital i New York. Ellen Broe afsluttede sit ophold med at tage sundhedsplejerskeeksamen.
Hun kom hjem til Danmark i 1930, fordi hendes far blev syg. I 1931 blev hun ansat på tuberkulosestationen i København, hvor hun var med til at sætte stationens distriktssygepleje i system. I 1933 blev hun oversygeplejerske ved medicinsk afdeling på det nye Sundby Hospital. Hun blev i denne stilling til 1938 og fik et fortrinligt samarbejde med afdelingens overlæge H.C. Gram. Han var også uddannet i Amerika, og netop af den grund fandt de fælles fodslag, da de organiserede afdelingen efter amerikansk forbillede.
I 1935 blev Ellen Broe involveret i etableringen af en videreuddannelse for sygeplejersker. Hensigten var i første omgang at uddanne sundhedsplejersker, fordi et forsøg med en sundhedsplejerskeordning havde vist et signifikant fald i børnedødeligheden. Det førte til vedtagelse af Lov om Bekæmpelse af Sygelighed og Dødelighed blandt Børn i det første Leveaar i 1937.
Det førte til, at Sundhedsstyrelsen tog initiativ til at oprette Kursus for Sundhedsplejersker og for ledende og undervisende Sygeplejersker ved Aarhus Universitet, forløberen for Danmarks Sygeplejerskehøjskole, der åbnede i 1938.
Sammen med Elisabeth Larsen og Ellen Margrethe Schrøder blev hun udpeget som undervisningsledere, og de fik som forberedelse finansieret et års studier ved Teachers College ved Columbia University, New York i 1936-37.
Ellen Broe, der skulle have ansvar for lederuddannelsen, studerede organisation og administration af sygepleje, og under opholdet blev hun bekræftet i, at den amerikanske uddannelsesmodel med sygepleje som et studium var forbilledlig. Hun var undervisningsleder 1938 til 1958, hvor hun søgte at føre sine faglige visioner ud i livet gennem udvikling af kurset og omfattende skribent- og foredragsvirksomhed.
Ellen Broe var i 1940'erne og 1950'erne aktiv i ICN og SSN, hvilket blev springbrættet til hendes videre karriere.
Fra 1938 var Ellen Broe involveret i arbejdet med at forbedre grunduddannelsen som medlem af Dansk Sygeplejeråd udvalg til udarbejdelse af et forslag til en minimumsundervisningsplan for sygeplejeelever. Udvalgets arbejde dannede grundlaget for Sundhedsstyrelsens vejledende retningslinjer for undervisning af sygeplejeelever i 1939.
I 1941 nedsatte DSR et undervisningsudvalg, der skulle evaluere grunduddannelsen og komme med forslag til ændringer. EB var fra starten med i udvalget og 1943-46 dets formand. Herfra kom i 1946 Betænkning vedrørende Ændring af Sygeplejeuddannelsen i Danmark. Den kom til at danne basis for den ændrede grunduddannelse i 1957.
Ellen Broe fortsatte i DSRs undervisningsudvalg, fra 1949 uddannelsesudvalg, frem til 1950. Dertil var hun medlem af uniformskomitéen 1939-50. I kortere perioder havde hun orlov, fx ledede hun i april 1945 en gruppe sygeplejersker, der deltog i hjælpearbejde ved Dansk Røde Kors’ karantænestation i Padborg. I 1947 var hun på studieophold ved universiteter i USA og Canada og i 1950 i USA.
I 1940-50’erne var Ellen Broe aktiv i International Council of Nurses’ (ICN) og Sygeplejerskers Samarbejde i Norden (SSN). Denne internationale interesse blev springbrættet til hendes videre karriere.
I 1951 fik hun en nyoprettet stilling som direktør for ICNs uddannelsesafdeling, Florence Nightingale International Foundation (FNIF) med sæde i London. Under hendes ledelse udarbejdede FNIF adskillige rapporter om sygeplejeuddannelsen på forskellige niveauer, og hun var også drivkraften bag de to første internationale seminarer i sygeplejeforskning i Sèvres ved Paris 1956 og i New Delhi 1960.
Hun brugte mere end halvdelen af sine år i ICN til at besøge og vejlede sygeplejeorganisationer i alle verdensdele, specielt i den tredje verdens lande, hvor der var stort behov.
I 1962 forlod Ellen Broe sin stilling i ICN og vendte tilbage til Danmark. Efter en hvileperiode blev hun i 1963 ansat som sygeplejekonsulent i Dansk Røde Kors, hvor hun fik til opgave at ansætte personale på det nye danske hospital i Zaire.
Hjemme havde Ellen Broe mindre opgaver for Dansk Røde Kors, og da hun i 1971 fratrådte stillingen, fik hun organisationens hæderstegn Pro Humanitate.
Ellen Broe modtog Florence Nightingalemedaljen i 1961 for sit mangeårige arbejde for stadig at forbedre sygeplejerskernes videreuddannelsesmuligheder både nationalt og internationalt.
Artikel
Den ene rækker lampen til den anden. Tidsskrift for sygeplejersker nr. 14. 1961.
Kilde
Susanne Malchau. Ellen Broe. Kvindebiografisk Leksikon.