Eva Benedicte Lyngby

Eva Lyngby var datter af en sognepræst i Skt. Pauls Kirke i Århus. Det var vigtigt for faderen, at de fire døtre fik en uddannelse. Eva Lyngby var grebet af Indre Mission og følte et kald til at blive diakonisse og sygeplejerske.

Da hun var 18 år, trådte hun ind i Skt. Lukasstiftelsen og blev uddannet som diakonisse 1916-21 og som sygeplejerske i perioden 1917-21. I 1923 blev hun indviet til diakonisse, men allerede i 1921 fik hun overdraget ledelsen af søstrenes uddannelse. Hun blev indviet som diakonisse i 1923, og allerede året efter blev hun enstemmigt valgt som forstanderinde for hele Skt. Lukasstiftelsen, kun 26 år gammel.

Eva Lyngby afløste Isabelle Brockenhuus-Løwenhielm, stiftelsens grundlægger. Det var en stor post og et stort ansvar at påtage sig rollen som “moder” for alle søstrene og skabe et fælles hjem for dem.

I Eva Lyngbys forstandertid frem til 1950’erne steg antallet af søstre, og stiftelsen foretog store udvidelser. I 1932 flyttede moderhuset til Hellerup, og der blev etableret spædbørnehjem, børneoptagelseshjem, præste- og lægeboliger og et hjem for ældre søstre.

Dertil kom et hospital med egen sygeplejeskole, der frem til 1945 var for søsterelever, herefter også for almindelige elever.

I mellemkrigstiden blev velfærdsstaten grundlagt, og social forsorg blev et offentligt anliggende. Eva Lyngby gik ind for denne udvikling og tog initiativ til Skt. Lukasstiftelsens indsats inden for ældreomsorg, hjemmesygepleje og menighedspleje.

Eva Lyngby så sygeplejen som et kald og var derfor ikke enig i Dansk Sygeplejeråds lønpolitik. Hun stillede spørgsmålstegn ved, om diakonisser skulle være medlem af en fagforening.

Til gengæld var hun enig med DSR’s uddannelsespolitik. I 1925 ændrede hun Skt. Lukasstifftelsens toårige sygeplejerskeuddannelse til treårig uddannelse med både teori og praktik. Skt. Lukasstiftelsens sygeplejeskole blev hermed en af landets bedste.

Eva Lyngby var også optaget af at rekruttere nye søstre og arbejdede for at oplyse unge kvinder om kaldet til diakonissegerningen. Den efterhånden stærkt faldende tilgang af nye søstre bekymrede hende meget.

Hun arbejdede både nationalt og internationalt på at gøre diakonissesagen kendt. Det foregik ved taler og artikler, og hun havde bestyrelsesposter i flere kirkelige forbund mm., og hendes rejseaktivitet var stor.

Eva Lyngby fratrådte som forstanderinde i 1965 og blev afløst af Signe Krogh. Hun modtog Florence Nightingalemedaljen i 1957 for sin indsats inden for organisering af hjemmeplejen og omsorgen for gamle og kronisk syge.

Eva Lyngby modtog Florence Nightingalemedaljen for sin indsats for forbedring af sygeplejerskeuddannelsen.

 

Artikel

Tidsskrift for sygeplejersker nr. 11 1957. Florence Nightingale medaljen til to danske sygeplejersker  

Kilder

Susanne Malchau. Eva Lyngby. Kvindebiografisk Leksikon

Eva Lyngby. Den Store Danske Encyklopædi