Helle Wincentz Sørensen var på sin første mission som sygeplejerske i Sydsudan for Læger uden Grænser i 1996. I årene efter var hun blandt andet i den Demokratiske Republik Congo som ansvarlig for sygepleje og ernæringsprogrammer ved koleraepidemier.
Hun har været i Mozambique og deltaget i opbygning af klinikker og uddannelse af lokale i behandling af blandt andet kolera, og i Tanzania, Sydsudan og Kenya. I 2005 arbejdede hun som udsendelsesansvarlig for Læger uden Grænser i Barcelona.
Helle Wincentz Sørensen fik Florence Nightingalemedaljen for mange års dedikeret humanitært forebyggende arbejde for udsatte mennesker.
Artikel
Hæder til dem, der blev derude. 2005
Kilde
Jan René Westh. Danske modtagere af Florence Nightingale-medaljen 1920 - 2009- Ordenshistorisk Tidsskrift. Dec. 2009, nr. 35