Inger Hee
Inger Hee, født 1946, har i det meste af sin sygeplejerskekarriere arbejdet for at forbedre forholdene for døende patienter.
Allerede tidligt i sin karriere som sygeplejerske, stod det klart for Inger Hee, at der var et stort uopdyrket felt for mennesker med en livstruende sygdom.
Inger Hee blev færdig som sygeplejerske i 1970, og efter en årrække med arbejde med patienter med kroniske nyresygdom, blev hun i 1981 oversygeplejerske på Finsensinstituttet der var behandlingsstedet for kræftpatienter.
Her blev Inger Hees arbejde med at udvikle plejen til de uhelbredelig syge for alvor sat i gang, og her blev de første vigtige skridt taget til en åben dialog med patienter og deres pårørende om den sidste tid i livet. En åben dialog med døende kræftsyge var bestemt ikke almindelig praksis i sundhedsvæsenet på det tidspunkt.
Inger Hees ledetråd i sit utrættelige arbejde for de uhelbredelig syge og døende har været arbejdet med at hævde de helt grundlæggende elementer af sygeplejen, det gedigne håndværk, som bliver understøttet og legitimeret af teori og evidens, men med vægt på håndværket.
Inger Hee har i sit eget virke anvendt Florence Nightingale som inspiration til sit konkrete arbejde og som en kærlig opsang til andre sygeplejersker i Danmark.
I 1980 gik Inger Hee ind i arbejdet på Sankt Lukas Stiftelsen sammen med Søster Elna Krogh Nielsen for at etablere et hospice i Danmark efter engelsk model. Det var der ellers ikke vilje til på daværende tidspunkt.
I 1991 blev Sankt Lukas Hospital lukket, og ledelsen besluttede, stærkt inspireret af Inger Hee, at man igen skulle se på mulighederne for at gennemføre planerne om et hospice. Inger Hee udarbejdede projektbeskrivelsen, og 1. oktober 1992 åbnede Danmarks første hospice. Her videreførte hun sin dynamiske og visionære ledelse fra Finsensinstituttet.
Inger Hees visioner blev direkte overført i plejen på hospice. Udgangspunktet var, at patienternes behov for sygepleje var uafhængig af døgnrytmen, så bemandingen var jævn over døgnet og over ugens 7 dage. Patientens fysiske velvære var et meget vigtigt omdrejningspunkt.
Sygeplejeopgaverne gav mulighed for konkrete observationer af patientens symptomer og tilstand, og de blev også grundlaget for en fortrolighed, som gav patienterne mulighed for at finde lydhørhed for deres bekymringer. For at kunne ”være til stede” i feltet var det vigtigt at sygeplejerskerne havde et personligt forhold til patient og pårørende, men aldrig privat. Grænsen mellem det personlige og det private er en hårfin grænse, som man helst selv skal kunne sætte, og Inger Hee indførte supervision, hvor man kunne få hjælp til at forstå sin egen rolle i de forskellige følelsesfulde situationer.
Men det var ikke gjort med åbningen af det første hospice. Inger Hee blev inspireret til hjemmehospice, da hun fulgtes med en sygeplejerske under et besøg i USA. Det var en god ordning for de patienter, der ønskede at dø i eget hjem. Inger Hee besluttede, at det skulle etableres i Danmark og tog som altid fat på opgaven. Det lykkedes hende at starte hjemmehospice i 1996.
Hospice og hjemmehospice på Sankt Lukas har således dannet skole. Inger Hees betydning for den høje kvalitet i omsorgen på hospice og hjemmehospice skyldes ikke mindst hendes krav til sygeplejerskerne. Hun besluttede, at det skulle være sygeplejersker, der udgjorde plejegruppen. Det har været meget skelsættende og udviklende for den palliative sygepleje, at sygeplejerskerne selv udførte alle trin i sygeplejeprocessen.
Der kom helt usædvanligt mere end 100 ansøgninger til de første stillinger, og det var et signal om, at Inger Hee havde synliggjort både sygeplejerskernes og samfundets behov på dette felt. Det var og er stadig meget veluddannede sygeplejersker, der bliver ansat.
Inger Hees pionerarbejde var ikke gjort med et hospice og hjemmehospice. I slutningen af 90erne arbejdede hun landsdækkende i Kræftens Bekæmpelse, hvor hun blev taget med på råd ved planlægningen af nye hospice og efteruddannelsen af sygeplejerskerne.
Det stigende fokus i Danmark på betydningen af pleje og omsorg i den sidste fase af live, medførte, at Gentofte Kommune i 2004 besluttede at få Inger Hee til at udarbejde en plan og efterfølgende drive et projekt. Projektet bestod dels af udvikling og beskrivelse af det faglige indhold i den palliativ indsats ud fra WHO´s definition, og dels af kompetenceudvikling af 30 nøglepersoner i hjemmesygepleje og i plejeboliger.
Inger Hee fik tildelt medaljen, fordi hun er den primære ansvarlige for at, der er blevet udviklet hospicer for døende i Danmark - i dag er der hospicer i alle danske regioner.